Læsetid: 3 min.

Skoleledere: Vi bestemmer selv

Den nye formålsparagraf har ingen reel betydning - vi tolker den, som vi vil, siger skoleledere
26. januar 2006

Politikerne bag det nye folkeskoleforlig skal ikke forvente de store forandringer rundt om på de danske skoler. Selv om skolens grundlov, den såkaldte formålsparagraf, er blevet ændret, betyder det ikke noget for, hvordan skolerne drives, lyder det fra skolelederne.

"For mig ændrer det ikke spor. Vi ved godt, hvordan børn lærer, og hvis forligspartierne mener, at vi skal gå over til en tankpasser-pædagogik, hvor læring er noget, der fyldes på børnene, så virker det ikke. Vi skal skabe rammerne for, at børn selv kan lære, og hvis man vil ændre det, er det fordi man ikke ved bedre," siger leder på Lystrup Skole i Århus, Steen Helles Jensen.

Viceinspektør på Hellerup Skole i Gentofte Kommune, Dorthe Junge, mener, at formålsparagraffen primært kan anvendes som alibi for handlinger. I hverdagen vil paragraffen næppe have stor indflydelse, lyder vurderingen.

"Når vi diskuterer, hvad der er vigtigt i folkeskolen, kan vi henvise til teksten. Men man kan frygte eller håbe - alt efter temperament - at det tager tid, nogle mener ca. 10 år, før lovgivningen slår igennem i skolerne, hvor lærerne har en tendens til at gøre som de plejer," siger hun.

Dorthe Junge peger dog på, at det stærke forsøg på en central indholdsstyring af skolen og tendens til øget kontrol i form af test og evalueringer kan bevirke, at formålsparagraffen får større betydning end den hidtil har haft.

"Men præciseringen af, at vi skal give eleverne lyst til at lære og uddanne sig videre, er i fin overensstemmelse med det, vi i forvejen gør meget ud af," siger hun.

'Vi vil sno os'

Leder af Skt. Klemensskolen i Odense, Erik Boe Henriksen, bruger primært paragraffen i orientering til nye forældre på skolen. Han roser understregningen af, at skolen skal forberede til videre uddannelse.

"Vi vil diskutere paragraffen, men umiddelbart vil jeg ikke tro, at det giver de store ændringer i skolens hverdag. Nu mener jeg, at folkeskolen skal have fred, før vi ser en ny bølge af ændringer," siger han.

Annette Carlsson, skoleleder på Trekroner Skole ved Roskilde, er ikke i tvivl om, at formålsparagraffen betyder noget. Men hun vil bruge den, som hun finder bedst.

"Der er den, vi tager udgangspunkt i, når vi skal formulere skolens målsætninger og værdigrundlag. Men der er ingen tvivl om, at vi vil sno os, hvis de ligger nogle værdier i paragraffen, som vi ikke bryder os om. Så vil vi vægte og tolke de ting ind i den, som vi synes er vigtige - uden at arbejde direkte imod den," siger hun.

Annette Carlson peger på, at de samfundsrelaterede aspekter af paragraffen vil blive tolket som en vægtning af fællesskabet.

"Hvor balancen mellem individ og fælleskab, skal trækkes i en retning, så vi ikke får en masse små individualister," siger hun.

Regeringen havde i sit oplæg til Globaliseringsrådet lagt vægt på, at skolen havde til opgave at forberede eleverne på erhvervslivet. Det er ikke direkte blevet indført i det nye formål, og det er Annette Carlson godt tilfreds med.

"Jeg er glad for, at arbejdsmarkedet ikke bliver nævnt, for det handler meget mere om at skabe nogle livsduelige mennesker end at tilfredsstille erhvervslivets behov," siger hun.

Sort skole

På Tornhøjskolen i Aalborg betragter leder Linda Schøneberg den nye paragraf som udtryk for en ny tænkning om læring som noget, der skal fyldes på børnene. Og det er hun langt fra begejstret for.

"Det handler om, at lærerne skal være den aktive part og fylde de tomme kar op. Det lugter af sort skole og katederundervisning," siger hun, og tilføjer: "Men det er da ikke noget, jeg vil sige til lærerne her på skolen, at de skal gå ud og gøre. Jeg er en progressiv skoleleder, der mener, at man lærer noget ved at gøre noget. Det er jo børnene, der skal lære hele livet, ikke lærerne," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu