Læsetid: 6 min.

Vil han nu skrive Gud med stort?

20. maj 2005

Der findes situationer, hvor man ville ønske, man kunne gribe ud i luften og tage fat i de ord, man lige har sagt og stoppe dem ned i kæften igen. Men spørgsmålet er, om Taarbæk-præsten Thorkild Grosbøll på noget tidspunkt har befundet sig i en sådan situation. Man kan ikke fortænke Thorkild Grosbøll i at mene, at der ikke var noget odiøst i det, da han en eftermiddag i maj 2003 sagde til Weekendavisen:

"Jeg tror ikke på en skabende og opretholdende gud, ikke på en opstandelse eller evigt liv", for han havde en hel måned tidligere udgivet bogen En Sten I skoen, hvor han havde skrevet det samme, uden at nogen havde hæftet sig ved det. Kun én avis havde ment, at Thorkild Grosbølls lille essay burde værdiges opmærksomhed; Kristeligt Dagblad bragte en anmeldelse ved den tidligere rektor for præstehøjskolen, Niels Thomsen, der mente, at bogen var en snusfornuftig moderniseret udgave af den afdøde danske religionshistoriker Vilhelm Grønbechs livssyn, der i øvrigt, som han skrev: "passer godt med megen dansk folkekirkelig livsforståelse."

Sensationen udeblev. Men da interviewet blev bragt i Weekendavisen med overskriften 'Præsten tror ikke på gud', blev historien en helt anden. Ikke tro på gud? Det skal en præst da. Al børnelærdom siger, at pølsemanden sælger pølser, bibliotekaren udlåner bøger, direktører bestemmer og så tror præsten på gud. Men det var netop den børnelærdom, som Grosbøll gerne ville gøre op med:

"Jeg har min barnetro, er der nogle, der siger. En slags blød spartelmasse, man kan tætne sprækkerne i sit liv med. Noget uigennemtrængeligt nonsens, der er forblevet uanfægtet af tankevirksomhed siden barneårene. Deraf netop den effektive beskyttelse. Men det er naturligvis forrykt at benytte barnetro til voksenbrug," sagde han. Daværende kirkeminister blev rystet i sin tro, da hun hørte om Grosbølls udtalelser og sagde til TV2 Nyhederne, at Grosbølls holdninger er uforenelige med at være præst i den danske folkekirke. Grosbølls biskop Lise-Lotte Rebel kunne ikke sidde det overhørigt og indkaldte Taarbæk-præsten til en samtale. I lang tid var samtaler ikke noget, Thorkild Grosbøll gjorde det meget i. I hvert fald ikke med pressen. Mens det endnu var uvist, hvilke konsekvenser udtalelserne ville få, holdt han lav profil, men trak ikke på noget tidspunkt sine udtalelser tilbage. På vej til møde med Lise-Lotte Rebel sagde han godt nok til de ventende journalister, at han følte sig fejlciteret. Det kunne Weekendavisens journalist Pernille Stensgaard i en kommentar kun undre sig over, da præsten ikke på noget tidspunkt havde henvendt sig til hende med rettelser eller reaktioner. I en lille tilføjelse bemærker hun også, at da hun første gang forklarede, at hun gerne ville interviewe ham, fordi hun syntes det var interessant, at en præst ikke troede på gud, så svarede han: "fint. Jeg er skuffet over, at der ikke har været nogen reaktioner på min bog."

Men Grosbøll sagde dog også senere til Berlingske Tidende:

"Jeg trækker ikke i land. Jeg præciserer. Det interview, som blev lavet med mig i Weekendavisen, var et glimrende interview. Der er formuleringer, der ikke giver udtryk for det, jeg mener, og sådan var det også, da jeg så det første gang. Men hvis man er så fintfølende, at man ringer ind til avisen og skal have rettet i en tekst, som i det overordnede er i orden, så er det da ikke til at holde ud."

Alt i mens diskussionen om, hvorvidt en præst kan tillade sig ikke at tro på gud kørte i medierne. Tidligere lektor i kirkeret ved Århus Universitet Jørgen Stenbæk forklarede i Jyllands-Posten, at den massive debat skyldtes, at befolkningen har en ret traditionel opfattelse af tro, mens den opfattelse er i konstant udvikling indenfor kirken. "Problemet er imidlertid, at befolkningen ikke forstår, hvad der sker i folkekirken. Hvis folk vidste mere og kom mere oftere i kirken, så kunne man også bedre forstå, hvad der ligger bag Thorkild Grosbølls udtalelser, og så ville det aldrig komme så vidt." Han blev suppleret af professor og teolog Svend Andersen, der mener, at Thorkild Grosbøll blot forsøger at modernisere sin fortolkning af Biblen og kirkens læresætninger i forhold til naturvidenskabelige teorier. "Jeg foretrækker klart en præst som ham frem for en, som bare lirer de gamle tekster af uden at forholde sig til den verden, som vi lever i. Det er modigt og forfriskende, at en præst gør det klart, hvor vanskeligt det er at forkynde kristendommen i en moderne verden."

Alligevel besluttede Lise-Lotte Rebel at fritage Thorkild Grosbøll fra tjeneste. Selvom menighedsrådet i Taarbæk støttede og stadig støtter deres præst, der ikke tror på gud. Efter en periode uden prædiken og uden kontakt med medierne var Grosbøll igen til samtale hos Lise-Lotte Rebel, og sammen blev de enige om at lave en fælles erklæring, der betød, at tjenestefritagelsen blev ophævet, men at der dog stadig ville blive ført 'skærpet tilsyn' med præsten. Thorkild Grosbøll beklagede i erklæringen og vedgik, at han "ved sin egen optræden" har "afsporet debatten" og, at han "med sine udtalelser har sået tvivl om folkekirkens bekendelsesgrundlag." Senere på dagen sagde han dog til Ritzau, at han stadig "ikke tror på eksistensen af en gud med stort G."

Alt dette skete i sommeren 2003, og tidligere rektor på præstehøjskolen Niels Thomsen bemærkede overfor Information, at sagen havde været ydmygende for folkekirken. For ham er det vigtigt, at præster for lov til at sige det, de vil, så ydmygelsen var ikke sket på grund af det, Grosbøll havde sagt, men på grund af, at han ikke stod ved det. "Det er mig en psykologisk gåde, at man vil bedrage sig selv sådan. Man kan selvfølgelig forklare det med noget så banalt som, at han var mest interesseret i at beholde sit embede. Eller at han er så naiv om journalistik, så han ikke kan se, at en kondenseret udgave af hans og bispens erklæring får ham til at fremstå som på vild flugt fra egne synspunkter". Men i hans øjne var Lise-Lotte Rebels optræden lige så ydmygende, for hun havde taget Grosbølls omvendelse for pålydende, og hun benyttede også lejligheden til en magtudøvelse "begrebet 'skærpet tilsyn' står vist ikke i den kirkelige lovgivning," sagde han.

Men Lise-Lotte Rebel kunne ikke lide, hvad hun så via det skærpede tilsyn. Næsten et år efter, Thorkild Grosbøll havde været sat fra bestillingen i en måneds tid og siden taget til nåde, fik han et ultimatum. Gå selv eller bliv suspenderet. Grosbøll valgte det sidste. Lise-Lotte Rebel lod derefter Grosbøll vide i en e-mail, at han var fritaget fra tjeneste, at hun ikke længere ville tage ansvaret for præstens virke og overlod sagen til Kirkeministeriet. I et høringssvar til ministeriet forklarer Grosbøll sin teologi, og i følge Niels Thomsen var hele det koncept problematisk; en præst skulle redegøre for teologi over for en administrator. "Det demonstrerer den vanskelighed vi har med forholdet mellem kirke og stat," sagde han til Kristeligt Dagblad, og kunne ikke lade være med at hæfte sig ved, at Grosbøll i sit høringssvar nu pludselig var begyndt at skrive gud med stort G.

Det blev aldrig til den gejstlige læresag som nogle præster krævede, at Grosbøll skulle stilles for. I 10 måneder gik Grosbøll rundt i sit sogn uden at kunne prædike, mens han i Kristeligt Dagblad kunne læse, at 63 procent af de danske præster mente, at hans holdninger faldt uden for folkekirkens ramme. Efter en vurdering af sagen har den nye kirkeminister Bertel Haarder besluttet at lade Thorkild Grosbøll høre ind under biskop Jan Lindhardt i Roskilde.

I dag skal han ved et møde i Roskilde skrive under på, at han genbekræfter sit præseløfte, hvis han gør det, så kan Taarbæk-borgerne få deres populære præst tilbage; gør han det ikke, vil forekomsten af navnet Grosbøll i danske aviser nok stige yderligere end de 15.317 procent som det, i følge en undersøgelse foretaget af bl.a. lektor ved Københavns Universitet Morten Thomsen Højgaard, allerede er steget blot i løbet af de sidste 10 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu