Læsetid: 3 min.

Skænk mig en gnu-læbe!

Nikolaj Cederholms hyldest til verdens skabelse er den særeste øgle i denne teatersæson. Hans 'Verdenshistorie' emmer af sanseligt overskud; pirrende og lyksaligt forvirrende
11. oktober 2005

"Dengang var der ingen lyde - for der var ingen, der kunne høre-" Med disse ord indleder Nikolaj Cederholm sin sanseeksplosive forestilling om verdens skabelse. Men straks efter holder hans ord op: Skildringen af jordens fire millarder år frem mod i dag rummer hos Cederholm kun lys og pels, farver og kæppe - og øjne.

Verdenshistorien på Østre Gasværk er sanseforestilling. Den er også en danseforestilling, i familie med Kitt Johnsons darwinistiske kropssolo 'Rankefod'. Og den er en evolutionsberetning i slægt med brødrene Lund Madsens hjerneshow 'Mr. Nice Guy'. Talentfulde, danske scenekunstnere påtager sig altså i disse sæsoner det ellers umulige ansvar at skabe et overblik over Den Store Sammenhæng - den sammenhæng, som ellers tilsyneladende ikke længere kan tegnes i globaliseringens virvar.

Pirrende er det at være tilskuer til Cederholms idéer og Morten Innstrands uortodokse koreografi. Men også lyksaligt forvirrende. For scenerne vælter ind over hinanden. Scenefigurerne er de særeste gespenster. Huleskabninger triller ind uden hoveder, flyvende væsner blafrer op uden øjne, krabbende insekter plirrer rundt med alt for lange forben, og øglefugle vipper omkring med muterede snudeskafter:

Verdenshistorien er blevet til en fest! Skænk mig en gnulæbe! Dette er en hyldest til skabelsens mangfoldighed.

Haute couture-designeren Anja Vang Kragh fra Dior er kvinden bag de mere end 100 kostumer. Hun har boltret sig i farver og former i en sand dåd af reteatralisering: Ind vælter alt fra hampsnore til damask, fra boahvirvel til chiffon, fra pailletter til nylon - og ufarvet bomuld for resten. Og tilskuerøjnene indstiller sig hurtigt på denne sanseoverdådighed og gnasker løs af maskebillederne som af et overflødighedshorn.

Musik skal der selvfølgelig til, alt fra buldrende trommebask til sjælesøgende soul. Brødrene Hellemann Jørgensen har komponeret musik i alle stilarter og stemninger - med påmonteret dødningehovede eller rensdyrgevir, alt efter tidsperiode. Og deres rytmer løftes og samles af den lillebitte, amerikanske sangerinde Indira Milini Khan med de smalle, dansevillige ankler og den brede, blødskurrede stemme.

$SUBT_ON$Cancan og karameller

Performerne tonser så rundt foran scenograferne Marianne Nilsson og Jimmy Richter Lassens høje metalagtige mur, belyst i alt fra kobberrødt til tingråt. Hvis de da ikke trimler ned ad de lange rutsjebaneramper langs med siderne, som hybrider mellem skaterbaner og altopslugende korridorer til jordens indre.

Forestillingens 21 dansere og skuespillere - heriblandt fire imponerende scenestærke teenagere på 12-15 år - er ikke umiddelbart til at kende fra hinanden bag deres groteske maskekostumer. Men som Cederholm-ensemble har de fået en imponerende ensartethed i deres energi i alt fra ud-af-ægget-stolpren til hip-hop-tricks og cancan-kicks. De fleste af dem har desuden en bemærkelsesværdig evne til at hoppe og lade fødderne forsvinde op under sig i Innstrands tyngdekraftsbekæmpende kæn-guru-koreografi.

Alligevel dvæler pupillen særligt ved Edhem Jenskovics djærve blanding af huleman og actionman som en muskelsmuk Adam-variant over for Toniah Pedersens rørende hulekvinde-Eva med stampende fodsåler. Streetdanceren Warren Crooks får øjenvipperne til at stå stille med sine cellebevægelser, der bølger som elektriske impulser gennem hans krop. Mens blødmavede Jacob Stage fremtvinger sammenknebne øjenlåg, når han kaster karamelrester til folket, dér hvor evolutionen omsider har bragt det våbenopfindsomme magtmenneske frem på jordskorpen- Men forhåbentlig blev samtlige medvirkende også set af Vorherre; jeg antager i hvert fald, at han var inviteret med til premieren som special

guest...

Hvilke andre ord, der kan rapportere fra dette ordløse bombardement? Jo.

Cederholms Verdenshistorie er lige så æstetisk som at spise sushi. Lige så morsom som at gnaske candy floss. Lige så uforpligtende som at spise øko-chips. Lige så forførende som at drikke tequila.

Pludselig er der bare gået to timer og fire millarder år-

'Verdenshistorien'. Idé og instruktion: Nikolaj Cederholm. Koreografi: Morten Innstrand og Nikolaj Cederholm. Musik: Jens Hellemann og Peter Hellemann. Scenografi: Marianne Nilsson og Jimmy Richter. Kostumer: Anja Vang Kragh.

Lys (tak for håndholdte spots mod nutiden): Brian Njie. Lyd (tak for påmindelsen om menneskeopfindelsen 'bomben'): Anders Stadelund. Make-up og hår (tak for farven rød!): Louise Hauberg. Masker: Oana Constantineanu og Johanne Lykke (tak for veludført vildskab!). Programbog: Jakob Melander (tak for tusinder af ord om millarder af år!).

OBS: Aero-tricks anvendes. Tilskuere, der ikke bryder sig om at se børn løftet ti meter til vejrs i en karabinhage uden synlig sikkerhedsline, må lukke øjnene undervejs.

Østre Gasværk Teater til 26. nov.

www.oestre-gasvaerk.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu