Læsetid: 3 min.

Skaf så de boliger

29. maj 2001

FOR EN DEL ÅR SIDEN skrev en fuldmægtig i Sundhedsministeriet om forholdet mellem stat og kommuner efter kommunalreformen:
(Det bliver) »vanskeligt for borgeren at placere et politisk ansvar noget sted. Skal han tro forfatningen og de mange debatter, er det regeringen og tinget, han skal drage til ansvar. Gør han det, får han at vide, at der er noget, han har misforstået – de egentlig ansvarlige er kommuner og amtskommuner! Henvender han sig så dér, får han at vide, at det på papiret er rigtigt nok, men den egentlig ansvarlige er finansministeren, der blot ikke kan drages til ansvar, fordi det system, han forvalter sammen med indenrigsministeren, er helt generelt – og baseret på, at kommuner og amtskommuner prioriterer!«
Denne magtbalance betyder en opsplitning af de politiske partier i kommunalpolitikere og landspolitikere, påpegede Ulrich Horst Petersen – for ham var det – og resultatet er, at Christiansborg udvikler sig til et ’torneroseslot’, hvor manglen på reel magt og reelt ansvar fører til magtfordrejning.

NÅR HORST Petersens snapshot af magtforholdene i dronningeriget mindes, er det fordi det aktuelle forslag om privat indkvartering af 340 ’container’flygtninge, viser hans præcision.
Der er folketingspolitikeren, her i skikkelse af socialdemokraten Lars Kramer Mikkelsen, som ifølge Politiken »hilser initiativet velkommen, og mener regeringen bør kvittere for den folkelige velvilje, når kommunerne har svigtet.«
Der er indenrigsministeren, som til Ritzau udtaler, at »med det pres, der er i dag, skal man bruge de muligheder, der findes. Og her kan privat indkvartering være en mulighed.«
Men regeringen bruger netop ikke de muligheder, der findes. Og det ’pres’, Karen Jespersen henviser til, kommer ikke fra et ekstraordinært stort antal asylsøgere. Der er ifølge Radioavisen 11.000 asylsøgere i Danmark – i øvrigt samme antal, som i Sverige er indkvarteret privat.
Nej, presset kommer fra kommunernes opsigelse af lejekontrakter, henvisning til lokalplaner samt beslaglæggelse af bygninger til ’andre formål’.
Den eneste, der har sagt tingene, som de er, er Elisabeth Arnold (R): »Der er stadig den mulighed, ministeren ikke har ønsket at benytte endnu, nemlig et landsplandirektiv,« siger hun til Politiken.
Dét er der nemlig, men den har regeringen ikke ønsket at benytte. For det ville tilsidesætte alle de kommunale planer, der desværre ’forhindrer’ at der oprettes eller videreføres et asylcenter. Dét er sagen i en nøddeskal.

NÅR MAN SKAL tage stilling til Lyngby-præsten Leif Bork Hansen m.fl.s opfordring til danske borgere om privat at indkvartere de nødstedte container-flygtninge, skal det ses på denne baggrund. Isoleret betragtet er det da et behjertet initiativ, og for hver asylsøger, der indkvarteres, bliver der en container mindre at skamme sig over. Men hvad med de asylsøgere, der ikke kan skaffes privat indkvartering til? Skal de stadig bo i containere? Til oplysning er der i øjeblikket kun 100 asylsøgere i hele Danmark, der er indkvarteret privat.
To konsekvenser af indkvarterings-initiativet kan gøre én betænkelig. Den ene er, at den private hjælpsomhed delvis fjerner blikket fra stålburene i Holbæk. Og dermed faktisk svækker asylsøgeres generelle krav på en anstændig behandling.
Den anden er, at debatten nu kommer til at dreje sig om eventuelle ulemper ved indkvartering af mennesker med granatchok, torturoplevelser – og i øvrigt andre vaner og måder at gøre tingene på.
Man ser Ekstra Bladet for sig: »De svigtede min tillid, siger Irene Sørensen. Hun åbnede sit hjem for flygtninge – i dag sidder hun ribbet for illusioner« ... digt selv videre.
Som chefen for Dansk Røde Kors’ asylafdeling, Jørgen Chemnitz, påpeger, så skal man have optalt familiens brug af badeværelsestimer, før man inviterer flygtninge på et ophold, der godt kan blive langvarigt. Men som eksemplet Sverige viser, er det noget, der absolut kan lade sig gøre.

HVIS MAN imidlertid som borger ønsker, at Danmark tilbyder værdige forhold til mennesker på flugt, så har man i denne sag også en anden forpligtelse. Så må man nemlig kræve, at de egenmægtige borgmestre og selvtilstrækkelige kommunalpolitikere kaldes til orden; at der med andre ord udstedes det landsplandirektiv, der gør det muligt for staten at skaffe menneskeboliger til folk, som venter på at få deres sag prøvet af de danske myndigheder. Først da kan man ubekymret invitere flygtninge til at bo hos sig privat.

ks

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her