Læsetid: 4 min.

Skotter ser mod EU og Norden

De skotske nationalister vandt stort ved regionalvalget for en måned siden. De har løsrivelse fra Storbritannien og selv-stændighed på programmet og ser med velvillig interesse på Bruxelles i stedet for London og på de mindre skandinaviske lande som forbillede for en statsdannelse
5. juni 2007

Folkeafstemning om et selvstændigt Skotland senest i 2012. Det var det Skotske Nationale Partis centrale løfte op til valget for en måned siden. Nu har partiet så dannet regering. Hvad kan man forvente sig af tiltag i retning af skotsk selvstændighed?

De satiriske hjemmesider er allerede i fuld gang med parodier om en planlagt genopbygning af den antikke Hadrians mur mellem Skotland og England, indførsel af højrekørsel og lignende morsomheder.

Og SNP har nok heller ikke gjort sig ganske klart, hvad fuld selvstændighed i praksis vil sige. Skal al britisk ejendom verden rundt, ambassader, tjenester, osv. virkelig deles? Og hvordan? Det er svært at forestille sig. Men det er heller ikke det, SNPs ledere satser på skal ske foreløbig, selv om de holder uafhængighedsfanen højt i deres politiske udtalelser. Deres forestillinger er på en gang meget mere konkrete og symbolske.

Norden

SNP får til stadighed foreholdt, at Skotland med kun fem millioner indbyggere er for lille til at kunne være selvstændigt.

Som svar henviser de på deres hjemmeside til en række andre små lande med succes, lande som Norge, der rev sig løs fra Sverige i 1905, Finland, der rev sig løs fra Rusland i 1918, Irland, der rev sig løs fra Storbritannien i 1920 og Island, der rev sig løs fra Danmark i 1944. Og dem går det glimrende, påpeger de.

Det er bl. a. i det perspektiv, man kan vente sig en offensiv fra den nye skotske regering. SNP ser Skotland som et lille land på linje med de andre små lande i Nordvesteuropa. I november var partilederen Alex Salmond således på en pr-kontakt-rundrejse i Norge, som er blandt SNPs fremmeste forbilleder.

Derfor vil den nye regering søge at forstærke forbindelserne mellem Skotland og de nordiske lande på mange planer.

Skotterne går massivt ind for EU, selv om det ikke spiller nogen dominerende rolle i den skotske debat. Denne støtte til EU afspejler i nogen grad selvstændighedsønsket, man foretrækker det fjernere Bruxelles frem for det nærere London.

Venstreorienterede nationalister

SNP kræver også, at Skotland skal overtage 'sin' del af nordsøolien, men også det har lange udsigter.

Skotland er traditionelt venstreorienteret, og SNP er i mange henseender et almindeligt venstreparti med de dertil hørende sociale krav. Efter en dansk målestok kan partiet nærmest sammenlignes med SF. Og det er velfærdsprofilen lige så meget som uafhængighedskravet, der giver SNP opbakning.

Det er også et 'pacifistisk' parti, hvis indædte modstand mod britiske atomvåben på skotsk jord og mod Labours Irak-krig har været medvirkende til valgsejren.

Men det er ikke et fremmedfjendsk parti. I Glasgow indvalgte partiets vælgere således en indiskfødt muslim.

Valget

SNP fik regeringsmagten, men ikke parlamentsflertallet ved valget 3. maj.

Partiet gik 20 mandater frem og blev parlamentets største. Alle øvrige partier gik tilbage, de Grønne voldsomt, Socialisterne blev helt udslettet.

Labour mistede ikke bare regeringsmagten. Mindre end en håndfuld skotske kommunalbestyrelser har bevaret labourflertal. Det er en historisk katastrofe for Labour, der har været så vant til at dominere Skotland.

SNP danner regering med de Grønnes støtte, men uden deres deltagelse, en koalition der kun kan mønstre 49 af parlamentets 129 pladser. De tre dominerende partier i britisk politik og i England, Labour, Konservative og de Liberale Demokrater er alle i opposition i Skotland, men ikke sammen.

SNP kommer derfor til at kæmpe sig frem, sag for sag, og det bliver vanskeligt at føre drastisk selvstændighedspolitik.

Enkelte meningsmålinger har vist en opbakning til selvstændighedskravet fra næsten halvdelen af skotterne, men hvor vidtgående dette ønske er i befolkningen, når det kommer til stykket, er et åbent spørgsmål.

Men SNP har tiden for sig. Selvstændighedskravet har meget større tilslutning blandt unge end blandt ældre.

Der er i øvrigt også betydelig opbakning til skotsk selvstændighed i den britiske region, England.

For det skotske parlament og dets lovgivning finansieres ved bloktilskud fra Storbritanniens fælles budget. Og skotske vælgere kan ikke kun stemme til det skotske parlament, men også til det fælles britiske.

Sådan en 'dobbelt stemme' har vælgere i England naturligvis ikke, for de har kun ét parlament, det fælles britiske. Det vækker en del utilfredshed og jævnlige krav blandt engelske vælgere om, at der også oprettes et engelsk parlament.

Optællingsskandalen

Og så resterer der et hængeparti. For nok var valget var en katastrofe for Labour og for de små partier, men det var også en katastrofe for det nye elektroniske stemmeoptællingssystem, der dømte omkring hver tiende afgivne stemme ugyldig.

Folk skulle stemme til tre valg på to stemmesedler, den ene med kryds, den anden med prioritering. Det var der mange, der ikke kunne finde ud af.

Et hold indbudte amerikanske valgobservatører sammenlignede situationen med George Bush' tvivlsomme valg i 2000.

Der rumles nu med trusler om sagsanlæg i adskillige kredse, hvor antallet af kasserede stemmer oversteg forskellen mellem vinder og nummer to.

Det er således ikke sikkert, at det skotske valg er helt overstået endnu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her