Læsetid: 4 min.

Skattestrid blusser op

Angreb mod Venstres velfærdshær
1. september 2006

Finansminister Thor Pedersen (V) fik ikke mange nye allierede, da han under fremlæggelsen af finanslovsforslaget placerede sig selv "et sted mellem Moder Teresa og Frelsens Hær" og nærmest pralede af, at den borgerlige regering har pumpet 31 milliarder kroner ekstra ud i den offentlige sektor siden 2001. Missionen med at gøre alle almindelige mennesker glade affødte stort set kun kritik:

Dem, der er blevet tilgodeset, synes ikke, at de har fået nok: Borgmestre, Ældresagen, sygehusejerne og de offentligt ansattes organisationer har luftet omfattende utilfredshed. Oppositionen anklager regeringen for at fuske med tallene. Og dem, der slet ikke har fået noget - nemlig den konservative regeringspartner, der vil have skattelettelser - er blevet utålmodig og frustreret.

Status efter fremlæggelsen af VK-regeringens sjette finanslovsudspil er derfor, at den dybtliggende strid om strategien er brudt ud i lys lue: Skal den borgerlige regering satse på at bevare magten ved at ligne Socialdemokraterne på velfærdspolitikken? Eller skal man holde fast i borgerlige pejlemærker om at få skatten på arbejde ned og ad den vej sikre, at flere kommer i arbejde og bidrager til finansieringen af velfærdssamfundet?

Mens skænderierne brager mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti, breder mismodet sig i nogle borgerlige kredse. Skatteborgerforeningen, hvis formand meldte sig ud af Venstre og ind i Det konservative Folkeparti i 2002, er beskæmmet over udviklingen:

"Den største trussel mod det danske velfærdssamfund er størrelsen af den offentlige sektor," siger foreningens formand, Thorkild Poulsen, der til daglig er skatteøkonom i Dansk Industri:

"Jeg savner, at de borgerlige partier går i gang med en holdningsbearbejdning for at gøre op med velfærdsnarkomanien - i stedet for at lefle for befolkningen," siger han.

Thorkild Poulsen har efter eget udsagn "endnu ikke fået rettet tæerne ud" efter præsentationen af regeringens finanslovsudspil.

"Den ene gang efter den anden bliver man rystet over udtalelser fra Venstre. Her er Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen dronningebierne," siger Thorkild Poulsen om statsministeren og beskæftigelsesministeren:

"Magten er steget dem til hovedet. Man har prostitueret sig selv og undsagt sin egen politik ved at stille sig længere og længere ind i den socialdemokratiske lejr."

Thorkild Poulsen tvivler på, at hans eget parti, de konservative, har kraften til at gå op imod Venstres strategi:

"Der er et stort problem med den intellektuelle kapacitet i toppen. Bendt Bendtsen kan ikke hamle op med Anders Fogh. De konservative mangler pondus og gennemslagskraft. Det hele ser ret sørgeligt ud," siger han.

For Skatteborgerforeningen er en omfattende skattereform midlet til at redde velfærden på længere sigt. Ved at lette skatterne for de højere indkomster, herunder afskaffelse af topskatten, kan man ikke bare få højtuddannede til at arbejde mere og undgå 'hjerneflugt' fra Danmark. Man kan også skabe et udbud af servicejob til de mennesker, som i dag ikke kan levere en præstation, der svarer til arbejdsmarkedets minimumslønninger. Ledige indvandrere uden særlige kvalifikationer kan eksempelvis luge haver hos højtuddannede, hvis mindstelønnen sættes ned, forestiller han sig.

"De job, som beskæftigelsesministeren gerne vil sende de ledige ud i, eksisterer ikke. Selv et avisbud skal kunne læse et vejskilt. Og hvis ikke man kan få ledige til at tage en avisrute til 22.000 kroner om måneden, vil et jobfradrag ikke virke," siger Thorkild Poulsen.

DF og Venstre står sammen

Den politiske virkelighed er, at Dansk Folkeparti og Venstre har slået sig sammen i kampen om at sætte sig på velfærdsdagsordenen og holde Socialdemokraterne fra magten. Kommer der overhovedet skattelettelser i denne periode, er den udbredte opfattelse på Christiansborg, at det bliver en slags beskæftigelsesfradrag, designet til at få flere ledige i gang på arbejdsmarkedet. En sådan pakke, der tilgodeser de mennesker, der ikke har nydt godt af opsvinget, vil være vanskelig at afvise for Socialdemokraterne, men kan næppe opfylde de konservatives drømme.

Det betyder, at borgerlige vælgere i øjeblikket kan føle sig temmelig hjemløse, hvis de hælder til klassiske skattelettelser frem for velfærdsstrategien.

Det Radikale Venstre, der kæmper for at lancere sin 'anden vej' i politik, ser da også muligheder for appellere til borgerlige vælgere på baggrund af finanslovsudspillet. En skattereform er et af de 'ultimative mål', partiet har sat sig for at bryde med det herskende flertal.

"Igen og igen bliver de konservative kanøflet. Det bliver mere og mere patetisk at høre de konservative tale om skattelettelser. Vi tager mægtig gerne de borgerlige vælgere ind, som kan se, at vi har en dagsorden på skat og globalisering, som ligger tæt op ad erhvervslivets dagsorden," siger de radikales finansordfører, Morten Helveg Petersen.

Efter finanslovsudspillet er konflikten trukket skarpere op end tidligere mellem reformivrige på den ene side og den offentlige sektors mange venner på den anden side.

Morten Helveg Petersen hæfter sig ved, at finansministeren - på trods af, at der er et par år til næste valg - er eftergivende, når det handler om at acceptere kommunale budgetoverskridelser.

"Det er bekymrende, for resten af valgperioden går det kun een vej: Man vil kyle penge efter den offentlige sektor. Først nu begynder festen. Det bliver meget dyrt," siger han.

For at vinde den offentlige debat om, hvem der er bedst til velfærd, brugte Venstre pludselig en ny måde at opgøre væksten på i forbindelse med finanslovsfremlæggelsen. Man fremhævede tal, der indikerede en kraftig vækst i det offentlige forbrug. Men lader regeringen i praksis væksten i det offentlige forbrug og de massive budgetoverskridelser fortsætte - så væksten i det offentlige nærmer sig den generelle vækst i samfundet - skrider hele fundamentet for den økonomiske politik. Det har regeringens egne embedsmænd selv slået fast. Og så bliver der hverken plads til skattestop eller skattelettelser.

Helle Ib er tilknyttet Dagbladenes Bureau

information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her