Myndighederne i Moskva nyder stiltiende, at den tjetjenske terrorist Sjamil Basajevs indtræden i oprørsregeringen nu har fået en række vestlige regeringer til helt at slå hånden af den. Også russiske og tjetjenske menneskerettighedsforkæmpere siger nu, at der ikke længere er mulighed for at forhandle med den 'regering', fordi den har terrorister i sine rækker og er blevet ekstremt rabiat.
"Sjamil Basajev er en blodig terrorist. Punktum. Og ingen bør hverken samarbejde med ham, forhandle med ham, for slet ikke at tale om at indgå i regering med ham," siger en af Ruslands mest kendte menneskerettighedsforkæmpere og mest udholdende kritikere af Ruslands krig i Tjetjenien, Julij Rybakov over telefonen fra Sankt Petersborg. Julij Rybakov er tidligere sovjetisk dissident, eksmedlem af Dumaen.
Men Rybakov er samtidig ikke forundret over, at de to ellers moderate eksiltjetjenere Akhmed Sakajev i England og Usman Fersauli i Danmark nu alligevel er gået ind i den tjetjenske oprørsregering under 'præsident' Abdul Khalim Sajdulajev og sammen med Sjamil Basajev, selvom denne har taget ansvaret for de blodige terrorhandlinger i teatret i Moskva og skolen i Beslan og mange andre aktioner.
"Hvis de og den såkaldte præsident ønskede at bevare bare nogen form for indflydelse, så var der kun Basajev tilbage. Efter det russiske drab på den mere moderate Maskhadov er der kun terroristen Basajev tilbage. Han sidder på pengestrømmen fra udlandet, og han kontrollerer guerilla-enhederne."
En blindgyde
Julij Rybakov anslår, at der er omkring 2.000 aktive oprørere tilbage, som skjuler sig i bjergene og i de omkringliggende republikker, mens et lige så stort antal passive er parate til at slå til, når situationen er til det. Over for dem står den tredjedel af den lokale tjetjenske befolkning, som styres af den nu afdøde prorussiske præsident Kadyrovs søn Ramsans klan. Desuden er der fortsat store russiske troppeenheder i republikken, som holder hånden over Kadyrov.
Endelig er der ifølge Rybakov en tredjedel, som støtter oprørerne, og en tredjedel, som er ligeglade, men som er udsat for terror fra begge parter.
"Alle er i en blindgyde. Ingen gør noget forsøg på at få en holdbar løsning. Alle venter på, at et eller andet sker, men man kan frygte det værste fra Basajevs side. Og Moskva aner ikke, hvad man skal gøre, for der er ingen at forhandle med efter Maskhadovs død. Samtidig er Kadyrovs klan blevet så stærk, at den ikke længere adlyder Moskva. Og så længe Moskvas tålmodighed ikke er bristet med banditten Ramsan Kadyrov, som ikke er meget bedre end Basajev, så sker der ikke nogen virkelige ændringer," siger Julij Rybakov. Rybakov har som daværende dumamedlem og kendt dissident protesteret imod begge krige i Tjetjenien, bl.a. ved selv at opholde sig i den tjetjenske hovedstad, Grosnij, under de russiske bombardementer.
Vesten skal protestere
Julij Rybakov indrømmer, at de russiske menneskerettighedsorganisationer og demokratiske partier også selv er i en blindgyde og synes at have mistet evnerne og måske viljen til fortsatte protestorganisationer. Men de kommer her i løbet af efteråret, hvor den politiske aktivitet normalt er meget højere i Rusland, siger han.
Det store problem er imidlertid, ifølge Rybakov, at heller ikke de protesterende har noget godt bud på en egentlig løsning på situationen i den hærgede republik.
"Men Vesten må blive ved med at protestere over overtrædelser af menneskerettighederne både fra de russiske troppers side, guerillaerne, og fra Kadyrov-klanens side. Læg pres på parterne. Og så må Moskva bide i det sure æble og indrømme, at Kadyrov-klanen ikke kan sidde alene på magten og slet ikke skal have lov til at terrorisere resten af befolkningen," siger Rybakov, som mener, at regeringen, når den er nået til dén erkendelse, vil satse på en af de mere eller mindre neutrale og forstandige tjetjenske forretningsmænd eller politikere i Moskva.
"Og dem er der en hel del af," siger Rybakov.