Læsetid: 3 min.

Skolen i haven

26. august 2006

Mange børn trasker hen over nedfaldne modne æbler eller blommer og ænser, ikke at der er masser af snacks i brombærkrat og nødder på træerne. Det er for mange bybørn fjernt, at mad ikke er pakket ind i plast, og at der ikke skal betales for den.

I skolehaven får børn en grundlæggende forståelse for, hvorfor det kan være fristende at bruge sprøjtemidler mod skadedyr og ukrudt, men de lærer forhåbentligt også, at disse problemer kan klares på andre måder, som ikke skader dem selv og miljøet. Som en ekstra gevinst oplever børnene på tætteste hold det meste af et års cyklus i naturen. Og får mere respekt for bl.a. bier og 'ulækre' regnorme.

Skolehaven skaber muligheder for sanseindtryk og madoplevelser. Her kan børnene helt konkret opleve naturens kredsløb og indgå i et både forpligtende og fornøjeligt arbejdsfællesskab. De kan bruge haven til at lege og bygge huler. Og så kan de lære om dyrkningens mysterier: Hvad kan dyrkes på en sæson i vores klima, og hvilke faktorer i omgivelserne har indflydelse på udbyttet. Formålet er helt enkelt at fremme børns forståelse for menneskets samspil med naturen, hvilket også fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf.

Skolehavegerning

Skolehaverne er historisk set et storbyfænomen, der var udtænkt for at børn fra trange lejligheder kunne komme ud og få lys og luft og gøre nytte.

Formålet var fra starten at gøre børnene fortrolige såvel med planterne som dyrenes liv. Man lagde vægt på, at der under arbejdet i skolehaven indåndes frisk luft, at alle muskler øves, at børnenes trang til praktisk virksomhed støttes, og "at sindet bliver let og legemet kraftigt og sundt."

I Sverige havde man skolehavegerning fra 1869 for at fremme landøkonomien. En omfattende bevægelse med inspiration fra Østrig førte til foreningen Skolehaven, der har eksisteret siden 1903. Samme forår anlagdes den første skolehave i Melby ved Kalundborg, og året efter fik København sin første skolehave på Kløvermarksvej på Amager. I 1956 var der 31 skolehaver i København og ca. 200 ude i landet. Nu er der 10 tilbage i Københavns kommune, og der er vist ingen, der ved hvor mange, der er tilbage i hele landet.

Fra starten var skolehaverne tænkt som et fritidstilbud til børnene, men folkeskoleloven fra 1937 gav mulighed for at indføre "skolehavegerning" enten som frivillig undervisning eller som obligatorisk fag i 6. - 8. klasse. Denne mulighed bortfaldt igen med folkeskoleloven fra 1956, og siden har det igen været et fritidstilbud.

Sæsonen i skolehaven i dag

Når sæsonen starter i april, møder børnene et stykke helt bart jord på ca. 10 kvadratmeter. I begyndelsen er såningen og plantningen af de forskellige afgrøder det vigtigste. Efter et par uger begynder ukrudtet at blive besværligt. Nu gælder det om at holde haven ren, så høsten kan blive god. Hen på sommeren står afgrøderne tæt og frodigt, inden høsten for alvor begynder i august.

Selv om hvert barn kun har et relativt beskedent jordstykke, betyder den intensive dyrkning, at værdien af udbyttet fra en enkelt have let overstiger de 140 kr., det typisk koster at få en skolehave. Når sæsonen slutter sidst i september, efterlader børnene jorden lige så bar, som de mødte den.

Her er en salatopskrift til brug af sensommerens høst. Der kan bruges som tilbehør til mange kødretter - eksempelvis lammefrikadeller, oksekød og meget andet.

Pernilles salat med gulerødder, rosmarin og grønne oliven

4 gulerødder

2 spsk. olivenolie

1 kvist rosmarin

2 spsk. rørsukker

2 spsk. æblecider eddike

0,5 dl vand

2 gode syrlige æbler

100 g grønne oliven med sten

0,5 bundt purløg

lidt salat

Gulerødderne skrælles og snittes i skiver. Gulerodsskiverne ristes let på en pande i olivenolie 4- 5 minutter, til de er let møre. Tilsæt rosmarin et øjeblik.

Tilsæt derefter sukker, eddike og vand: Lad det simre nogle minutter til væsken er næsten fordampet. Hæld de let syrlige gulerødder over i en salatskål og lad dem afkøle. Snit æblet i passende stykker og udsten de grønne oliven. Bland gulerødderne med æbler og oliven. Hak purløg og vend i med en salattype fra din have, eller hvad dit supermarked har af frisk salat på grønthylden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her