Læsetid: 4 min.

Man skyder da bøsser

Reggae-genren dancehall har aldrig været mere populær i det københavnske natteliv. In-crowd og smarte DJ's flokkes om solskinsfænomenet, men bag den svært forståelige Jamaica-accent gemmer sig af og til et stærkt homofobisk og bøssehadende tekstunivers
19. juli 2005

'Alle bøsser må slås ihjel', 'De må dø, bom, bom, skyd bøsserne i hovedet', 'Træd på dem som en gammel klud, dans med os, lad os smadre bøsserne'. Sådan lyder ordene fra højttalerne på de smarteste natklubber i København for tiden. Imens danser velfærdsdanske unge rundt med armene i været og jubler. I et industriområde på Islands Brygge ligger et af Københavns i øjeblikket allermest - skal vi sige - hotte natklubber. Et undergrundsfænomen af den slags, der ikke reklamerer i dagspressen, hvor in-crowd samles og hvor køen ude foran bliver ved til klokken 4. Køen bliver godt nok holdt lidt kunstigt i live af et privat og meget magtglad vagtværn, men kommer du først ind er du ikke i tvivl - vi er cool, jeg er cool. "Sjette sal," hvisker dørmanden, når du får lov, og her oppe i en gammel kontorbygning med udsigt og byens lys ligger selve clubben. Betongulve med ægte tæpper, interimistisk interiør, baggiepants, rastafari og modeller, det her er det rigtige sted. En god indikator på, at du er det rigtige sted er musikken, og i øjeblikket er det reggaegenren dancehall, der skal blæses ud af højttalerne, hvis du er til den rigtige fest. Og i Lørdags var festen på Islands Brygge.

Forlod dansegulvet

Reggae er på rekordtid er gået fra undergrundsfænomen til at være et af de hyppigst spillede i det københavnske natteliv, blandt andet eksponeret og båret frem af den dansksprogede dancehall-gruppe Bikstok Røgsystem, der også gav koncert på Islands Brygge i lørdags. Efterfølgende agerede den ene tredjedel af bandet, Eaggerman DJ og dansegulvet pumpede. Pludselig virkede enkelte på dansegulvet en anelse misfornøjet med DJ Eaggermans pladevalg og valgte direkte at forlade festen omgående. De fleste dansede videre. Smed deres hænder i vejret og festede. I mens blæste det ud af højtalerne på engelsk med meget stærk jamaicansk accent:

Batty bwoy get up an run
Faggots get up and run
At gunshot me head back
After the gunshot, I walk away
Hear I tell him now crew
Hear I tell him now guys

Boom bye bye
Boom bye bye
Inna batty bwoy head
In a faggot's head

Rude bwoy no promote no nasty man
Rude boy don't promote any nasty man
Dem haffi dead
They have to die

Boom bye bye
Boom bye bye

Inna batty bwoy head
In a faggot's head

Nummeret var et stort hit på Jamaica sidste år, og det er lidt svært at høre for det utrænede øre, men teksten handler kort sagt om, hvordan man skyder homoseksuelle i baghovedet, hælder syret i ansigtet på den og skræller deres hud. Batty Bwoy betyder homoseksuel og optræder ofte i dancehall-musikkens tekstunivers. Hovedsagligt som noget foragteligt man må bekæmpe med døden.

Sjov eller alvor

Overalt i verden er menneskerettighedsorganisationer dybt fortørnet over det homofobiske tekstunivers, der er særligt udtalt ved kunstnere som Elephant Man, Bounty Killer, TOK, Beenie Man, Vybz Kartel, Bujo Banton, der står for ovenstående lyrik, og Sizzla, der er en af genrens største stjerner. Alle skriver de sange, der handler om hvordan oralsex skal straffes og homoseksuelle henrettes. Blandt de største DJ's og tilhængere af Rastafari-religionen herhjemme er DJ Hydepark. Han er ejer af en reggaepladebutik på Istedgade i København, der sælger nogle af disse navne, men tager selv stærkt afstand fra at opfordre til vold. Ifølge ham er der ingen grund til forargelse. Hydepark kalder det kulturforskelle "Bøsser er et skældsord i alle kulturer, så det er ikke meget anderledes en danske hip-hoppere, der nedgør hinanden ved at kalde hinanden bøsser," siger Hydepark "Dybest set er det meget svært at sætte sig ind i den kultur, disse bands kommer fra, og derfor kolliderer med vores kultur. Hvis du kommer til Jamaica, er det værste du kan være, bøsse. Det er noget af det første de spørger dig om: 'Er du bøsse eller har du haft oralsex?' Ingen af delene er accepteret på Jamaica, og det er jo fordi de har en meget gammeldags opfattelse af Biblen blandt andet," forklarer han. "Herhjemme syntes vi jo bare det er sjovt og tænker - tosse-jamaicanere. Og så handler det også om ytringsfrihed. Jeg syntes da også folk skal have lov at spille Nazimusik, hvis de vil. Det er den eneste måde vi kommer uvidenheden til livs på."

Nazirock

Men Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske syntes ikke de bøssehadske tekster er særlig sjove, og landsformand Peter Andersen tager kraftigt afstand fra musikken. "For mig svarer det til at spille Nazi-rock med antisemitiske tekster, og jeg finder begge dele fuldkommen uacceptabelt," siger Peter Andersen, der ikke giver meget for argumentet om ytringsfrihed.
"Det nytter ikke at relativere den slags udgydelser med kulturforskelle, gode rytmer eller argumenter om ytringsret. Det piller ikke ved at teksterne opfordrer til vold mod bøsser og det kan have konsekvenser for svage sjæle, der lytter til det. Det er absurd at benægte, og det skal DJ'en være bevidst om. Og så må han jo tage stilling - er han for eller imod vold mod homoseksuelle," siger Peter Andersen.

Se mere i debatrummet på www. dancehall.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu