Læsetid: 3 min.

Skuespil for folket - farce eller tragedie?

23. oktober 2006

Fire år efter Offentlighedskommissionens nedsættelse arbejdes der fortsat en ændring af Offentlighedsloven . Men om folket får den styrkede offentlighedslov, som statsministeren har stillet i udsigt, er mere end tvivlsomt. Ved det netop afholdte møde med den svenske statsminister måtte vi høre, at den danske statsminister mener "...at vi har en glimrende åbenhed i Danmark."

Offentlighedsloven, som regulerer den offentlige forvaltnings åbenhed, er folkets lov. Det er den lov, som skal gøre det muligt for os alle - borgere og presse - at kontrollere, om de til en hver tid siddende magthavere, som folket midlertidigt overdrager magten, forvalter magten korrekt.

Retten til at kontrollere magthaverne er efter Åbenhedskomitéens opfattelse en menneskeret. Uden den ret kan samfundet hurtigt og upåagtet bevæge sig i en for folket ugunstig retning. Om det er borgerne selv eller evt. en fri presse, som på borgernes vegne udøver retten, er ligegyldigt.

Retten er så afgørende for demokratiet, at den bør være en del af vores grundlov. Det skal nemlig ikke være muligt for en tilfældig regering at svække folkets ret uden grundlovens langsommelighed ved ændringer og herunder især uden, at folket er enigt.

Lukkethed om åbenhed

Når loven netop handler om folkets garanti, er det paradoksalt, at folket ikke et ord har hørt fra Offentlighedskommissionen siden dens nedsættelse.

Det er tilsyneladende med stor snedighed lykkedes statsministeren at svinebinde og kneble såvel pressen (seks repræsentanter) og folkelige organisationer (tre repræsentanter) som formanden for Offentlighedskommissionen Hans Gammeltoft-Hansen, der i parentes bemærket også er Folketingets Ombudsmand. Flertallet - de resterende 13 repræsentanter - fra den lovgivende, udøvende og dømmende magt vil næppe have den store interesse i at fortælle om arbejdet, da de normalt foretrækker at udøve deres arbejde i lukkethed.

Ved korrespondance mellem Åbenhedskomitéen og Ombudsmanden om at få indsigt i kommissionens arbejde, er det kommet frem, at Offentlighedskommissionen efter eget valg søger at styre processen i hermetisk lukkethed med få undtagelser.

Pressens repræsentanter har ved et lukket møde orienteret dele af pressen om arbejdet i kommissionen. Endvidere har Ombudsmanden ment, at han trods kommissionens selvvalgte tavshed alligevel godt kunne udtale sig om dele af arbejdet herunder bl.a. statens ønske om at svække adgangen til aktindsigt i styrelsers korrespondance med depatementet. Afslutningen på korrespondancen blev, at en såkaldt Sætteombudsmand meddelte os, at vi ikke kan få aktindsigt i kommissionens arbejde.

Foghs fine iscenesættelse

Sammenfattende kan man altså konkludere, at folket holdes helt uden for i en sag som mere end nogen anden vedrører folkestyrets inderste kerne - retten til med den nødvendige viden gennem bl.a. en velfungerende offentlighedslov at vælge eller fravælge potentielle - eller eksisterende magthavere som kun til låns får overdraget magten i en afgrænset periode.

I 1700-tallet skrev en af arkitekterne til den amerikanske forfatning og senere præsident, James Madison om dette problem:

"En regering i et folkestyre uden information til folket eller et folk uden midler til at få information er ikke andet end en indledning til en farce eller tragedie eller måske begge dele. Viden vil for altid styre uvidenhed, og et folk som mener, at det er dets egen hersker, må væbne sig selv med den magt, som viden giver."

Det er med stor dygtighed lykkedes vores statsminister at iscenesætte et sådant tragikomisk skuespil med pressen og folkelige organisationer i kedsommelige og tvivlsomme statistroller og magtens mænd i hovedrollen. Folket fik kun plads på teatersalens bagerste række, og her venter det stadig på, at tæppet skal gå. Hvis det ikke var så tragisk, ville vi lykønske instruktøren Fogh Rasmussen for den enestående iscenesættelse.

I lighed med folket følger Åbenhedskomitéen således bekymret det videre arbejde i Offentlighedskommissinen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her