Læsetid: 4 min.

Skærpet statskontrol med tv

Selv om generaldirektør Kenneth Plummer udtrykte stor tilfredshed med medieudspillet, og selv om det blev udlagt som en sejr for DR, blinker advarselslamperne tydeligt for den egentlige public service-virksomhed. Bliver den indskrænket til at handle om enkeltprogrammer, vil det være en enkelt sag for kontrolivrige politikere at skære bid efter bid ud af DR’s samlede programudbud. Og det vil ske, uanset om bestyrelsen kaldes professionel eller politisk
27. maj 2006

Når forligsforhandlinger på Christiansborg spidser til, følger de ofte et ganske bestemt mønster. Et eller to spørgsmål står tilbage som de egentlige stridspunkter, og hvis parterne her kan finde et kompromis, bliver resten af regeringens udspil som regel ført igennem uden ændringer. I lyset af de generelt meget positive reaktioner, der er kommet fra de politiske partier på kulturminister Brian Mikkelsens forslag til medielovgivningen - hvilket vil sige lovene om radio og tv - er der grund til at frygte, at dette mønster vil gentage sig.

På forhånd er et af de potentielle stridspunkter fjernet fra dagsordenen med Socialdemokraternes og De Radikales accept af TV 2's privatisering. Det har de affundet sig med ud fra et ønske om at få indflydelse på det kommende forlig. Denne indflydelse vil i hvert fald Socialdemokraterne bruge til at fastholde kravet om, at bestyrelsen for Danmarks Radio fortsat skal sammensættes efter indstilling fra de politiske partier. Da de her har fuld støtte fra Dansk Folkeparti, vil det være et oplagt sted for Brian Mikkelsen at være imødekommende.

Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis syn på denne sag kan udlægges som et udtryk for, at de i endnu højere grad end regeringen ønsker at bevare en overordnet politisk styring med de offentligt ejede, elektroniske medier. Men set i forhold til centrale elementer i det samlede udspil er der kun tale om en ubetydelig nuance. Og netop derfor er der grund til frygte, at forligsforhandlingerne munder ud i en generel accept af regeringens forslag.

Men hvorfor frygt? Fordi dette forslag indebærer en markant forøgelse af den direkte statskontrol med især tv-mediet. I begrebet public service, der er bærende for DR's virksomhed, ligger ikke blot forpligtelsen til at være alsidig i både programtyper og holdninger, men også en nødvendig distance til den politiske magt. Staten skal igennem lovgivning skabe rammer, men ikke udøve kontrol.

Dette princip bliver udhulet alvorligt i kulturministerens udspil. Det gør det bl.a. ved at opstille nye indholdsmæssige krav til DR's programudbud. Brian Mikkelsen ønsker nu at lægge en hel stribe nye krav ned over DR. Han vil også inkludere styrkelse af den danske dramaproduktion, af virksomheden i forhold til børn og unge, af dækningen af mindre idrætsgrene og af tv-programmer om kultur og dansk musik.

Bliver denne del af forslaget til lovgivning, vil det flytte indflydelsen på det samlede programudbud fra ledelsen i DR til forligspartierne i Folketinget. For at sikre kvaliteten af de nye public service-tjenester skal de underkastes en såkaldt "værditest". Man må forstå ministerens udspil sådan, at denne kontrol skal omfatte både programtyper og de nye platforme for distribution af programmer. Under alle omstændigheder er der lagt op til øget statslig kontrol.

Mest vidtgående i den forbindelse er imidlertid forslaget om at oprette en særlig Public Service Fond. Den skal i første omgang have stillet 75 millioner kroner til rådighed, penge der hentes fra det, der kaldes licensmerprovenuet fra 2005 og 2006.Som det er normalt for fonde med en pengetank, skal den uddele midler til ansøgere, der indsender kvalificerede program- og projektforslag. Det er med den begrænsning, at ansøgninger kun kan komme fra kommercielt finansierede tv-stationer. Og som sådan betragtes TV 2 sjovt nok nu, selv om det stadig er underkastet lovfæstede krav om public service-forpligtelser.

Regeringen ønsker med andre ord at give statstøtte for at opmuntre private kanaler til at sende bedre dokumentar- og fiktionsprogrammer. Beslutning om fordeling af midlerne skal træffes af Radio- og tv-nævnet, der ellers beskæftiger sig med uddeling af sendelicenser, kontrol med disse licenser og klagesager. Nu skal det så have en helt ny rolle som bestyrer af fondsmidler med indlysende risiko for interessekonflikter mellem at være både en form for programredaktion og en klageinstans.

Den opgave skal nævnet ydermere varetage uden fra kulturministerens side at være forsynet med nogen form for definition af, hvad der i denne forbindelse menes med public service. Indtil nu har begrebet være forbundet med den samlede programudbud. Men for fremtiden skal det knyttes til enkelte programmer. En helt ny skillelinje er med andre ord på vej ind i dansk mediepolitik. Og står det til Brian Mikkelsen, vil den blive cementeret, da han ønsker at fastholde den nye fond ud over den næste forligsperiode, ikke mindst ved at tage penge fra DR.

Selv om generaldirektør Kenneth Plummer udtrykte stor tilfredshed med medieudspillet, og selv om det blev udlagt som en sejr for DR, blinker advarselslamperne tydeligt for den egentlige public service-virksomhed. Bliver den indskrænket til at handle om enkeltprogrammer, vil det være en enkelt sag for kontrolivrige politikere at skære bid efter bid ud af DR's samlede programudbud. Og det vil ske, uanset om bestyrelsen kaldes professionel eller politisk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her