Læsetid: 4 min.

'Der sker ikke revolutioner i Cuba mere'

På Cuba regner de fleste med, at Fidel Castros dage ved magten er slut, og spørgsmålet er, hvad der vil ske med lillebroderen Raul i spidsen. De fleste forventer et vist mål af økonomiske reformer, men ingen politiske åbninger
8. december 2006

HAVANA - Havana kan ind imellem virke som et sted, der aldrig forandrer sig. Hvor et par friske dollar-butikker og en nymalet facade er de vigtigste nyskabelser, og forsiden på de statsdrevne medier er helliget modtagelsen af et anonymt statsbesøg fra et par asiatiske småstater. Som en gademusikant på byens havnefront, Malecónen, dovent konstaterer: "Her ændrer tingene sig aldrig" efterfulgt af et lettere sarkastisk "Hasta la victoria siempre", mens børnene bader i havet, der normalt kaster tunge kaskader af vand på turister og lokale, men denne dag er stille nok til, at los capitalanos kan kaste fiskesnøren ud efter et middagssupplement og børnene stævne lidt ud fra kysten i de karakteristiske oppustede sorte bilringe.

Alligevel er de færreste af byens indfødte eller dens fremmede beboere i tvivl om, at Cuba netop nu er i gang med en af de mest voldsomme forandringer, siden oprørshæren for knap 48 år siden smed Fulgencio Batista på porten: Efter at Fidel Castro lørdags måtte opgive at møde op til den nationale parade i anledning af oprørshærens landgang tror meget få, at han vender tilbage til magten, og spørgsmålet er, hvad der så vil ske.

Det er et spørgsmål, meget få har et kvalificeret svar på.

"Det er altid svært at få informationer ud af den cubanske administration, men den seneste tid har det været umuligt. Der siver intet ud. Der er ingen lækager: Alting er rygter og rene spekulationer," som en anonym diplomat siger til Information.

"Der er en mærkelig ro. På overfladen er alt roligt, men folk venter på, hvad der vil ske. Der er et politisk vakuum," konstaterer han.

Det, de fleste venter på, er økonomiske reformer til at hjælpe en økonomisk trængt befolkning. Mens arten af reformerne er ukendt, tror de fleste på, at de vil komme før eller siden med Raul Castro i spidsen for landet.

"Raul Castro er en pragmatisk mand. Det har han bevist i spidsen for militæret, hvor han var den drivende kraft i mange af de økonomiske liberaliseringer, der kom i 90'erne," konstaterer økonomen Osvar Espinosa Chepe, der som kritiker af styret sad fængslet i 20 måneder efter regimets store arrestationsrunde i 2003, men i dag er optimistisk omkring fremtidsudsigterne.

"Jeg tror, der bliver mindre politisk konfrontation og repression," siger Chepe, der selv føler, at presset på øens interne opposition er lettet en anelse.

"Jeg tror, Raul Castro ønsker stabilitet og ikke for megen furore. Han er en dygtig organisator og har været mange gange i Kina, hvor han har været meget imponeret over udviklingen. Jeg tror ikke, man skal forvente, at han er tilhænger af politiske reformer, men de to ting plejer jo at følges ad, og det hele er en proces, der skal starte et sted," konstaterer Chepe, der modsat andre i oppositionen har tiltro til de økonomiske reformer som politisk løftestang.

Baggrunden for de forventede økonomiske reformer er en udbredt økonomisk nød. På trods af regeringens officielle udsagn om en årlig vækst i omegnen af 12,5 procent i BNP (et abnormt tal, som regeringen når frem til ved blandt andet at tælle serviceydelser og sundhedsvæsen med i beregningerne) er indtrykket blandt både almindelige mennesker og professionelle iagttagere, Information har talt med, at den økonomiske situation er blevet forværret gennem de seneste år.

Eller som økonomen Chepe illustrerer med en hurtig gennemgang af en række voldsomme prisstigninger skrevet ned i et kladdehæfte hvoraf det fremgår, at den minimumsløn på mellem 10-15 dollar, som en meget stor del af den cubanske befolkning modtager, lige nøjagtig strækker til en returbillet til øens sydlige provinser eller 20 kg tomater. Og ikke mere. Et faktum som får flere iagttagere til at forudsige en social eksplosion og konfrontation, hvis det økonomiske tryk ikke bliver løsnet med reformer - og som én konstaterer: Den cubanske regering behøver ikke meningsmålinger for at finde ud af, hvordan stemningen er i befolkningen - det har den andre mere effektive metoder til.

For at nå dertil skal Raul Castro imidlertid overtale, hvad nogle betegner som kommunistpartiets 'talebanere', som i de seneste år har rullet en række af 90'ernes økonomiske åbninger tilbage - hvis han altså vel at mærke ønsker det.

Og selv da skal man ikke forvente voldsomme forandringer, mener en prominent lokal journalist, som foretrækker at være anonym:

"Selv blandt regeringens støtter er der et ønske om økonomiske reformer, men det vil blive begrænsede åbninger med meget mere kontrol end i Kina. Kommunistpartiet er bange for, at de vil miste den politiske kontrol. De vil stadig bevare ejerskabet, og politiske reformer ligger ikke i kortene," konstaterer han.

Den næste nøgledato i Cuba kan være den 22. december, når Nationalforsamlingen samles. Her ventes en slags melding om kursen fremover, og om Raul Castro permanent overtager ledelsen.

Men heller ikke her skal man forvente nogle faldende mure, konstaterer den samme kilde med en tør bemærkning:

"Der sker ikke revolutioner i Cuba mere. Tingene kører deres stille gang, og reformer vil ikke blive annonceret. De vil bare komme lige så stille."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her