Læsetid: 3 min.

Skolebørn snydes for lægetjek

De nye skoleelever bliver i en tredjedel af landets kommuner snydt for det helbredstjek, som loven foreskriver. Speciallæger advarer
12. august 2005

Skolebørn over hele landet bliver i stort omfang snydt for de læge-tjek, som loven ellers foreskriver.

Både når børnene begynder i skole, og når de går ud igen, har de ifølge loven om børnesundhed krav på en forebyggende helbredsundersøgelse.

Knap hver tredje af landets kommuner overholder ikke loven, viser en undersøgelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) netop har skrevet til kommunerne og bedt dem rette op på ulovlighederne.

Kommunerne har siden 2000 skåret ned på antallet af børne- og ungelæger - fra 274 til 172 målt i årsværk.

Foreningen af Kommunalt ansatte Læger (FAKL) er bekymrede for børnene:

"Jeg synes, det er meget paradoksalt. Det ville klæde myndighederne med mindre mundsvejr. Lige nu er det som om, kommunerne selv kan bestemme, om de vil leve op til lovens krav," siger foreningens formand, Grete Frank Bonde, der selv er ansat i Dronninglund Kommune.

Ifølge Indenrigs- og sundhedsministeriets undersøgelse lever knap 90 kommuner i dag ikke op til børnesundhedslovens krav om, at skolebørn skal tilbydes to helbredstjek. Der er tale om en forværring i forhold til 1998, hvor 59 kommuner ikke engang havde en børne- og ungelæge ansat.

Den udvikling får nu formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, til at tage sagen op med sundhedsministeren.

Dårlige til at lære

Birthe Skaarup (DF) vil have regeringen til at banke kommunerne på plads:

"Det er kommunernes ansvar, at det her fungerer. Og hvis de ikke er i stand til at tiltrække læger til stillingerne som skolelæger, må de bruge de praktiserende læger. Det vigtige er, at disse undersøgelser gennemføres så problemer og sygdomme opdages så tidligt som muligt," siger Birthe Skaarup

Et sundt helbred er en forudsætning for, at eleverne kan koncentrere sig om at lære noget, fortæller speciallæge Grete Frank Bonde.

Fedme, dårligt syn eller hørelse, psykiske problemer eller mere alvorlige sygdomme kan spænde ben for børnene senere hen.

"For at kunne indlære, så skal man være rask i bred forstand, altså. Hvis indtaget skal være optimalt, så er det helt banalt, at man ikke skal sidde med en astma, der ikke er ordentlig behandlet eller have en eller anden sygdom kørende," siger Grete Frank Bonde.

Kommunerne har gennem de senere år gradvist skåret ned på skolebørnenes helbredstjek, viser kommunernes egen løn- og personalestatistik:

I 2000 havde kommunerne 274 læger - målt i antal årsværk - til at udføre det forebyggende arbejde blandt skolebørnene. I 2003 var tallet nede på 172 læger, målt i årsværk.

"En væsentlig grund til, at kommunerne ikke kan tiltrække og fastholde det nødvendige antal læger, er, at det er lidet attraktive stillinger - hvis det skal siges pænt," siger formanden for de kommunalt ansatte læger.

Problemet er, ifølge lægerne, dårlig løn, ringe prestige, få timer, og manglende faglig udvikling.

$SUBT_ON$Zero interesse

Én af de små kommuner, hvor elverne i årevis har måtte klare sig uden læge-tilsyn, er Nørre-Snede kommune ved Vejle. Kommunen har haft en stilling som skolelæge - seks timer ugentligt - stående åben længe uden at kunne lokke en læge til, fortæller afdelingsleder i børne- og ungeafdelingen Steen Andersen. Det lave timetal er ikke attraktivt:

"Det er ikke meget for en person med så fin en uddannelse. Så vi har ikke haft en læge i mange år," konstaterer Steen Andersen.

Kommunen gjorde netop forsøget på at få den lokale praktiserende læge til at tage arbejdet:

"Men det mislykkedes tre minutter i 12, fordi lægen skulle udvide sin praksis," fortæller afdelingsleder Steen Andersen.

Sundhedsstyrelsen regner med, at problemet med de manglende læge-tjek vil blive mindre, når regeringens kommunalreform træder i kraft i 2007.

Her bliver landets kommuner lagt sammen til ca. 100 større kommuner.

Men Nørre-Snede har allerede forsøgt den vej uden held: Sammen med Ikast, som er én af de kommuner, Nørre-Snede skal lægges sammen med, blev en udvidet læge-stilling på 20 timer ugentligt slået op, men det havde ingen effekt.

"Vi fik zero ansøgninger. Der var ikke engang nogen, der ringede og forespurgte. Heller ikke der var det muligt at få en læge," fortæller afdelingsleder Steen Andersen.

Nørre-Snede lader i stedet en sundhedsplejerske undersøge skolebørnene:

"Men de kan selvfølgelig ikke lave det samme som en læge, for det er de ikke uddannet til," siger afdelingschefen fra Nørre-Snede Kommune.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu