Læsetid: 4 min.

Skæg eller snot

Danske musikfans skal være fremme i skoene for at kunne følge med i alle de nye danske albumud-givelser. Anmeldere og folk i musikbranchen betegner de mange plader som alt lige fra skrald til tegn på en kreativ opblomstring, der kan sammenlignes med 1980'ernes punkdage
23. september 2006

Der udkommer omkring 1200 danske albums om året - hviket svarer til tre til fire albums om dagen. Alene på mandag udkommer ikke mindre end seks danske album. Selv musikanmelderne finder det umuligt at følge med. Spørgsmålet er, om det kunstneriske niveau holder en vis standard, eller om der bliver drevet rovdrift på den danske bølge, og pladeselskaberne spytter det ene flop ud efter det andet.

Musikanmelder Thomas Søie Hansen fra Berlingske Tidende er ikke i tvivl:

"90 procent af alle danske albums er så ufærdige, at de aldrig burde have være udgivet. Folk har ingen selvkritik, og det er tyndt," siger han.

Rune Skyum-Nielsen, der er musikanmelder på Nyhedsavisen, som udkommer i oktober, er uenig. Han mener, at der er så meget diversitet i musikken, at det retfærdiggør de mange udgivelser. Han er dog enig med Thomas Søie Hansen i, at bundniveauet er blevet for lavt.

Spil dansk

Den 26. oktober tager KODA for femte år i træk initiativ til Spil Dansk Dagen, hvor nationen skal samles om den danske musik, som er det eneste, der vil blive spillet på blandt andet P3. Det undrer anmelder Thomas Søie Hansen sig over. Han mener, at det ville give mere mening at fokusere på kvalitet - også til hverdag:

"Det kan godt være, at P3 opfylder kvoten ved, at de til daglig spiller 30-40 procent dansk musik. Men den danske musik, de spiller, er jo det samme og det samme. Det er ikke kunstnerisk interessant," siger han.

Musiker, forfatter og medlem af Kunstrådets Musikudvalg Henrik Marstal mener, at det eneste problem ved de mange danske udgivelser er, at de virkelige talentfulde musikere kan have svært ved at få ørenlyd. Der er en risiko for, at kunstnere, der engang havde slået benene væk under alle, forsvinder i støjen fra alle de andre upcoming bands.

"Den tid, hvor en Björk kunne blive verdenskendt på en måned, tror jeg, er forbi," siger han og fortsætter:

"Hvis man for eksempel udgiver en plade på mandag og finder ud af, at der også er fem andre, der udgiver den dag, kan det være lidt ærgerligt."

Thomas Buttenschøn, der debuterer på mandag med sit album Fantastiske Mandag, har da også haft den tanke, at han kan risikere at blive overset i mængden. Thomas Buttenschøn er allerede inden debuten blevet sammenlignet med kunstnere som C.V. Jørgensen, Tobias Trier og Rasmus Nøhr.

"Jeg kan allerede nu høre, at jeg bliver sammenlignet med kunstnere, som jeg faktisk aldrig selv har hørt," siger han.

Den 21-årige kunstner mener dog ikke, at det er ensbetydende med, at han ikke skiller sig ud fra mængden:

"Det er jo mine historier og mine tekster," siger han.

Nemmere at lave plader

Bølgen af dansk musik startede for alvor med at rulle i 1990'erne og i starten af det nye årtusinde, hvor bands som Kashmir, MEW, Swan Lee og Malk de Koijn indtog den danske musikscene.

De mange pladeudgivelser kan blandt andet forklares ved, at det i 1990'erne blev meget billigere at producere og udgive cd'er. Det blev dengang muligt for en musiker at oprette sit eget hjemmestudie og pladeselskab samt udgive sin egen cd. I dag er der i højere grad tale om, at udfordringen ligger i distribuering og markedsføring.

Emil Jørgensen er formand for foreningen Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP), og han mener, at det på mange måder er blevet nemmere at lave en plade.

"Vores funktion er at sørge for et vist niveau. En privatperson kan lave en plade og oprette en profil på My-Space, og så er hans musik i princippet udgivet i hele verden," siger Emil Jørgensen.

Under DUP hører 30 pladeselskaber, og fordi der ikke er den store økonomi i selskaberne, så er mange af medlemmerne ifølge Emil Jørgensen ildsjæle, der investerer deres tid uden at være sikre på at se kroner og ører. Han opfatter pladeselskaberne som et slags filter for hvad, der ryger igennem af musik til forbrugere. En funktion, som pladebutikkerne tidligere havde.

"Pladebutikken Baden Baden og andre specialbutikker bestilte det hjem, som de selv syntes, var cool," siger han. Emil Jørgensen mener, at de små selskaber sikrer mangfoldighed i musikken:

"Der kommer nogle spøjse udgivelser som eksempelvis Bikstok Røgsystem, og når det gælder kunstnere, der synger på dansk, så er det tit de små selskaber, der træder til - det er der nemlig ikke ret mange penge i,"siger han.

Huller i filteret

Anmelder Rune Skyum-Nielsen mener også, at det er blevet nemmere for musikerne - hvilket der ikke er noget problem i. Problemet opstår, når nogle af de mindre pladeselskaber bliver for ukritiske:

"Filteret er ikke lige tæt alle steder. Det er et problem, at de ikke har tid eller råd til at tage hånd om kunstnerne og give dem den nødvendige coaching. Det går simpelthen for hurtigt," siger han.

Thomas Søie Hansen fra Berlingske Tidende er enig:

"Meget af den der alternative selvforståelse lukker sig om sig selv. De små miljøer synes selv, at de er så fede, og så er der måske 500 arkitektstuderende, som hører musikken. Så fede er de jo heller ikke," siger han og fortsætter:

"Der er ingen, der siger til dem, at de skal tage sig sammen, ligesom det blev sagt til Gasolin engang. Når man starter i de små miljøer, skal det hele tiden være skævt og alternativt, og i sin skamridning af det, kan man ikke høre, hvad, der er skæg og hvad, der er snot. Alt er ikke godt, fordi det er nyt og anderledes".

Ikke desto mindre er interessen for dansk musik stor. Også på koncertscenen. Lars Skovgaard, der er booker på spillestedet Vega, fortæller, at over 50 procent af de bands, der spiller, er fra Danmark eller de nordiske lande.

"Der er så meget, der skal brændes af derude. En kreativitet og en virkelyst, som jeg ikke har oplevet siden punkdagene. Der er virkelig tryk på. Der er tiltro til, at isen kan bære," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her