Læsetid: 5 min.

Skolen er lukket land for 60 millioner piger

FN's medlemsnationer er ikke i nærheden af at indfri deres 2015-løfte om at skaffe lige adgang til skolegang for begge køn, fastslår Red Barnet. Verden over er 100 mio. børn udelukket fra skolegang - hovedparten af dem piger
13. september 2005

Rahima al-Sayyad begynder sin dag kl. fem om morgenen, når hun skal ud og vogte familiens kvæg. Den slutter først kl. 22 om aftenen, når hun er færdig med at gøre rent i hytten. Indimellem overkommer hun også at vandre halv-anden time gennem et solsvedent landskab på vej til og fra skole.

11-årige Rahima bor i en dybt forarmet egn af Somaliland, et af verdens fattigste lande. Skolen er et lille telt fyldt med 60 drenge og piger i forskellige aldre. Mange må sidde på gulvet på grund af mangel på stole og borde. Men der er en stor tørst efter kundskaber og viden. Og et intenst håb om, at skolelærdom vil bringe en bedre fremtid, som man sjældent møder mage til i mere begunstigede og velstående samfund.

"Vi har hverken bøger, skrivepulte eller blyanter nok. At gå i skole kan være svært," siger Rahima.

"Nogen gange bliver jeg træt, fordi jeg ved, at jeg skal arbejde hårdt, når mine timer er slut. Men jeg kan godt lide at lære noget, og jeg vil gerne blive ved, så længe jeg kan. Det er meget vigtigt for piger at få en uddannelse. Min mor fik aldrig chancen, siger hun hele tiden. Jeg vil gerne selv være skolelærer en dag, men jeg tror ikke, mine forældre lader mig gå i skole længe nok, til at jeg kan blive det. Vi er meget fattige."

Uopnåelig luksus

Trods sådanne problemer og en uvis fremtid, er Rahima trådt op på første trin af stigen. Dermed er hun heldigere stillet end millioner af andre piger i verdens fattigste lande. En ny rapport viser, at selv elementær grundskoleuddannelse er forblevet en uopnåelig luksus for et stort antal børn. For høje uddannelsesomkostninger, diskrimination, fattigdom og vedvarende konflikter er blandt årsagerne til, at 100 millioner børn, heraf 60 millioner piger, er udelukket fra skolegang.

Uddannelse for piger er mere end et moralsk gode i sig selv. Talrige undersøgelser har dokumenteret, at kvinder, der fik chancen for at gå i skole, i høj grad kan bidrage til et samfunds generelle livskvalitet. Mindre underernæring, lavere børnedødelighed, færre hiv/aids-tilfælde og større økonomisk vækst er blandt de utvetydige gevinster. Kvinder, der har gået i skole, bliver ikke blot selvstændig- og myndiggjort i højere grad. De hjælper også i højere grad til at indføre familiens børn i en læsekultur, end når kun børnenes fædre har modtaget skolegang.

Det har ikke skortet på højtidelige erklæringer fra rige landes regeringer og FN om, hvor bydende nødvendigt det er at give piger og kvinder adgang til uddannelse, og om hvor store fordele fattige og underudviklede nationer kan høste heraf. Men meget få af disse smukke ord er blevet omsat til håndgribelige resultater, dokumenterer rapporten, der er forfattet af Red Barnet og har fået titlen 60 millioner piger. I mange lande har en kombination af mangel på ressourcer, lovløshed og - i flere muslimske stater en stærk og voksende indflydelse fra fundamentalister - sågar gjort det af med de spinkle fremskridt, der tidligere er skabt.

"FN's medlemslande har svigtet deres mål. I over 70 lande har piger stadig langt sværere end drenge ved at få skolegang... I Etiopien f.eks. kommer næsten tre fjerde-dele af pigerne aldrig i skole. En konsekvens, hvis 2015-målet ikke indfries, vil blive en million ekstra dødsfald blandt spædbørn og mødre, der kunne være undgået. Spædbørn født af mødre, der har fået grundskoleuddannelse, har dobbelt så høj sandsynlighed for at leve mere end fem år," hedder det blandt andet.

Den næste del af FN's milleniummål er, at alle børn i 2015 skal kunne få en grundskoleuddannelse. Men den almindelige opfattelse lige nu blandt dem, der arbejder med uddannelsesprojekter i udviklingslande, er, at målet ligner en fjern og umulig drøm, medmindre rige lande meget hurtigt begynder at tage dra-stiske skridt.

I de 10 fattigste lande syd for Sahara er 20 mio. piger udelukket fra skolegang. I Somalia - en 'mislykket stat', der er gået til grunde i anarki - kommer 89 procent af pigerne ikke i skole. I Niger, der netop har været ramt af massehungersnød, er tallet 72 procent.

Pigers ønske om at få en uddannelse og bryde af ud af fattigdom og slaveagtig afhængighed kan få dem til at træffe 'desperate valg'. I Monrovia - Liberias hovedstad, hvor kvinderettigheder får ringe eller ingen opmærksomhed - ønsker "så mange som 60-80 procent af teen-agepigerne sig en uddannelse så højt, at de sælger deres eneste vare - deres kroppe - for at finansiere den."

Grelt i stammeområder

Rapporten fastslår også, at "i konfliktområder er de piger, som ikke har råd til at gå i skole, et let bytte for væbnede grupper, som tvinger dem til at kæmpe og udnytter dem seksuelt." I lande ramt af natur- eller menneskeskabte katastrofer har diskrimination mod kvinder store skadevirkninger. I Niger har UNICEF og andre hjælpe-agenturer konstateret, at tilbageværende madreserver blev gemt af vejen for kvinder og børn af mænd, når de drog ud for at lede efter arbejde eller penge andre steder. Mændene syntes at have sat deres lid til, at hjælpeorganisationerne ville tage sig af deres familie. UNICEF opdagede også, at de ved at give hjælpen direkte til kvinderne kunne øge chancerne for, at den ville komme resten af familien til gode, mens mænd i flere tilfælde solgte den på det sorte marked eller videregav den til klanledere.

Hungerkrisen i Niger finder sted i et område, som i de senere år har oplevet voksende muslimsk fundamentalisme. Vrede muslimske mænd gik for nogle år siden amok i den regionale hovedstad Maradi i protest mod en international modeopvisning, og omtrent samtidig begyndte en kampagne for at indføre kønsopdelte skoler og overtale forældre til helt at holde teenagepiger hjemme.

Hvor uddannelsesfaciliteter er til stede, og forældre er villige til at sende deres børn i skole, kan omkostningerne være et stort problem. I Liberia koster det f.eks. 350 kr. at sætte et barn i skole. Da den gennemsnitslige årsindtægt er på 700 kr. er det en investering, mange liberianere ikke har råd til. Problemet med høje skoleomkostninger berører ikke kun de værste fattigdomsramte nationer. Kina er måske ved at udvikle sig til en økonomisk supermagt, men for børnene i dets tilbagestående landregioner har de stigende eksportindtægter ikke resulteret i bedre og billigere skolegang. Og Pakistan er måske blevet en atommagt, men det er også et land, hvor 47 procent af pigerne aldrig kommer i skole - situationen er særlig grel i de store stammeområder, hvor den muslimske fundamentalisme er blusset kraftigst op.

© Independent

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu