Læsetid: 6 min.

Skibet var ladet med...

I dag mødes EU's miljøministre i Bruxelles for at diskutere genmodificerede fødevarer - gmo'er. Med det som anledning gør Connie Hedegaard status. Selv om der endnu er dilemmaer, er spørgsmålet ikke længere, om vi skal anvende gmo'er, men hvordan. Tiden er inde til at tage seriøst fat på, hvordan danske og europæiske forskningsmiljøer og virksomheder kan præge udviklingen
2. december 2005

En forårsdag i 1996 lagde et skib til kaj i Århus havn. Skibet var ladet med majs. Og ikke nok med det, majsen var af den genmodificerede slags. Og så brød et sandt uvejr løs. Læserbreve og protester fulgte i kølvandet. Gmo var farligt, gmo var skidt, og kølvandsstriben har trukket spor helt op til i dag, snart 10 år efter.

Vi danskere har været og er stadig bekymrede for gmo'er. Den dag i dag viser undersøgelser, at den anvendelse vi er allermest bekymret for, ja det er lige præcis gensplejsede majs. Og gmo-teknologien er da også i mine øjne en teknologi, der skal omgås med varsomhed. Omvendt rummer teknologien ganske positive muligheder - og siden skibet lagde til i Århus havn, er vi rent faktisk blevet klogere på, hvordan vi kan anvende gmo'er, uden risiko for miljø og sundhed.

Sammen med andre EU-lande trykkede Danmark i 1997 på pauseknappen. Vi ville ikke tillade gmo'er, så længe EU ikke havde vedtaget regler for, at produkter, der indeholdt gensplejsede afgrøder, skulle mærkes og skulle kunne spores. Siden 1997 har vi derfor stemt nej til alle ansøgninger om tilladelser til at udsætte og dyrke genmodificerede afgrøder. Vi har altid brugt tænkepausen fornuftigt. For siden 1997 har vi i EU indført bedre regler om godkendelse af gmo'er. Reglerne sikrer, at der ikke må godkendes gmo'er, hvis der er miljø eller sundhedsmæssige betænkeligheder, og at godkendte gmo'er skal mærkes, så forbrugerne frit kan vælge, om de vil købe dem eller lade være. Det er et godt regelsæt, som jeg tror, at både lande som USA og Canada kommer til at misunde os.

I Danmark har vi desuden vedtaget regler for dyrkning, så der ikke sker sammenblanding med afgrøder der ikke er genetisk modificerede - f.eks. økologiske. Fra dansk side arbejder vi på at få et lignende regelsæt for hele EU. På globalt plan har man med Cartagena-protokollens ikrafttræden fået internationale regler om overførsel af gmo'er mellem lande.

Ikke om - men hvordan

Status er, at gmo'erne allerede anvendes i stor stil, på verdensplan - og også i Danmark. På verdensplan er arealet med genetisk modificeret majs, sojabønner, bomuld og raps steget år for år. I 2004 vurderes det, at der blev dyrket over 80 millioner hektar med gmo'er. Dyrkningen sker hovedsageligt i Nord- og Sydamerika og i mindre omfang i Kina, Indien og Sydafrika. I Danmark dyrkes der ikke gmo'er bortset fra forsøgsudsætninger med især foderroer på nogle få hektar.

Spørgsmålet er derfor - i mine øjne - ikke længere, om vi skal anvende gmo'er, men hvordan. Tiden er inde til at tage seriøst fat på spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre, at anvendelsen af gmo'er går i en positiv retning, og hvordan danske og europæiske forskningsmiljøer og virksomheder kan præge denne udvikling. Derfor har jeg opfordret Forskningsrådet for Udviklingsforskning, Det Frie Forskningsråd og det Strategiske Forskningsråd til at prioritere forskning inden for genteknologi med henblik på at forbedre grundlaget for udvikling af gmo'er, som kan være til gavn for samfundet. Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning er allerede blevet bedt om at udarbejde et oplæg til forskning på planteområdet.

Sidste torsdag var jeg sammen med en række af Folketingets udvalg vært for en åben konference om anvendelse af genteknologi både i den rige og fattige del af verden. Etisk Råd, Greenpeace, Dansk Landbrug, Folkekirkens Nødhjælp og Forbrugerrådet med flere var inviteret for at få alle synspunkter og erfaringer frem. At der stadig er forskellige synspunkter i debatten er klart.

Men det overraskende var imidlertid, at konferencen samtidig viste bred opbakning til at sætte fokus på, hvordan vi kan bruge genteknologien til gavn for miljøet og samfundet - der hvor det giver mening og merværdi at anvende teknologien. For eksempel meddelte Etisk Råd på konferencen, at rådet allerede i begyndelsen af 2006 vil komme med forskellige scenarier for, hvordan man i fremtiden kan bruge gmo'er.

På internationalt plan har jeg bedt det britiske EU-formandskab om at sætte den fremtidige anvendelse af gmo'er i EU og udviklingslandene på EU's dagsorden. Emnet er derfor på miljøministrenes møde i dag i Bruxelles. Her vil jeg lægge vægt på, at der på EU-plan gennemføres konkrete forskningsprojekter, der kan belyse, hvordan teknologien kan anvendes til bredere gavn for samfundet og for lande i Den Tredje Verden. Det kan eksempelvis være projekter om at forbedre ernæringssituationen i Den Tredje Verden eller sikring af uerstattelige naturområder.

Kogetiden for ris

Inden for landbruget er vi generelt godt stillet i den rige del af verden. I andre dele af verden er f.eks. tørke et stort problem. Her kan gensplejsning medvirke til, at planterne overlever under mere ustabile nedbørsforhold. Planteforskere arbejder også på at få ris til at kunne tilberedes ved lavere temperatur. Når vi tænker på, hvor meget energi der går til at tilberede aftensmad over hele kloden, så vil bare det, at kogetiden for ris forkortes med nogle minutter, rent faktisk kunne bidrage til at mindske energiforbruget og dermed udslip af CO2.

Der er mange trusler mod en mark med ris eller byg, inden der kan høstes. Planter bliver stressede, hvis de bliver syge eller angribes af skadedyr. Det har vi traditionelt bekæmpet med kemikalier. På langt sigt kan gmo-afgrøder derfor bidrage til en bæredygtig udvikling, hvis vi kan begrænse brugen af sprøjtemidler. Dermed handler debatten om gmo'er også om mulighederne for at afkoble den økonomiske vækst og miljøpåvirkningen.

Gmo-teknikken inden for landbruget er et teknologisk spring. Mennesket har f.eks. forfinet ris i flere århundreder, så der i dag findes flere tusinde forskellige rissorter. I den forstand er gmo blot en forlængelse af udviklingen. Et helt andet område er medicin. Her har firmaer i Tyskland og USA specialiseret sig i at dyrke gensplejsede planter i drivhuse eller laboratorier, som kan producere særlige værdifulde stoffer som vacciner eller andre ingredienser til medicinalprodukter. Også her kan genteknologien bidrage til samfundet. Der er f.eks. stort behov for at udvikle forbedrede og billige vacciner til at bekæmpe smitsom leverbetændelse med.

I snart sagt alle verdens lande er der en stor indsats for at tiltrække investeringer i bioteknologien. Der er hård kamp om at skabe de nye arbejdspladser indenfor bioteknologien. Ørestadsområdet - populært kaldet for Medicon Valley - får ingenting foræret. Der skal kæmpes for at fange og fastholde investorernes interesser. Traditionelle spillere på den økonomiske verdensscene som USA, Canada og Australien satser hårdt på at tiltrække investeringer i arbejdspladser indenfor bioteknologi og herunder også gensplejsning. Som noget nyt melder Kina, Indien, Latinamerika og de øst- og centraleuropæiske lande sig også i kampen for at tiltrække arbejdspladserne.

Gmo-debatten er stadig fyldt med dilemmaer. For eksempel er der både fordele og ulemper ved, at der i princippet kan gives patent på gener. Patentreglerne forhindrer u-landene i at udvikle relevante genmodificerede planter. Samtidig giver patentreglerne virksomhederne et incitament til at fortsætte forskningen. Jeg er ikke partout imod genteknologi. Men jeg er så sandelig heller ikke ubetinget for. Det er naivt at tro, at genteknologi alene kan løse store samfundsmæssige problemer - en holdning som dele af gmo-industrien giver udtryk for. Omvendt er det i mine øjne også dumt uden videre at fraholde sig muligheden for at anvende en teknologi der, hvor den kan bidrage til samfundsudviklingen. Vi er i mine øjne forpligtet til at forholde os til disse muligheder. Og vurdere fordele op imod ulemper og risici.

Debat bygget på viden

Jeg vil gøre mit til at vi får en konstruktiv dialog i Danmark og i EU, der bygger på viden frem for fordomme, og hvor målet er en sikker brug af gmo'er, der bidrager til en bæredygtig udvikling - både i den rige og i den fattige del verden.

Jeg ser gerne, at vi har levende forskningsmiljøer i Danmark inden for gensplejsning, som på en sikker måde kan være med til at løse nogle af de problemer, der er for klodens befolkning. Vi skal bidrage med vores værdier og vores erfaringer, og sørge for, at videnskaben og teknologien bliver brugt i en god sags formål. Så hvis ikke Danmark og EU påtager sig dette ansvar, hvem gør så. Næppe USA. Næppe Monsanto. Vi har et ansvar, og det har en pris ikke at påtage sig dette ansvar.

For vi skal sikre, at der er tale om en sikker anvendelse af gmo'er, og at udviklingslandene ikke bliver forsøgsmarker for amerikanske eller andre industrigiganter.

Connie Hedegaard er miljøminister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu