Læsetid: 2 min.

Skaldelige brændeovne

31. juli 2006

Kommunerne får et problem, når de pr. 1. januar 2007 skal forvalte miljøområdet.

Hidtil har de skønsmæssigt kunne afgøre, om skorstenen fra en påklaget brændeovn medfører alvorlige nabogener, og om der skal gives påbud om afhjælpende foranstaltninger. Gennem varmeplanlægning har kommunerne kunnet udstede tilslutningspligt til mere rationelle kollektive anlæg.

Det sidste vil Energistyrelsen efter en høring, der slutter 21. august 2006, sætte en stopper for ved en administrativ ændring af bekendtgørelsen om tilslutningspligt. Kommunerne kommer derefter i krydsild mellem røgramte borgere, miljøpolitikken og den markedsvenlige energi- og klimapolitik, som ukritisk anbefaler træfyring.

Siden 2001 har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) intensiveret sine luftkvalitetsundersøgelser. De bekræfter, at fyring med tørt, rent træ i brændeovne, sådan som myndighederne anbefaler, alligevel medfører markante udslip af tjærestoffer (PAH'er), sevesodioxin og fine sodpartikler. Via luftvejene kan disse trænge ind i kroppen og føre til alvorlige sygdomme.

Fra individuel træfyring kommer 85 procent af alle tjærestoffer fra danske kilder og 55 procent af de fine sodpartikler, mens vejtrafikken kun bidrager med 18 procent af partiklerne.

Dioxin slippes ud som fra affaldsforbrændingsanlæg - men i førstesals højde. Ved testfyringer med rent birketræ har Force Technology målt, at dioxindannelsen er størst ved en røgtemperatur på over 300 grader og mindst, når røgtemperaturen er nede omkring 200 grader. Til gengæld giver dette en dårlig forbrænding med bl.a. flere tjærestoffer. Man kan altså ikke brænde sig fra problemerne.

Tavshed fra myndigheder

Forskernes meldinger er desværre blevet mødt med larmende tavshed fra energipolitikkernes side.

Sidst har Miljøstyrelsen konkluderet, at brændeovne (og gårdanlæg) måtte påmonteres filtre for at nedbringe forureningen. Også folketingspolitikere og miljøministeren har talt for dette. Men der sker ikke noget, fordi klimapolitikken siges at kræve øget afbrænding af al slags biomasse.

Ifølge danske emissionsopgørelser til FN's klimapanel udleder boligernes biomasseovne og -fyr årligt ca. 2,5 mio. tons CO2 til atmosfæren. Dette tal nulstilles imidlertid officielt. Siden Folketinget i 2004 vedtog 'Lov om biomasse' regnes brugen af al biomasse som CO2-neutral - ligegyldigt om den som halm stammer fra ét-årige planter eller fra træer med lang omdriftstid.

Folketinget laver på denne måde om på naturens love. Men den går ikke - hverken ifølge FNs klimapanel IPCC eller fysikeren Bent Sørensen, RUC og andre fagfolk.

Forbrænding af biomasse øger atmosfærens indhold af CO2. Da træer har omdriftstider i størrelsesorden årtier til århundreder, tager det mange år før ny træbevoksning har genskabt CO2-balancen. En sådan CO2-ubalance kan og vil påvirke klimaet.

Træfyringens CO2-neutralitet er altså et uholdbart dogme. Men halmfyrede gårdanlæg kan forsvares på denne konto, idet CO2-regnskabet går op næste år. Det samme er ikke tilfældet med de stabler af brænde, der p.t. ligger klar til fyring.

Lokale miljøproblemer fra brænderøg, der især skader børns og ældres helbred, skal ikke overses til fordel for tvivlsomme CO2-regnskaber. Idet regeringens markedsvenlige energipolitik med en undskyldning om CO2-neutralitet frikender brugen af billig, men sundhedsskadelig træfyring, har den allerede handlingslammet landets kommuner. Og den vil stramme grebet yderligere over for de nye kommuner.

Alvorlige gener fra brænderøg vil fortsat blive fejet ind under tæppet. Kun Folketinget kan nu sørge for effektive indgreb.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu