Læsetid: 3 min.

Skibet er ladet med utopi

Alle formodninger om gensplejsning er modbevist
17. december 2005

"Skibet var ladet med majs. Og ikke nok med det, majsen var af den genmodificerede slags", skrev miljøministeren i kronikken den 2. december om det skib ladet med gensplejset soja, der i 1996 bragte den første ladning GMO (genmodificeret organisme) til Danmark.

Om lasten var majs eller soja har også vist sig at være uvæsentligt. Skibets vigtigste last var de utopiske forventninger, man dengang havde til plantegensplejsning. Og at de utopiske forventning lever videre uafhængigt af virkeligheden, illustreres netop af miljøministerens ønske om øget offentlig GMO-forskning. Denne tillid til, at GMO er den rette prioritering, kan ikke berettiges udfra de seneste 20-30 års sølle resultater. Den mellemlange miljøudfordring for landbruget må nødvendigvis være at bevare og forbedre de grundlæggende betingelser for fremtidig fødevareproduktion. Herunder at bevare og forbedre jordens frugtbarhed, sikre rent vandmiljø og selvfølgelig også sikre, at arvemassen til vore vigtigste kulturplanter ikke sættes over styr. Disse målsætninger forekommer så umiddelbart åbenlyse, at jeg ikke kan forestille mig, at miljøministeren skulle være uenig.

Vi ved, at dyrkning af en reproduktiv afgrøde i et område på sigt vil medføre en spredning til beslægtede planter i området. Så udsættelse af GMO resulterer i en enorm og irreversibel forurening, der klart stikker imod den langsigtede målsætning. Vi risikerer at brænde broerne til den planteforædling, som har tjent os de seneste 8.000 år.

Det er kun blevet til to typer GMO (insektgiftproducerende og ukrudtsgifttolerante), som begge er komplet uinteressante. Det er da heller ikke disse GMO, ministeren drømmer om (selv om det er denne slags, hun nu godkender til brug i EU), hun har meget større forventninger. Men når miljøministeren på trods af irreversibiliteten, på trods af de sølle resultater, og på trods af de negative miljøkonsekvenser af de eksisterende GMO, alligevel taler til fordel for udsætning af GMO, bunder det ikke i en nøgtern vurdering af teknologiens reelle potentiale, men i troen på det teknologiske quick fix.

GMO-skibet fra 1996 var foruden GMO-sojaen ladet med en utopisk drøm om, at man kunne løse store, komplekse samfundsmæssige problemer, hvis blot man udtrykte sit ønske i et simpelt alfabet bestående af blot fire bogstaver ATCG. Det var en berusende tanke, som det for GMO-utopister har vist sig næsten umulig at give slip på.

Miljøministeren tager således ikke udgangspunkt i en konkret problemstilling, hvorudfra hun pragmatisk vælger den bedste løsningsmetode (så ville GMO aldrig komme på tale). I stedet gøres anvendelsen af gensplejsning til et formål i sig selv. Og offentlige forskningsmidler bliver øremærket til plantegensplejsning.

Bag lukkede døre

Men gensplejsning virker bare ikke, Det, mange indtil for få år siden troede var et revolutionerende omnipotent nyt redskab, miskrediteres af de sølle resultater. Men også de grundlæggende antagelser er nu blevet tilbagevist. Gensplejsning kan simpelthen ikke indfri forventningerne.

Gensplejsningen blev tillagt et enormt potentiale på grund af forestillingen om en fantastisk simplicitet, hvor generne blev tillagt den helt centrale hovedrolle. Ifølge denne opfattelse blev generne betragtet som koden til liv. På baggrund af dette paradigme betragtede man generne som en slags legoklodser, hvor man kunne flytte egenskaber blot ved at identificere og flytte det relevante gen. I de seneste år har grundforskere måttet erkende, at det gamle reduktionistiske paradigme ikke passer med det, de finder i deres forskning.

Humane Genome Project konkluderede i 2001-2002, at to så forskellige skabninger som mennesker og mus begge har ca. 30.000 gener. Og at der kun eksisterer 300 unikke gener, som er forskellige de to arter imellem.

Mennesker og mus er altså 99 procent genetisk ens. Grundforskningens resultater betyder, at vi må revidere vores forestilling om genets rolle. Med 30.000 gener til at producere vore op mod 500.000 proteiner (egenskaber) er forestillingen om et 1:1 forhold mellem gen og egenskab opgivet. Generne er ikke den kausale kode for liv. Generne må snarere betragtes som rammeparametre, som selv modtager instrukser fra et bagvedliggende styresystem. Erkendelsen af, at det er umuligt at forklare levende organismers kompleksitet og diversitet alene med de forskelle, der er i deres gener betyder, at den simplicitet man troede, der lå i genernes ACGT-kode, nu er væk. Simpliciteten er erstattet af et nyt niveau af kompleksitet. De antagelser, der ligger til grund for gensplejsning, er nu alle afkræftede. Dermed er det på høje tid at gøre op med de urimelige forventninger GMO stadig tillægges. GMO hører til i lukkede laboratorier. Til forædling af afgrøder har vi langt bedre metoder end gensplejsning.

Dan Belusa er GMO-ekspert i Greenpeace Norden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her