Læsetid: 3 min.

Skandale afværget

Frifindelsen af Berlingske Tidende er en god grund til, at straffedommen over Frank Grevil tages op af Menneskerettighedsdomstolen, hvor den nu ligger.
5. december 2006

PYHA. RART ER det her op imod jul at blive bekræftet i sin barnetro: Danske dommersæder er besat af bagdele tilhørende besindige, fornuftige og retskafne personer.

Københavns Byret frifandt i går Berlingskes ansvarshavende og to journalister for at have viderebragt oplysninger om, hvordan FE, Forsvarets Efterretningstjeneste vurderede truslerne fra Irak forud for den USA-ledede invasion i marts 2003.

Dommen er over sine 35 sider så pædagogisk affattet, at læseren længe inden "thi kendes for ret" er på det rene med, at domfældelse ville være ensbetydende med skandale.

Se f.eks. dommens gengivelsen af, hvad Timothy Balding - chefen for den internationale organisation af avisudgivere, WAN - som sagkyndigt vidne forklarede retten:

"I vidnets organisation er sagen af enorm symbolsk betydning. Det er bemærkelsesværdigt, at sagen finder sted i Danmark, der har en lang tradition for pressefrihed. En domfældelse vil sende et meget dårligt signal til det internationale samfund og især til totalitære stater, der vil blive opmuntret til at forfølge journalister. Efter vidnets opfattelse vil en dom være en skam for det danske retsvæsens gode ry i udlandet, hvor sagen følges nøje."

Den sidste vurdering har utvivlsomt gjort indtryk på dommerne.

INTERNATIONAL er dommen da også i sit udblik. Den inddrager Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed i sin tolkning af den danske straffelov: Var videregivelsen af fortrolige oplysninger "uberettiget" eller tværtom "i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse"?

I en nations liv kan vel næppe tænkes noget mere "almentinteressant" end, hvad der får dens ledere til at gå i krig.

Fra de lækkede FE-vurderinger véd danskerne nu, at deres militære efterretningstjeneste ikke var ganske overbevist af amerikansk-britiske rapporter om, at Saddam Hussein rådede over masseødelæggelsesvåben. I betragtning af, hvad der blev åbenbaret, efter at Irak var løbet over ende, tjener denne skepsis til FE's ære. Og den bringer skam over VK-regeringen.

For hvor i alverden havde statsminister Anders Fogh Rasmussen sin selvsikkerhed fra, da han forud for den danske krigsdeltagelse udtalte: "Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi véd det."

Disse ord vil formentlig hæfte ved Fogh på samme måde som Poul Schlüters erklæring: "Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet."

ET VIGTIGT vidneudsagn om statsminister Foghs - og dermed Danmarks - gang mod krigen står at læse i Byrettens dom. Hør bare: "Mogens Lykketoft har forklaret, at han i januar-februar 2003 som formand for Socialdemokratiet havde en række samtaler med udenrigsministeren (Per Stig Møller, red.) om konflikten i Irak. Der var en klar indbyrdes forståelse mellem dem om, at Danmark ikke skulle deltage i krig, medmindre der forinden var truffet en ny konkret beslutning i FN's Sikkerhedsråd. Denne forståelse blev ændret af statsministeren, efter han havde haft en samtale med USA's præsident."

Videre kom Byretten ikke ad dette spor, da det jo altså var Berlingske, der sad på anklagebænken. Og ikke regeringen. Men det kan jo komme en anden gang. Og da kunne det - under vidneansvar - være oplysende at få at vide:

* Kan udenrigsministeren bekræfte Mogens Lykketofts fremstilling?

* Hvis ja, hvorfor gik udenrigsministeren så ikke af efter at være underkendt i så vital en sag?

* Kan statsministeren oplyse, hvad det var, USA's præsident fortalte ham, og som fik Fogh til at ændre på regeringens hidtidige politik? Indestod Bush f.eks. med sit æresord for, at Irak besad masseødelæggelsesvåben? Eller var det helt andre ting, Bush havde at byde på?

MENS VI UTÅLMODIGT venter på svar på disse spørgsmål, kan man gruble over forskellen på den retlige bedømmelse af Berlingske Tidende og af Frank Grevil - den FE-major, der lækkede trusselsvurderingerne til avisen og dermed gjorde det muligt at varetage åbenbar almeninteresse ved at viderebringe dem. Grevil er af landsretten idømt fire måneders ubetinget fængsel. Jovist, han fik sin betaling for at holde på hemmeligheder, og det gør Berlingske Tidende ligegodt ikke. Men alligevel. Uden Grevils pust i alarmfløjten: Ingen alarm.

En af Landsrettens seks voterende dommere i Grevil-sagen stemte faktisk for at frifinde ham - med et ordvalg, som ligger tæt op ad det, Byretten nu har sluppet Berlingeren af krogen med: Krigsbeslutningens betydning, offentlighedens behov for kendskab til grundlaget og derfor "berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse".

Frifindelsen i går er endnu en god grund til, at Grevils straffesag tages op af Menneskerettighedsdomstolen, hvor den nu ligger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her