Læsetid: 4 min.

Skat burde handle om integration, ulighed, ernæring og social arv

Skattelettelser til de lavest lønnede og indførelse af differentieret moms. Bud på en socialdemoraktisk skattepolitik
20. januar 2006

Hvordan vi betaler skat, påvirker hvor gode vi er til at integrere nydanskere. Hvordan vi bekæmper den stigende ulighed, påvirker hvad vi spiser og er afgørende for, om det er let eller svært at bryde den sociale arv.

En kommende skattereform skal forholde sig til de udfordringer, samfundet står overfor og skal kunne virke som et værktøj, der kan bidrage til at løse især integrationsproblemerne, her målt på den lave erhvervsfrekvens hos nydanskere.

Dernæst skal en reform inspirere til et anderledes forbrugsmønster ved at nedsætte momsen på frugt og grønt, være mere retfærdig overfor dem der ikke er på boligmarkedet, ved at indeholde et takststop og endelig understøtte, at mennesker kan bryde den sociale arv.

Det sidste først: For enlige mødre med flere børn, er gevinsten ved at komme i arbejde, efter at skatten er betalt, tit uendelig lille. Vi har et skattesystem, der aktivt bidrager til at fastholde den negative sociale arv.

Jeg er stolt af de enlige mødre, der hver eneste dag tager på arbejde, kommer dødtrætte hjem, og måske kun har 500 kr. mere til disposition, end hvis de ikke gik på arbejde. De gør det, fordi de vil være et ordentligt forbillede for deres børn.

Den måde, vi har indrettet skatten og aftrapningen af offentlige tilskud på, opfordrer nærmest en enlig forsørger til at handle anderledes. Går man fra dagpenge eller kontanthjælp i arbejde, trækkes man i eksempelvis boligsikring og friplads i institutioner. Det er ikke imponerende, at samfundet, når det drejer sig om den negative sociale arv, faktisk trækker i en anden og dårligere retning, end de enlige forsørgere, der gerne vil give deres børn nogle sunde værdier.

For 135.000 personer er gevinsten ved at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse mindre end 1000 kr. Derudover tager 25.000 mennesker dagligt penge med for at gå på arbejde. For mig som socialdemokrat skriger det på mening, og det siger sig selv, at vi har behov for at lette skatten i bunden, sådan at skattepolitikken bliver mere retfærdig.

En lettelse i bunden vil få flere dårligt uddannede ind på arbejdsmarkedet. Derfor skal en ny socialdemokratisk skattepolitik som det vigtigste indeholde et øget beskæftigelsesfradrag.

Helt konkret kunne beskæftigelsesfradraget, som i dag udgør 2,5 procent af arbejdsindkomsten, målrettes de grupper, hvis arbejdsudbud - der efter skatteministeriets egne oplysninger - virkelig vil være påvirket af dets størrelse. For at sikre en social balance i fradraget kunne det øges til 10 procent og samtidig begrænses til indkomstgrupper under 200.000.

Det vil hjælpe dem, der i dag har aller mindst, og det vil samtidig være en god løftestang for integrationen, fordi det vil gøre det meget mere attraktivt at arbejde, også for dem der i dag knap kan tjene til buskortet ved at arbejde.

Boligprisernes himmelflugt har skabt ny ulighed i samfundet. En skattereform bør derfor give dem der står udenfor ejerboligmarkedet, lettelser i huslejen og i den daglige driftsøkonomi. Huslejen skal sættes ned i den almene boligsektor. Også de seneste års voldsomme stigninger af almindelige familiers brugerbetaling på offentlige serviceydelser skal stoppes og nogle gerne nedsættes.

Fra 2001-2004 er brugerbetalingen i gennemsnit steget med over 17 procent. Denne merstigning i brugerbetalingen har givet Thor Pedersen 3,5 mia. kr. mere på bankbogen, men den rammer socialt uretfærdigt, når de rigeste lettes på skatten, mens dem med de små indtægter skal betale mere for eksempelvis transport og voksenuddannelse.

En skattereform er en oplagt mulighed, for at forandre noget af det, der i 'systemet' er cementeret som naturgivne sandheder, der har en påstået større gyldighed end eksempelvis tyngdeloven. Her tænker jeg på spørgsmålet om differentieret moms.

Det er absurd, at det er langt billigere at købe slik og kage, end det er at fylde en skål med friske bær, frugt og grøntsager. Det sundere valg burde være billigere, og differentieret moms vil øge fokus på en bedre ernæring. Hvis lavere moms på frugt og grønt kunne sikre danskerne en bedre kost, livskvalitet og sundhedstilstand - også for dem hvor kost og pengepung hænger nøje sammen - ville vi være på forkant med en udvikling der i dag går den helt forkerte vej.

Forstenet Fogh

På samme måde mener jeg, at tiden er inde til at lægge bilafgifter om, så det bliver billigere at købe miljørigtige biler. Foghs skattestop har forstenet Danmark. Forstening er ikke godt i et samfund, der gerne skulle udvikle sig dynamisk, omstille sig til globaliseringen, og løse de udfordringer der truer sammenhængskraften i samfundet.

Socialdemokraterne er på vej med et nyt skatteudspil, og jeg vil gerne understrege, at de elementer, jeg nævner i denne artikel, står fuldstændig for egen regning. Danskerne vil gerne betale skat, for vi vil alle gerne have velfærd og tryghed. Men ingen vil flås, og de færreste ønsker sig vel at skulle betale mere i skat.

Derfor gælder det om at turde tænke nyt, for at få skattekagen til at vokse. Skat handler om værdier. Også dem der ikke kan gøres op i kroner og øre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu