Skotlands og Wales' parlamenter blev oprettet efter folkeafstemninger i 1997.
De to parlamenter lovgiver om undervisning, kultur, miljø, transport, sundhed og dele af retsvæsnet. Men de kan ikke udskrive skatter og dækker alle udgifter ved bloktilskud fra Storbritannien.
Valgsystemet kombinerer det britiske enkeltmandskredsvalg med supplerende regionale forholdstalsvalg, folk har altså to stemmer. Sådan et system er langt mere repræsentativt end det britiske, det giver mindre partier lettere adgang og gør ofte partisamarbejde om regeringsmagten nødvendigt.
Ved det skotske valg i 2003 fordelte parlamentets 129 medlemmer sig på: Labour 50, det Skotske Nationalparti 27, de Konservative 18, Liberaldemokraterne 17, de Grønne 7, Socialistpartiet 6 og andre 4.
Den walisiske nationalforsamling har 60 medlemmer, for tiden 31 kvinder og 29 mænd, vist nok verdensrekord i kvinderepræsentation. De fordeler sig på Labour 30, Plaid Cymru (Walespartiet) 12, de Konservative 11, Liberaldemokraterne 6 og andre 3.
To nationale partier
Plaid Cymru og SNP er gamle partier, stiftet i henholdsvis 1925 og 1934. I en menneskealder var de ubetydelige udkantsbevægelser, men slog så igennem med 60'ernes globale opblomstring af etnisk bevidsthed. De arbejder for fuld uafhængighed af London, og de har et tæt samarbejde.
De to partier er centrum-venstre, og de har ingen racistisk dagsorden som så mange andre nationalistiske og regionale partier i Europa. Begge forventer at vælge en muslim ind på torsdag.
De to partier spås betydelig fremgang. SNP står endda til at overtage Labours rolle som Skotlands ledende parti. Den hidtil mest omfattende meningsmåling, offentliggjort lørdag, giver SNP en jordskredssejr med 47 mandater (+20), mens Labour må nøjes med 40 (-10). De Liberale Demokrater får 18 (+1), de Konservative uændret 18, de Grønne 5 (-2) og det splittede Socialistparti katastrofale 1 (-5).
Går det sådan, har en koalition mellem SNP og Liberaldemokraterne lige akkurat flertal, og uafhængighedspolitikeren Alex Salmond kommer til at lede Skotlands næste regering. Han lover folkeafstemning om Skotlands selvstændighed i 2010.
Meningsmålinger viser at 40-50 procent af befolkningen støtter skotsk løsrivelse, og en rapport i Financial Times slog i sidste uge fast, at et selvstændigt Skotland ville kunne klare sig økonomisk på grund af de høje oliepriser. Langt hovedparten af Storbritanniens olie udvindes i 'den skotske sektor'.
Keltisk
I Wales har man talt walisisk, så langt tilbage det vides. Landet blev erobret af England i 1200-tallet. Og siden en indvandring fra Irland til Skotland i 400-tallet har man på de skotske øer og i højlandet talt gælisk. Skotland mistede sin selvstændighed netop i dag for tre hundrede år siden, 1. maj 1707, en årsdag nogle fejrer, andre sørger over.
Walisisk og gælisk er såkaldte keltiske sprog. De er lige så forskellige fra engelsk som russisk er fra dansk. Den keltiske sproggruppe var for et par tusinde år siden vidt udbredt i Europa, helt til Tyrkiet rakte den, men med tiden er de keltiske sprog trængt tilbage, og de findes nu kun i Europas vestligste udkanter: Irland, Skotland, Wales og Bretagne i Frankrig og så i nogle svindende udvandrerkolonier i Canada og Argentina.
Op gennem 1900-tallet har et støt faldende antal mennesker brugt disse sprog, der i århundreder er blevet udsat for alle mulige former for pres. F.eks. har det været forbudt at bruge dem i retssager og skole, helt op i 1970'erne.
I dag tales skotsk gælisk kun af små 60.000 af Skotlands fem millioner indbyggere. Og de er hovedsageligt gamle og befinder sig i udkanten af skotsk økonomi. Walisisk er noget bedre stillet, det tales af 10 gange så mange.
Fra 60'erne og frem har der været en keltisk revival, med keltisksprogede børnehaver, litteratur, festivaler og musik, og keltisk folklore og ornamentik har opnået en verdensomspændende succes.
Der har nu i en årrække været gjort store anstrengelser for at støtte gælisk og walisisk, der er f.eks. tv og radio på sprogene. Og for første gang i al den tid man har talt, meldes der nu om fremgang i antallet af walisisktalende.
Scots
I Skotland er der et andet indfødt sprog foruden gælisk. Det hedder scots og må ikke forveksles med engelsk med skotsk accent. Ligesom gælisk er knyttet til øerne og højlandet, er scots knyttet til lavlandet, deraf sprogets alternative navn lallans.
Scots er et germansk sprog lige som dansk, og det ligner selvfølgelig engelsk i mange henseender, så man kan vælge at betragte dem som hver sin ende af et dialektkontinuum.
Men man kan også vælge at betragte scots som et selvstændigt sprog, med egen udtale og ordforråd og med egen litteratur. Sådan en bevægelse opstod blandt scotstalende intellektuelle sideløbende med den keltiske bevægelse.
Scots er et meget større sprog end skotsk gælisk, det tales af en fjerdedel af Skotlands befolkning, over en million mennesker. Men det lider under, at det af mange opfattes som en slags engelsk - dårligt engelsk endda - og derfor er der ikke tilnærmelsesvis de samme støtteforanstaltninger til scots som til gælisk. Det har til tider skabt en vis animositet mellem scotsaktivister og gæliskaktivister, men som helhed arbejder de sammen og ofte på en selvstændighedsorienteret linje.
