Læsetid: 5 min.

Skæv grundsten i Iraks retssystem

Da George Bush senior den 16. oktober 1990 truede Saddam Hussein med en 'Nürnbergproces', var det næppe det tv-transmiterede cirkus, som nu udspiller sig i Irak, han havde i tankerne
23. februar 2006

Journalister kalder retssagen en 'sitcom' og Saddams datter kalder dommer Abdel-Rahman "den sjoveste tegneseriefigur nogensinde". Hendes far er tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden.

Sagens hovedperson og andre tiltalte optræder i forskellige kostumer og de afbryder retssagen konstant:

"Ned med forræderen, ned med forræderen. Længe leve den islamiske nation," råbte Saddam ad tilskuerne sidste mandag. Denne dag var han iført sin arabiske dragt, den blå gameyal. Ifølge ham selv som en protestaktion over, at han blev tvunget til at møde op i retten. Saddam fortsatte sin råben: "Forbandet være dit overskæg. Du har ikke ret til at sidde i denne stol. Du ved intet om loven."

Dommer Rahman er kurder og er fuldstændig glatbarberet, men han forstod udmærket fornærmelsen.

Saddams halvbror Ibrahim al-Tikrit har gjort det til en vane at møde op iført undertøj i bedste Serges-Leones-western-stil med lange ben og lange ærmer.

Dertil kommer gentagne boykot fra forsvarsadvokater, samt en opfordring fra Iraks præsident til at idømme Saddam dødsstraf 20 gange hver dag.

Saddam er ikke alene om sine protester mod domstolen. FN, internationale juridiske organisationer, Human Rights Watch og Amnesty International er stærkt bekymrede over rettergangen. Ikke fordi de har ondt af Saddam, men fordi de betragter sagen som en grundsten i Iraks kommende retsvæsen, og frygter for konsekvenserne, hvis retssagen får den mindste karakter af justitsmord.

Derfor finder disse organisationer det dels problematisk, at domstolen sponsoreres af USA, som har trænet anklagere og dommere i sagen, dels at anklagerne ikke omfatter de forbrydelser Saddam begik i de år, USA støttede ham herunder adskillige giftgasangreb mod Iran.

FN's tidligere menneskerettighedsekspert i Afganistan, professor Cherif Basslouni, er blandt kritikerne.

"Alt er gjort for at oprette en domstol, hvis dommere ikke er uafhængige, men derimod under skarp kontrol. Man skal sikre sig, at Vesten ikke kommer i klemme. Domstolens statutter gør, at det ikke sker. Det betyder, at denne retssag bliver helt ufuldkommen. Det er Sejrherrens hævn."

Bevisførelse mod retten

Retssagen begyndte den 19. oktober, men er blevet udsat gang på gang. Mord på to forsvarsadvokater og en udskiftning på chefdommerposten er væsentlige årsager. Resten kan tilskrives uregerlig opførsel fra de tiltalte.

Mandag den 13. januar skulle markere afslutningen på første høringsrunde mod Saddam og hans seks medtiltalte. Efter retsbetjentene havde fået ro på gemytterne, tog dagens første vidne plads få meter fra Saddam.

Hassan al-Obeidi, irakisk efterretningschef fra 1980 til 1991, kaldte konsekvent Saddam for præsident og hævdede, at han også mødte op i retten under tvang. I øvrigt kunne han ikke huske noget som helst. Det forhindrede ikke Ibrahim i undertøjet i at stille ham spørgsmål, som han indledte med et vennesælt 'kammerat'.

"Lad være med at kalde vidnet 'kammerat'. Kald ham vidne nummer et," forsøgte dommer Rahman.

"Du kan kalde ham, hvad du vil, så kalder jeg ham, hvad jeg vil," hvæsede Ibrahim af dommeren.

Ibrahim forsøgte gennem sine spørgsmål at bevise, at mange af domstolens ansatte er tidligere ansatte i efterretningsvæsnet. Et af utallige forsøg på at miskreditere domstolen. Dommer Rahman bad ham atter tie stille. Igen uden held. Retssagen blev udsat til dagen efter.

Haag var umulig

En international domstol ville have den legitimitet, som kritikere efterlyser. Men en sådan var ikke mulig at etablere, forklarer professor Michael P. Scharf. Han er en af de amerikanske retseksperter, der har trænet irakiske dommere og anklagere forud for sagen mod Saddam. I følge ham var Rusland og Frankrig imod dannelsen af en FN-støttet specialret, og domstolen i Haag behandler kun forbrydelser begået efter 2002.

"Jeg havde mine bekymringer om legitimitet, fordi tribunalets status blev lavet af den midlertidige irakiske regering, som var udpeget af Paul Bremer og besættelsesmagten. Det virkede forkert. Men den 11. august godkendte den demokratiskvalgte regering statutten og forbedrede endda procedurereglerne. De genvalgte også alle dommerne. Her taler vi om en demokratisk valgt regering, som er støttet af FN. Det burde eliminere alle spørgsmål om legitimitet," forklarer Michael P. Scharf, som også har assisteret specialretssager om forbrydelser mod menneskeheden i Rwanda og Sierre Leone.

Det lukker nu ikke munden på kritikerne, der mener, at den demokratiskvalgte regering har politiske interesser i sagen mod Saddam. Specialrettens første chefdommer gik af med den begrundelse, at det politiske pres på ham var for stort. Den nuværende chefdommer Rahman blev valgt med det formål at fremskynde processen.

Sikker frikendelse

Legitimitetsproblematikken afvises af Dr. Jur. Frederik Harhoff, som har assisteret ved specialdomstolen i Rwanda.

"95 procent af de sager, vi har set inden for de sidste 50 år, er foregået ved nationale domstole, så det er i sig selv ikke usædvanligt. Om dommere og anklagere er partiske er svært at vurdere, og det kan være meget svært at finde nogen i Irak, som ikke har krydset klinger med Saddam.," siger han:

"Det vigtigste er deres evner, og hvis Michel P. Sharf har vejledt dem, så har jeg ingen grund til tvivle på dommernes juridiske uddannelse. Spørgsmålet er om forsvaret har ordentlige betingelser."

To forsvarsadvokater er blevet myrdet og en enkel såret. De resterende forsvarere klager over dårlige forberedelsesmuligheder. Ofte møder de vidner første gang i vidneskranken. Saddams mest prominente forsvarsadvokat er tidligere amerikansk justitsminister Ramsey Clark. Han kalder sin opgave under de nuværende forhold 'en selvmordsmission', som en kommentar til sikkerhedssituationen. Men han har et andet væsentligt kritikpunkt.

"Retssagen er en mærkelig sammenblanding af strafferet og civilret. Vidnerne kører sideløbende erstatningssager, så hvert vidneudsagn er økonomisk motiveret," konstaterer han. Clark er trods kritikken af domstolen overbevist om en frikendelse af Saddam.

"Indtil videre er der ikke fremlagt nogen beviser," understreger han.

Sultestrejke

Det sidste retsmøde i første høringsrunde blev genoptaget tirsdag den 14. januar, og Saddam fejrede det med vanlig støjende entré:

"Længe leve mujahedinerne, længe leve mujahedinerne. Irakere, befri jeres land."

Dommer Rahman kæmpede nok en gang for ro og orden. Saddam, nu i habit, kvitterede med flere fornærmelser.

"Du skulle hellere slå dig selv i hovedet med den hammer."

Ibrahim, stadig i undertøj, begyndte en af sine lange monologer om rettens manglende legitimitet. Pludselig slog han over i engelsk for at forklare sit fængsels beliggenhed.

"Tal arabisk, jeg forstår ikke engelsk," beordrede dommer Rahman. Tv-kameraerne bag det skudsikre glas tog imod beskeden.

Herefter annoncerede Saddam og Ibrahim i fællesskab, at de nu sultestrejker og stormede ud af retssalen.

Retssagen er udsat til den 28. februar. En undersøgelsesdommer skal i mellemtiden finde ud af, hvad domstolen skal stille op over for sultestrejkende tiltalte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu