Officielt er budskabet uforandret: Regeringen vil give danskerne skattelettelser inden næste valg, hvis det lykkes at skabe et råderum. Men mens de konservative bruger snart enhver lejlighed til at fastholde eller ligefrem puste til forventningerne, er tvivlen begyndt at melde sig i Venstres top. Her er man i fuld gang med de strategiske overvejelser. En række centralt placerede kilder, som Dagbladenes Bureau har talt med, vurderer, at konklusionen kan blive, at skattelettelser i denne valgperiode helt må droppes.
Flere forhold taler for, at det kan blive en farlig affære, hvis regeringen kort før næste valg spiller ud med en pakke til måske 10-15 milliarder kroner, der letter skatten på arbejde og giver danske familier en ekstra pose penge til forbrug:
- Det kræver en pæn grad af kreativitet først at lave en stor og kontroversiel velfærdsreform, der både skal lukke det demografisk betingede finansieringshul og frigøre mange milliarder kroner til en forstærket forsknings- og uddannelsesindsats - og dernæst opstille en økonomisk plan, der indeholder et troværdigt råderum til skattelettelser.
- Advarslerne om overophedning af økonomien tages alvorligt af regeringen, der vil få vanskeligt ved at lukke milliarder ud til skattelettelser uden at sætte ansvarligheden i den økonomiske politik over styr.
- Strategisk risikerer Venstre at forære en væsentlig platform til Socialdemokraterne, hvis regeringen giver skattelettelser samtidig med, at utilfredsheden med den offentlige sektor breder sig.
Det er især de to sidste forhold, som ifølge flere kilder taler for, at Venstre kan ende med at trodse kravet fra den konservative regeringspartner om gedigne skattelettelser.
Regeringens linje
Socialdemokraterne har lagt hele sin angrebsstrategi over for VK an på, at regeringen 'sparer op til skattelettelser', mens Socialdemokraterne selv vil give borgerne kvalitet i den offentlige service. I de opinionsundersøgelser, som i øjeblikket studeres flittigt i regeringskontorerne, kan man konstatere, at danskernes prioriteter sjældent har været så entydige som nu: Et meget stort flertal vil hellere have ordentlig velfærd frem for skattelettelser. I 'bekymringsbarometre' peger pilen samme vej. Eksempler i pressen på dårlige forhold på landets plejehjem har skudt befolkningens bekymringer for forholdene i ældreplejen i vejret.
At Venstre er yderst opmærksom på, at den socialdemokratiske dagsorden ikke må få lov at gribe om sig, blev illustreret i den forløbne uge, da partitoppen slog hårdt ned på forsøget på at lade 'de 10 liberale teser' komme til debat i forbindelse med det nye principprogram, som partiet skal vedtage senere på året. Forslag fra Venstre-folk om at prioritere skattelettelser frem for offentlig service og regulering af overførselsindkomster var for skrap kost.
"Hvis formålet er at destabilisere regeringen eller så tvivl om regeringens linje, tager jeg skarpt afstand fra det," fastslog beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i Jyllands-Posten.
Enhver ansats til, at der kan sættes spørgsmålstegn ved Venstres position som det brede, velfærdssikrende parti, betragtes således som en destabiliserende faktor. Altså et element, der kan true regeringens liv.
Tidsånden flytter sig
Hertil kommer bevægelser i tidsånden. Som en Venstre-kilde udtrykker det, kan solidariteten vinde frem i takt med, at økonomien buldrer derudaf: "Danskerne er ikke et folk, der bare ønsker at rage til sig."
Under alle omstændigheder kommer politikerne til at forholde sig til de økonomiske kendsgerninger.
Leder af forskningsenheden DREAM, Lars Haagen Pedersen, der tidligere var sekretariatschef i Velfærdskommissionen, siger:
"Velfærdskommissionen har ikke kunnet finde nogen skattelettelser, der er selvfinansierende. Selv om man kan lave det smart, så det får en betydelig grad af egenfinansiering, er det aldrig helt selvfinansierende. Indkomstskattelettelser koster altid penge."
Lars Haagen Pedersen fremhæver, at der kan være ræson i at give skattelettelser i bunden for at få flere ind på arbejdsmarkedet. Men lettelserne skal være temmelig store, før man kan regne med, at man opnår den ønskede effekt. Og i så fald vil de også 'kun' være halvt selvfinansierende. At samfundsøkonomien buldrer derudaf, gør øvelsen yderligere vanskelig: "Jeg tror, det bliver svært. Hvis man vil lave lettelser af betydeligt omfang, skal det være meget målrettet mod at få øget arbejdsudbuddet, ellers er der stor risiko for, at arbejdsmarkedet bliver presset," siger han.
Lars Haagen Pedersen understreger, at det er et politisk valg, og at Velfærdskommissionens skatteforslag netop var et forsøg på at gennemføre skattelettelser, der både øger arbejdsudbuddet og sikrer, at det ikke er de kommende generationer, der kommer til at betale for dem.
I oppositionen er der delte opfattelser af, hvorvidt skattelettelserne kommer. De radikales Margrethe Vestager mener ikke, at regeringen kan opfinde et nyt råderum uden at tage noget fra nogen:
"Jeg kan ikke se noget nyt råderum for skattelettelser for mig. Alene at finansiere skattestoppet er dyrt. Jeg kan se, at der stadig vil være behov for at lave en egentlig skattereform, der ændrer måden, vi opkræver skat på. Men et råderum til skattelettelser kan jeg slet ikke se, hvis der skal blive bare en lille smule til bedre kvalitet i den offentlige sektor."
Tidligere finansminister Pia Gjellerup (S) er derimod overbevist om, at regeringen vil diske op med en pakke med skattelettelser:
"Vi ved, at regeringen har kørt det som strategi, at man - helt uafhængig af, hvad økonomien ellers tilsiger - har kunnet finde penge til skattelettelser. Koste hvad det vil. Der er ingen tvivl om, at de forbereder sig til at komme med nye skattelettelser. Den drejebog er skrevet. Hvis regeringen skulle komme i en situation, hvor den skal forklare, at den alligevel må holde igen, har den fortalt, at den gerne vil skattelettelser. Og det er det, man vil, man skal bedømmes på," siger hun.
