Læsetid: 3 min.

Skodjob gør ingen lykkelige

Michael Vestergaard har som så mange andre, højtuddannede ledige længe prøvet på at få drømmejobbet. Efterhånden er han dog blevet moden til kompromiser
16. marts 2006

Gang på gang lyder det fra politikere og jobkonsulenter, at når der i dag er cirka 5.000 langtidsledige akademikere, hænger det sammen med, at de er fagligt stolte og nødigt vil opgive håbet om at få et drømmejob. Én af de veluddannede, som kender til 'drømmejob-syndromet', er 33-årige Michael Vestergaard.

"Jeg har - som så mange andre veluddannede - nok sigtet lidt for højt i min jobsøgning og ikke været realistisk nok," siger Vestergaard.

Siden 1. september 2004 har han været på dagpenge - kun afbrudt af en tre måneders opgave i Indonesien. Han har ellers meget at på sit curriculum vitae: En HD i udenrigshandel fra Handelshøjskolen i København (CBS), eksamineret eksportør fra Dansk Eksportskole i Herning og fire års erfaring som eksportsælger.

"Jeg har søgt cirka 25 job det seneste halvandet års tid plus en hel del uopfordret. Blandt andet har jeg for egen regning og uden at være på dagpenge rejst rundt i Sydøstasien for at søge arbejde. Jeg har været nummer to nogle gange til stillinger. Men det er jo ikke sådan, at man som jobsøger vinder sølv - nej, man taber guld," siger Vestergaard.

Drømmejobbet for ham er at arbejde med markeds-analyse og -udvikling i Sydøstasien og meget gerne i Indonesien, hvor han har boet og kender mange.

"Jeg er og har været meget opsat på at få arbejde i Indonesien, men er efterhånden nået til den erkendelse, at jeg nok skal arbejde herhjemme nogle år først. Derfor søger jeg nu stillinger i Danmark primært inden for marketinganalyse - og markedsudvikling. "

Fra politisk hold presses der meget på for, at veluddannede som Vestergaard skal være parat til at gå langt ned i graderne.

"Jeg kan selvfølgelig altid begynde at gå med post eller gøre rent. Men det vil jeg jo ikke blive lykkelig af, for jeg ville hele tiden tænke på, hvornår jeg kunne komme videre. Både for mig selv og samfundet vil ufaglært arbejde være en meget dårlig udnyttelse af mine evner."

Ledige bliver ofte anklaget for ikke at vil flytte efter job. Men her erklærer Vestergaard sig fuld mobil.

"Bortset fra yderområderne så flytter jeg gerne fra København for at få et job. Selvfølgelig gerne et sted, hvor min kone - som er fysioterapeut - også kan få arbejde," siger Vestergaard, som har arbejdet i både Jylland, på Fyn og Sjælland.

Intet pres

Vestergaard drømmer om at få et job på hånden senest 1. juni, men presset til det føler han sig ikke.

"Både Arbejdsformidlingen og Kristelig A-kasse har ladet mig være i fred. De har vel vurderet, at jeg var meget selvkørende. Økonomisk er jeg heller ikke presset, for vi bor billigt, og vi har nogle penge tilbage fra et boligsalg."

Faktisk er tilværelsen på dagpenge slet ikke noget at græde over, mener Vestergaard og siger:

"Vi har det godt i Danmark, måske endda lidt for godt. Jeg har i hvert fald ikke følt det store økonomiske incitament til at finde arbejde. Hvis jeg var presset økonomisk, kunne jeg temmelig sikkert få et job som eksportsælger."

Ingen tårer

For tiden er Vestergaard på kursus hos Futurecom i København, hvor han er blevet mere bevidst om personlige kompetencer.

"Jeg er blevet meget klogere på mig selv i løbet af min tid som ledig. Dertil kommer, at jeg er blevet gift, har fået et barn, har fået færdiggjort min HD i udenrigshandel og har fået udvidet mit netværk i Indonesien."

Det eneste store minus i ledighedsperioden har været afslagene på job.

"Når jeg har været meget tæt på at komme først over målstregen og så alligevel har fået et afslag, så har det taget mig to-tre dage at komme mig over det. Men bagefter har jeg tænkt, at det kan f... ikke passe, for jeg har jo så meget at byde på."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her