Læsetid: 3 min.

En skriftens krop, der vrider sig

Robert Walser på dansk
23. marts 2006

Genren dansk stil i skolen har gennem mange generationer og helt op i nutiden haft det personlige essay som forbillede: at give udtryk for sin forståelse af og mening om et opgivet eller ligefrem et selvvalgt emne.

Modellen finder man allerede hos H. C. Andersen, hvis stile, skrevet til rektor Meisling i Slagelse, jo også er udgivet. Og de har den kendte svedende blanding af oprigtighed, en smule opsætsighed og ivrende politisk korrekthed for at tækkes modtageren. Man må vise sig fra sin bedste side for at opnå en god karakter.

Den schweiziske forfatter Robert Walser (1878-1956), hvis bøger mærkelig sent er ved at slå an i Danmark, satte sig så tidligt som i 1904, ind i, hvordan det kunne foregå i en 14-årig knægts hoved med Fritz Kochers skolestile, 20 korte stykker, hver affattet i en skoletime over de sædvanlige emner: efteråret, venskabet, fattigdom, høflighed, uddannelsen, fædrelandet, musik samt nogle vedrørende lokalsamfundet så som skolen, det årlige marked, klasseværelset, vores by.

Og værst for den unge fyr, da læreren siger: "Denne gang må I skrive, hvad der lige falder jer ind."

Han er nok fuld af opfindsomhed og frie indfald, men kun ud fra en given idé. Da kan han opsøge fine, skønne ord på papiret, skriver han. Og han er god til det, naiv og snu som han er, med en forloren overmodig visdom i det spillerum, som genren giver ham med en stadig tanke på læreren.

Han føler sig egentlig suveræn som skribent og lefler på det allerkæreste for ham, samtidig med at han giver ham et spark, f.eks. "Om læreren har jeg den faste overbevisning, at han er uendeligt klog. Jeg kunne ikke tænke mig at bære byrden af hans viden ... Han går i lange støvler, så man skulle tro, at han kom direkte fra slaget ved Austerlitz. Disse støvler, som er så storslåede, og hvor kun sporerne mangler, giver os meget at tænke på. Støvlerne er næsten højere end ham selv. Når han er rasende, tramper han med dem. Jeg er ikke særlig tilfreds med mit portræt."

Men det vi. Hvilken karakter han fik, véd vi ikke.

Foragt

Hans ambitioner er oppustede af ædelhed, i grænseløs opofrelse for fædrelandet, utålmodig med at forlade barndommens spærrebom. Den ekstreme artighed, han promenerer, er tyk af både uvidenhed og neddæmpet ironi. Han lufter de tykkeste sociale fordomme med solid foragt for de fattige.

"Jeg interesserer mig ikke for, hvad der bliver lavet på fabrikkerne. Jeg ved kun, at alle de fattige folk arbejder på fabrikkerne, måske som straf for at de er så fattige."

Og over deres stolte by knejser den protestantiske kirke.

Han er bestandig selvanalyserende, dog ikke altid eksplicit. Under det årlige marked observerer han "damen derhenne med den tætsiddende, røde kjole, med fjerhatten og med de høje støvletter". En slangetæmmerske. Og efter alle de andre indtryk slutter han med at strejfe slangekvinden med et blik. "Hun fortjener det i sandhed."

14 år og protestant. Kunstneriske ambitioner har han, skriften er et stadigt emne. Et brev til ham fra storebror, som udgiver digte, er så vigtigt, at han afskriver det som sin egen stil.

Nedefra

"Jeg mangler noget, når jeg ikke hører musik, og når jeg hører musik, mangler jeg først virkelig noget."

Det er en af hans fineste bemærkninger, som Robert Walser slipper løs fra dette frøperspektiv på liv fra en snæver provins. En måde at se på magtens verden nedefra, som ophavsmanden til den fremragende oversættelse siger i en 'eftersidning', der sammenligner Walser med Kafka og hans ageren over for lovens overmagt. Han ser det lille værk som en indholdsrig optakt til hele den omfattende produktion, der brat standsede 1933 efter hans internering på en anstalt for mentalt syge. En større, fortrolig introduktion til forfatterskabet kan man finde i Poul Vads 15 år gamle artikel om 'Skælmen Biel', trykt i hans essaysamling Bristepunkter (1992). Han havde øre for de sjældne.

Bogen, der i smukt, men nøgternt udstyr minder om skoletidens stilehæfter, er midtvejs forsynet med 10 tegninger af Jørgen Michaelsen, en række billeder af en deformeret menneskelig krop, måske under tilblivelse, en stil, der i påtaget naivisme fortræffeligt mimer teksten.

Robert Walser: Fritz Kochers skolestile. Oversat af Erik Granly Jensen. 73 s. 148 kr. Forlaget Arena. ISBN 87-7405-179-2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu