Danmark ligger endnu engang under OECD-gennemsnit. Denne gang handler det om lærernes undervisningstid, som i Danmark udgør 38 procent, mens lærerne i de øvrige lande bruger 45 procent af deres samlede arbejdstid på undervisning. Det viser en opgørelse fra OECD.
"Hvis danske lærere underviste lige så meget som deres udenlandske kollegaer, ville hver klasse få fem timers undervisning mere om ugen" lyder det i Dansk Industris seneste udspil, 'Et klogere Danmark'.
Men opfordringen til lærerne om at bruge mere tid i klassen modtages med stor skepsis hos formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Han afviser, at lærerne bruger for megen tid på forberedelse.
"Når man kræver, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev, kræver det en grundig forberedelse. Det handler om kvalitet i den undervisning, vi leverer," siger han.
Anders Bondo Christensen mener desuden ikke, at OECD-sammenligningen holder vand. Han peger på, at tallene er forældede og bygger på forskellige beregnin-ger.
"I nogle lande indberegner man frikvarter og maksimale undervisningstimer, det gør vi ikke i Danmark. Derfor er tallene ikke sammenlignelige," siger han.
KL's ansvar
Undervisningsminister Bertel Haarder vil ikke bebrejde lærerne, at "de har været dygtige forhandlere".
"Hvis nogen skal bebrejdes, er det kommunerne. Men situationen er ikke uoprettelig, for sagen drejer sig om, hvad det offentlige efterspørger hos lærerne. Vi har lagt stor vægt på forberedelse og forældresamarbejde, og her bør man løbende overveje, om man har prioriteret rigtigt," siger ministeren.
I dag er de centrale og lokale arbejdstidsaftaler mellem Lærerforeningen og KL udformet så nuanceret, at skolelederne kun råder over omkring 10 procent af lærernes tid til individuel planlægning. Og det så Bertel Haarder gerne lavet om.
"Det er utilfredsstillende. Her er arbejdstidsaftalen for restriktiv, og lederne bør have større frihed," siger han.
Også Kommunerne ville gerne give skolelederne mere indflydelse på, hvad lærerne bruger deres arbejdstid på. Men ved sommerens forhandlinger måtte både KL og Danmarks Lærerforening opgive håbet om en ny aftale. Mens KL plæderede for mere magt til cheferne, ønskede DLF, at lærerne skulle have øget indflydelse og ansvar.
"Det er trist. Hele debatten omkring folkeskolen ville blive mere konstruktiv, hvis vi havde fået en ny aftale," siger formanden for KL's Løn- og Personaleudvalg, Herlevs borgmester, Kjeld Hansen (S).
Han så også gerne, at lærerne brugte mere tid ude i klasserne, men når parterne påbegynder nye forhandlinger næste år, vil striden bestå, vurderer Kjeld Hansen.
"Derfor vil vi gerne have en klar tilkendegivelse fra regering og Folketing om, at de ikke vil standse en eventuel konflikt," siger han.
Ikke de eneste
Formand for Lederforenin-gen under Danmarks Lærerforening, Jens Færk, så også gerne, at lederne fik mere råderum over, hvordan timerne skal bruges. Men han mener ikke, at undervisningstiden kan sættes væsentligt op, uden at det går ud over de sociale opgaver, som folkeskolen ifølge formålsparagraffen skal varetage.
"Vi danner det hele menneske, hvor demokratiforståelse og samarbejdsevne er en del af hverdagen for eleverne. Det fremgår ikke af timetallet, men det er noget, man misunder os i udlandet," siger Jens Færk. Men det argument har DI ikke meget til-overs for.
"Vi er ikke den eneste skole, der vægter disse områder. Der er megen fokus på undervisningsdifferentiering, men nogle lærere har mere erfaring end andre, og derfor er behovet for forberedelse forskelligt," siger konsulent Louise Weinreich.
Hvis man tager udgangspunkt i OECD's store internationale PISA-undersøgelse, er der dog intet, der tyder på, at elevernes faglige kunnen har en direkte sammenhæng med lærernes undervisningstid. I PISA-kæledækkerne Japan og Finland har lærerne henholdvis mindre eller samme tid afsat til undervisning som danske lærere.
