Læsetid: 3 min.

Skriver Fogh Danmarkshistorie?

Eller standser/standses han på halvvejen?
6. maj 2005

I efteråret 1945 forærede min far mig Besættelsestidens Fakta ¿ Dokumentarisk Haandbog med Henblik på Lovene af 1945 om landsskadelig Virksomhed, redigeret af Niels Alkil, landsretssagfører, lektor ved Københavns Universitet, udgivet af Sagførerraadet. Et værk på fem ualmindeligt tættrykte, ret tykke bind, indbundet i skidengult pap. Gaven lignede ikke den ni-åriges B.S. Ingemanns romaner og fars ansigtsudtryk er aldrig siden blevet glemt:

"Ja, det her forstår du ikke noget af i dag, men du skal have det, for at løgnen om besættelsen ikke senere får magten over dig." En anmeldelse af værkets første bind havde han klippet ud af Dansk Samlings avis Morgenbladet og lagt ind et ganske bestemt sted. Det refererer ordret den radiotale om modstandsbevægelsen og sabotagen, som Danmarks lovligt valgte statsminister Vilh. Buhl på Folketings- og folke-flertallets vegne holder den 2. september 1942:

"Vær med til at gøre det klart for alle, og navnlig for de Unge, at den, som begaar Sabotage eller hjælper med dertil eller overfor Myndighederne tilbageholder Viden om Sabotageplaner eller undlader at medvirke til Opklaring af Sabotage, handler imod sit Fædrelands Interesse."

Anmeldelsen i Morgenbladet er skrevet af cand. jur. N. E. Bank-Mikkelsen:

"Det vil være ganske uoverkommeligt her i Enkeltheder at skildre, hvad ansvarlige danske Politikere har talt og skrevet i Tiden fra 9. April 1940 til 29. August 1943. Man læser disse officielle Tilkendegivelser med en Følelse af Vantro: Saa galt var det dog ikke, siger man til sig selv. Men saa galt var det faktisk. Naar man sammenholder disse Udtryk for den officielle Politik med den Lovgivning, som man efter Befrielsen har gennemført, forstaar man overhovedet INTET. Hvordan kan de samme Mennesker, som bærer Ansvaret for Samarbejdspolitikken i Dag sidde og lovgive stik modsat alt, hvad de tidligere er gaaet ind for?"

Anders Foghs 4. maj-tale

Med statsminister Anders Fogh Rasmussens 4. maj-tale i Mindelunden i forgårs er løgnen om besættelsestiden - som det efterfølgende 'retsopgør' gjorde massiv og siden har forpestet og formørket efterkrigshistorien til dags dato med - omsider ved at blive hævet. Kan man da i det mindste håbe. For hvordan skal talen forstås?

Er den et opgør med samarbejdspolitikken? Eller er den alene en (særdeles velbegrundet) undskyldning for udlevering af jøder til nazi-tyskerne? Historiker og tidligere chefredaktør for Information Lars Hedegaard og tidligere Dansk Samling-medlem og nuværende formand for Frihedskampens Veteraner Jørgen Barfod mener det første. Formanden for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt og politisk leder af Det Radikale Venstre Marianne Jelved kan derimod kun tilslutte sig statsministerens tale på udtrykkelig betingelse af, at den netop ikke er et opgør med samarbejdspolitikken.

At Anders Fogh Rasmussen med 60 års forsinkelse umisforståeligt giver jøderne en undskyldning for udleveringen til nazi-tyskerne har imidlertid straks rejst kravet (også i Politikens leder) om, at de ligeledes udleverede og ligeledes totalt lovlydige og ligeledes af nazi-tyskerne mishandlede og dræbte kommunister får en tilsvarende undskyldning. Jvf. Jon Jørgensens interview med historikeren Lars Jepsen i Informations 4. maj-udgave i forgårs: "En kommunistisk sten i skoen".

Men hvad så med de frihedskæmpere, som på statsminister Vilh. Buhls indtrængende opfordring og bøn blev udleveret til nazi-tyskernes mishandlinger og drab? De skal vel også have en undskyldning? Som Børge Outze på Informations vegne har udtrykt det:

"Algang, alsang og Alsing (Andersen, socialdemokratisk politiker under besættelsen, el) generede ikke tyskerne så synderligt; et frit valgs demonstrative slutten op om demokratiet, personificeret i (den radikale, el) Erik Scavenius, gjorde det heller ikke."

Når Danmark efter 4.-5. maj 1945 blev regnet på de allieredes og ikke på nazi-tyskernes side, skyldtes det de modstandsfolk, hvoraf mange endte i nazi-tyskernes klør - på foranledning af de danske samarbejdspolitikere.

Skal hele modstandsbevægelsen have en undskyldning, er det jo imidlertid samarbejdspolitikken, der gøres op med. Vil Fogh det? Tør han? Og hvad betyder det for Foghs forhold til hans eget parti?

Havde de danske politikere i juni 1941 taget deres gode tøj og gået med henvisning til, at de i troskab mod Grundloven naturligvis ikke kunne udlevere lovlydige kommunister, havde Børge Outze ved sin grundlæggelse af Information nok været betragtet som kriminel af Adolf Hitler, men ikke af Vilh. Buhl. Politikerne blev siddende og forskellen på Hitler og Buhl udviskedes. Det er katastrofen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her