Læsetid: 3 min.

Skrappe midler til ligestilling

Visse hysteriske kællinger bliver trætte af trægheden i lighedsbestræbelserne. Nogle af dem er mænd
23. september 2005

Folk har ikke har lyst til at interessere sig for ligestilling. "Den kommer af sig selv, hvis vi er kloge nok." "Den er der i virkeligheden allerede." "Folk gør, hvad de vil og har lyst til" "Vi lever vel i et frit land." Så hvorfor i al verden skulle de selvbestemmende væsner vi er være ligestillingsforkæmpere, eller med det navn, som det misvisende har fået: feminister? Hysteriske kællinger, det er, hvad de er.

Det er i så fald de mærkeligste personer, der kan blive hysteriske kællinger. Det kan ske for selv den bedste. Begynder man at interessere sig for problematikken, opdager man nemlig hurtigt, hvor træls det er. Hvor få ryk der sker, når det er fri villighed, der satses på.

Et af de mere overraskende eksempler på, hvem der kan blive en hysterisk kælling, fandt sted for nylig i Norge. Der har man i lang tid venligt bedt virksomhederne sørge for en nogenlunde lige kønsfordeling i bestyrelser. Det hjalp selvfølgelig ikke. For tre år siden udtalte den konservative minister Ansgar Gabrielsen - en fuldkommen normal repræsentant for de traditionelle arbejdsgivere, der havde været tvunget til at beskæftige sig med problematikken - så overraskende, at nu havde han fået nok. Nok af de der drengeklubber, hvor de sidder og vælger hinanden. Sådan nogenlunde formulerede han det.

Måske var det fordi, det omsider var en mand, der sagde det. En konservativ mand. Så må der jo næsten være tale om en slags objektiv sandhed. Sammen med sin ministerkollega, den kristentdemokratiske familieminister Laila Dåvøy, bryggede de lynhurtigt en lov sammen. Og fra den 2. juli i år skal en norsk virksomhed af en vis størrelse, have mindst 4o procent kvinder i bestyrelsen. Ellers bliver den ganske enkelt lukket. "60 procent af de studerende er kvinder, men kun knap 15 procent af bestyrelsesmedlemmerne af virksomhederne er kvinder. Det er spild", udtalte Laila Dåvøy. Det skulle i sig selv være et argument for moderne virksomhedsledere, for hvem spild er et fy-ord. Men i dette tilfælde åbenbart et spild, man villigt har set bort fra.

Loven blev med lethed gennemført, for venstrefløjen kunne ikke så godt stemme imod. Selv om der nu er en anden regering ved magten, kan vi altså læne os tilbage i stolen og i 'big as life'-forsøg betragte, hvad der sker.

For det første bliver det interessant at se, om man vitterlig gennemfører loven og lukker de virksomheder, der ikke har ændret på bestyrelsernes sammensætning. Det sker næppe, de finder nok et par damer i hjørnerne, inden det når så vidt.

Nok så interessant bliver det da at se, om det ændrer noget ved virksomhedernes drift. Hvis det går bedre, kan det måske skyldes, at der ikke længere er det spild af evner, som skulle være tilfældet nu. Hvis det går dårligere, har de, der hele tiden har ment at kvinder er inkompetente alene på grund af kønnet, omsider fået bevis får deres påstande. Der er godt nok sjældent nogen, der siger det højt, men hvorfor har der ellers ind til nu været positiv kønskvotering for mænd? Hele 85 procent har det været nødvendigt at vælge ind i bestyrelserne for at sikre sig kompetence?

Og hvis det bare går nogenlunde lige som det gjorde før, er det også svært at forklare, hvorfor det nu egentlig var, at der var en overvægt af mænd før...

I de norske statsvirksomheder, hvor kønskvoteringen blev indført tidligere end i de private, har magtens reproduktion - det faktum, der før gjorde, at drengene sad og valgte drenge ind i klubben - nu ført til hele 45, 7 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Vælger kvinderne kvinder? Eller har man bare opdaget, at det andet køn også kan magte noget? Det virker så voldsomt at skulle indføre kønskvotering. Vi kan ikke lide at gøre det. Vi foretrækker at betragte os selv som frit vælgende, objektive individer. Men der er dage, hvor man som erfaren kønsbetragter får voldsom lyst til at anbefale en lovbestemt kønskvotering for at dæmme op for den ubevidste kønskvotering. For folk har ikke lyst til at interessere sig for ligestilling. "Den kommer af sig selv, hvis vi er kloge nok." "Den er der i virkeligheden allerede." "Folk gør, hvad de vil og har lyst til".

Det er der bare mærkværdigvis aldrig kommet ligestilling af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her