Læsetid: 5 min.

Fra Skoda-biler til øko-varer

Skal dyre kvalitetsfødevarer kun være tilbud til de velstillede? Nej, siger de alternative fødevare-producenter, der gerne vil i kontakt med brede forbrugergrupper. Så nu flytter gårdbutikkerne fra landet ind til byerne-
6. juni 2005

Hvor der før var udstilling og salg af Skoda-biler bag de store udstillingsvinduer på Haderslevvej 145 i Kolding, er der for nylig åbnet et økologisk supermarked: 12 lokale økologiske producenter har sluttet sig sammen om at drive 'Høkeren', endog med egen slagterafdeling.

"Den første tid har været en forrygende succes," siger Morten Nielsen, deltidslandmand og en af idemændene.

"Vi har haft en kæmpe omsætning, og kunderne er strømmet til. De er glade for en butik, hvor de økologiske varer ikke er gemt væk mellem alle mulige andre varer," siger han.

Tilsvarende butikker er med succes allerede åbnet i Herning, Viborg, Esbjerg, Holstebro og Århus efter et enkelt koncept, fortæller Morten Nielsen: Gårdbutikkerne med varer fra lokale producenter flytter til byen. Formålet er at øge omsætningen samtidig med, som han pointerer, at kendskabet til økologisk produktion udbredes.

SuperBrugsen opruster

"Vi forventer en årlig omsætning på op til syv-otte mio. kr. Lige nu har vi knap 1.500 varenumre, men hvis udviklingen fortsætter, som den er begyndt, kan vi komme op på dobbelt så mange," siger Morten Nielsen.

Den nærliggende SuperBrugsen i Vonsild er tidligere blevet udråbt til 'årets øko-butik i Kolding', og her hilser uddeler Jens Foged Høkeren velkommen: "Jeg er da spændt på, om de kan klare det. De er jo dyrere, end vi er på flere varer. Men for forbrugeren er det udmærket med et alternativ," siger Jens Foged og tilføjer, at han er klar til at tage konkurrencen op: SuperBrugsen i Vonsild vil således udvide med fire hyldemeter øko-varer samlet på ét sted samt to hyldemeter med "alternative varer".

Jens Foged oplever et stigende salg af økovarer i SuperBrugsen, mest på mejerivarer samt frugt og grønt, mens det går noget langsommere med salget af øko-kød.

"Derfor bliver det særligt spændende at se, om Høkerens omsætningshastighed er høj nok til at bære en slagterafdeling, som jo hele tiden skal have friske varer," siger Jens Foged.

Foreløbig er MortenNielsen fortrøstningsfuld: "Vi har fået så meget ros fra kunderne, at det er en sand fornøjelse at stå ved kasseapparatet," som han siger.

Dråber i havet

Den samlede omsætning af økologiske fødevarer i Danmark sidste år var på 2,5 mia. kr. Dermed har de økologiske varer opnået en samlet markedsandel på 5,5 procent, svarende til ca. en tyvendedel af gennemsnitsdanskerens forbrug. Omtrent samme størrelse er også andelen af de økologiske varer i discountkæderne, lavprisvarehusene og supermarkederne. En femtedel af de økologiske varer finder dog frem til forbrugerne uden om detailhandlen, dvs. via gårdbutikker, indkøbsforeninger, internet.

Der er meget stor forskel på, hvor stor øko-andelen er for forskellige varer. For svinekød er den samlede økologiske markedsandelen således meget beskeden, nemlig o,4 procent i 2004. Det svarer til, at kun én ud af 250 skinker er økologisk, viser de nyeste tal fra Økologisk Landsforening.

Mens Danish Crown med deres årlige produktion på mere end 20 mio. slagtesvin ser sig nødsaget til at tage kampen op med de stærke internationale konkurrenter på verdensmarkedet, ønsker en række mindre producenter at gå den stik modsatte vej: De vil hellere satse på færre og dyrere varer med større kvalitet.

Det gælder f.eks. de to bittesmå producenter Hanegal, der sælger kød fra økologiske frilandsgrise til supermarkeder, helsekostforretninger og storkøkkener, og Grambogård, der producerer slagteri- og mejerivarer til især restauranter efter et princip om dyrevelfærd og nærhed mellem mennesker, dyr og fødevarer.

Begge virksomheder kan mærke presset fra supermarkedernes billige svinekød, men de er ikke bange for at miste kunder: "Vi mærker tværtimod en støt stigende omsætning og tror på, at en af virkningerne af discountræset er en undergrund af kvalitetsvarer," siger Fie Graugaard. Som medstifter af Hanegal står hun for produktionen af bl.a. leverpostej, pølser og bacon.

Heller ikke Grambogårds direktør Bernt Stærke tvivler på, at der fremover vil være et marked for kød produceret på dyrevelfærdens præmisser: "Der vil altid være nogen, der køber kvalitetsvarerne, bare ikke prisforskellen bliver for stor. Og vi vil aldrig gå på kompromis med etikken," siger Bent Stærke og tilføjer:

"I det hele taget håber vi kun på en mindre vækst. Vi vil aldrig være større, end at vi alle kender produktionen hele vejen fra jord til bord."

God vilje i indkøbskurven

Tilsyneladende er der en vis støtte i befolkningen til Bernt Stærkes holdninger. Flere undersøgelser viser, at forbrugerne opfatter f.eks. dyrevelfærd som 'meget vigtigt' og dermed også værd at betale mere for. Men de samme undersøgelser peger også på, at forbrugerne alligevel vælger det billige kød, når de står med indkøbskurven.

"Et stort dilemma for os, der prøver at markedsføre dyrevelfærd, er, at forbrugeren helst slet ikke vil tænke på, at kødet engang har været et levende dyr, når de står med indkøbskurven ved køledisken og kigger på udskæringerne," siger Fie Graugaard, der håber, at flere forbrugere efterhånden vil betale ekstra, når de får et helhedssyn på fødevarerne.

Men er dyre kvalitetsvarer så ikke reelt kun et tilbud til samfundets velstillede? Ikke ifølge Hanegal: "Vi vil gerne lave gode, almindelige fødevarer til så mange som muligt," siger Fie Graugaard og fremhæver som eksempel firmaets nye lavpris-hønsekødspølse rettet mod børnefamilier.

"Det sker tit, at når folk får børn, begynder de at tænke over, hvad de putter i munden," siger hun eftertænksomt.

Ønsket om at nå ud til mange med øko-varer deles af Tom Krog Nielsen, markedschef i Økologisk Landsforening, der er et fællesskab af landmænd, virksomheder og forbrugere.

"Endnu er økologien en niche, men vi vil gerne udbrede den til alle. Vi prøver at nedbryde muren f.eks. med et samarbejde med Netto i 2005 ikke mindst i landsdele, hvor der før ikke var så meget økologi," siger han.

"Vi skal fortælle kunderne, hvad de får hos os af kvalitet og omvendt ikke får af GMO og tilsætningsstoffer. Netop fordi det billige kød markedsføres så voldsomt, bliver dét ekstra vigtigt," siger Tom Krog Nielsen.

Hos landsforeningen Frie Bønder-Levende Land, der arbejder for de mindre jordbrugeres interesser, er opfattelsen, at den danske svineproduktion bør fordeles på flere hænder: "Monopoler er aldrig sundt i et demokratisk samfund, og det går ud over forbrugere, dyr og miljø," siger foreningens næstformand Henrik Schou.

Frie Bønder tror ikke, at Danish Crown kan klare sig med den nuværende strategi: "De kan skære helt ind til benet herhjemme, men alligevel næppe klare sig. Det vil gå som i værfts- og tekstilindu-strien, hvor alt udflages. Kun know-how bliver tilbage. På grund af den globaliserede konkurrence kan vi ikke overleve alene på storproduktion, når Brasilien kan masseproducere svin til den halve pris og stadig tjene på det," forudser næstformanden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu