Læsetid: 4 min.

Skolegang på 3. klasse

Sparekniven er boret i til skaftet i Københavns Skoleforvaltning. På Christianshavns Skole har lærerne fået besked på, at der ikke er råd til nye bøger næste år, og derfor skal den kommende 4...
8. juni 2007

Sparekniven er boret i til skaftet i Københavns Skoleforvaltning. På Christianshavns Skole har lærerne fået besked på, at der ikke er råd til nye bøger næste år, og derfor skal den kommende 4. klasse bruge bøger, som er beregnet til 3. klasse. Lærerne aner ikke, hvad de skal stille op.

"Vi bliver jo nødt til at trylle næste år," siger dansklærer Niels Keller.

Sidste uge skrev han et brev til forældrene i 3.u om, at børnene skal spare på deres skrivebøger i dansk. Selvom der står 3. klasse uden på bogen, er det nemlig den samme, eleverne skal kigge på næste år, hvor der ellers står 4. klasse på skemaet.

Efter massive demonstrationer blev besparelser for 137 millioner tidligere på året taget af bordet i en politisk feberredning. Men der er gennemført besparelser for 70 millioner på skoleområdet i 2007, og næste år ser det helt sort ud. Da skal skolerne spare yderligere 278 millioner.

Skeletter ud af skabene

Besparelserne på Christianshavns Skole er blot et af mange eksempler på, at den københavnske skoleforvaltning er i knæ.

Ifølge økonomidirektør i skoleforvaltningen, Lars Øbing, er kommunen i øjeblikket i gang med at rette op på tidligere skoleborgmester Per Bregengaards, (Enh) "katastrofale forvaltning".

"Vi er i gang med et kæmpe oprydningsarbejde efter den tidligere administration. Det er en ubehagelig opdagelse at overtage en forvaltning, hvor skeletterne rasler ud af skabene," siger Lars Øbing.

Endnu er alle sten ikke vendt i forsøget på at skrabe penge sammen, men Lars Øbing er ikke optimistisk.

"Vi vil selvfølgelig prøve at finde nogle af pengene ved omstruktureringer i form af for eksempel større skoler og mindre administration, men det kan slet ikke æde det hele," siger han.

Christianshavn skole ligger lige over for Christiania og har i forvejen et belastet budget, fordi den ofte bliver udsat for hærværk, når der er ballade ved Fristaden. Men derudover er skolen altså, ligesom resten af folkeskolerne i København, ramt af de massive besparelser. Niels Keller tvivler derfor på, at skolens ledelse kunne have handlet anderledes.

"Jeg ved såmænd ikke, om det er en fejlprioritering fra skolens side. Vi kan jo ikke rigtig begynde at spare på rengøring og lys og varme," siger han.

Besparelserne på skolematerialerne kan ifølge Niels Keller ikke undgå at smitte af på undervisningen.

"Det giver sig selv, at undervisningen bliver ringere," siger han.

Folk går på gaden igen

Blandt forældrene på Christianshavns Skole er der vrede og frustration over udsigten til lavere kvalitet i undervisningen det kommende år.

"Det er en katastrofe, at man i Københavns Kommune siger, at vi ikke skal sende vores børn i privatskole, og at man så samtidig sparer på skolematerialerne, så børnene skal arbejde med bøger, som er til et helt andet klassetrin," siger Dorte Eriksen, som er forælder på Christianshavns Skole.

Og hos Københavns Lærerforening (KLF) forstår de godt forældrenes fortvivlelse.

"For forældrene er det her fuldstændig uacceptabelt. Og Christianshavns Skole er jo ikke den eneste. Der er generelt for få midler på undervisningsmiddelkontoen, og når der så skal spares, går det ud over bøger og materialer," siger formand for KLF, Jan Trojaborg

Hvis der ikke bliver spyttet penge i kassen fra de øvrige forvaltninger eller fra staten, bliver det nødvendigt at skære alvorligt i alle skolernes økonomi til næste år.

Det aktuelle forslag er at benytte den såkaldte grønt-høstermetode og barbere samtlige skolers økonomi med fire procent.

"Det bliver en katastrofe," siger Jan Trojaborg og fortsætter:

"Hvis det her bliver gennemført, er folk på gaden dagen efter. Og det bliver meget værre end sidst."

Kommunen har overskud

Skoleborgmester Bo Asmus Kjeldgaard vil ikke kommentere den konkrete sag på Christianshavns Skole, men fortæller, at kommunen har et økonomisk overskud på 6-800 millioner, som med et snuptag kunne løse den "helt specielle situation", som skoleforvaltningen er i. Men på grund af regeringens serviceloft og skattestop må kommunen ikke bruge af pengene.

"I disse timer er der forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes rammer, og der er nødt til at komme en aftale om det her," siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Han mener, at en tilførsel af midler udefra er den eneste gangbare løsning på skolernes store problemer.

"Det har taget mange år at lave det her rod, og det kan simpelthen ikke lade sig gøre at finde de penge. Besparelser på 278 millioner næste år vil smadre skolerne," siger borgmesteren.

Der er altså udsigt til, at lærerne på Christinshavn ikke bliver de eneste, der skal i gang med at tænke kreativt, når de skal lægge årsplanerne for næste års undervisning. Niels Keller fra Christianshavns Skole vurderer, at det kan blive et problem for mange.

"Jeg har været lærer i 20 år, så jeg finder nok noget gammelt materiale derhjemme et sted. Det bliver straks værre for de nye lærere," frygter han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu