Læsetid: 3 min.

Skoler magter ikke lovlig spredning

Spredning af tosprogede elever på skolerne skal begrundes fagligt. Men skoleledere er ikke i stand til at vurdere elevernes sprogkundskaber, mener professor. Skoleledere efterlyser ekspertbistand
16. juni 2005

Fra oktober bliver det muligt at henvise tosprogede elever til en anden skolen end distriktsskolen. Spredningen skal ske med henvisning til den enkelte elevs 'ikke uvæsentlige' behov for undervisning i dansk som andetsprog, som det hedder i loven, men kun de færreste skoler har den fornødne ekspertise til at foretage en sådan vurdering, mener institutleder og professor i tosprogethed ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Anne Holmen.

"Evalueringen af dansk som andetsprog har vist, at stort set ingen skoleledere er i stand til at foretage den vurdering. Det kræver efter- eller grunduddannelse, hvis opgaven skal løftes faglig forsvarligt. Ellers handler det bare om at tynde ud blandt de tosprogede børn og blande dem med de 'hvide'," siger hun.

Ifølge loven er det op til kommunalbestyrelsen at foretage vurderingen af den enkelte elev, men opgaven vil i praksis tilfalde skoleledere og lærere, bekræfter formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Bjørn Dahl (V).

"Det skal ske i et samarbejde med PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning, red.) og forældrene. Dette er en proces, der skal overvåges og evalueres, og hvis vi mistænker nogle skoleledere for blot at ville lysne hårfarven blandt eleverne, så siger vi naturligvis stop," siger han.

Handler i blinde

Formand for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen, erkender, at kun de færreste skoleledere er i stand til at løfte opgaven.

"De fleste af os er ikke uddannet til at varetage opgaven. Vi må henholde os til de sprogscreeninger, som nogle PPR-afdelinger foretager. Ellers er der kun samtaler med forældre og børn at lægge til grund, og det er næppe tilstrækkeligt," siger han.

Erik Lorenzen peger på, at mange kommuner ikke har adgang til den fornødne ekspertise, og han efterlyser derfor en øget adgang til ekspertbistand: "Hvis ikke den er tilstede, må vi gøre, hvad vi finder bedst. Det vil medføre, at vi sommetider handler i blinde, men forhåbentlig vil sprogscreeningen af børn i børnehaveklasse være en hjælp."

Anne Holmen er enig i, at en styrket indsats i forhold til de tosprogede elever er nødvendig, og at spredning kan være vejen frem. Men det skal være for at gavne den enkelte elev: "Loven indeholder et stort paradoks; nemlig valget mellem at tilgodese elevernes faglige læring og ønsket om at sprede dem. De skoler, der har den fornødne ekspertise i undervisning af dansk som andetsprog vil typisk også være de skoler, der i forvejen har en stor andel af tosprogede børn," siger hun..

Børn lærer legedansk

Flertallet for at lovliggøre Albertslund-modellen består af regeringspartierne samt Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Uddannelsesordfører, Christine Antorini (S), peger på erfaringer fra Albertslund, der viser, at tosprogede børn får et fagligt løft ved at gå sammen med danske børn. Derfor skal et fagligt løft basere sig på såvel antallet af tosprogede elever som lærernes faglige kompetencer: "Naturligvis skal lærernes kompetencer være i orden i forhold til at kunne varetage undervisningen i dansk som andetsprog, og her skal kommuner, der vil gøre brug af spredningsmodellen, gøre en indsats for at sikre den fornødne efteruddannelse," siger hun.

Socialdemokraterne foreslår desuden, at man placerer den obligatoriske sprogstimulering af tosprogede børn over tre år i børnehaveregi, så sprogstimuleringen kombineres med social stimulering og kulturel integration. Venstres folkeskoleordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, erkender, at både lærere og ledere skal klædes bedre på med henblik på såvel spredningen som undervisningen af tosprogede elever.

"Vi har fokus på området i forhold til fornyelsen af læreruddannelsen, som jeg håber falder på plads inden for det næste års tid. Nu er det vigtigt, at kommunerne går sammen om at løfte opgaven, og en del af løsningen kan være, at kommunerne laver interne kurser, for alle kommuner bør have adgang til lærere med kompetencer i undervisningen i dansk som andetsprog," siger hun.

For at sikre den faglige vurdering vil Undervisningsministeriet udvikle vejledende sprogtest, som stilles til rådlighed for kommunerne.

Anne Holmen mener at sprogtest er udmærket, og at de kan være med til at vejlede en skoleleder i vurderingen. Men hun understreger samtidig, at testene ikke fratager skolen opgaven med et fortsat faglig løft af eleverne.

"Desuden er jeg uenig i, at tosprogede børn alene ved at gå i skole med danske børn forbedrer deres faglige niveau. De lærer legedansk men ikke skolesprog, som er det centrale hvis man vil forbedre deres uddannelsesmuligheder," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her