Læsetid: 2 min.

Skyer af østrogen

Appelsiner og olielamper er blandt de simple rekvisitter i kvindehistorierne. Også historier, der ellers ikke bliver fortalt
24. januar 2007

"Som om I går på bare tæer i frisk sne," forklarer den lille koreografdame på fransk. Og sådan får Claire Heggen en snes kvinder til at løfte tæerne så let, som gik de på skyer.

Flere af kvinderne kommer fra lande, hvor sne er noget, der kun er på julekort. Men de er altså rejst fra Sydamerika og Taiwan og alverdens lande til Holstebro, hvor himlen pludselig lader hvide fnug hvirvle i smukke mønstre. Med Magdalena-blidhed, kunne man kalde det. For de hundrede kvinder er samlet til Magdalena Projektet, som er et internationalt netværk for scenekunstnere. Kvindelige scenekunstnere, altså. Og nu er der festival på Odin Teatret.

"Vi har kaldt vores kvindeteaterfestival for 'Stories to be told'. For vi vil fortælle historier, som SKAL fortælles - også historier, som ellers ikke bliver fortalt," forklarer Julia Varley. Hun er Odinteater-skuespiller og instruktør - og festivalens naturlige samlingspunkt. Og for en gangs skyld er Odinteatrets leder, Eugenio Barba, blot med som gæst.

"Kvinder får sjældent æren for at skabe teater. Se bare Brecht. Mange diskuterer, om Brecht selv skrev sine stykker, eller om hans kvinder gjorde det. Faktum er bare, at det var Brecht, der blev berømt. Og hvorfor? Fordi han var interesseret i at blive kendt. Det var hans kvinder ikke - de var interesserede i Brecht."

Papkassetrusler

Magdalena Projektet handler om at styrke hinanden kunstnerisk, berømmelse eller ej. Men selv for en medsøster er alle disse kroppe overvældende. Barmene bølger godt, når kvinderne 'tænker intuitivt med deres kroppe' i italienske Nathalie Menthas holdningsworkshop. Og formerne forbløffer, når maskeskuespillere med bange øjne og papkasser skaber flygtningeteater efter spanske instruktørordrer fra Puerto Rico, England og Cuba. Østrogenskyerne kulminerer i aftenernes forestillinger. I Smagen af Appelsiner lader den unge, italienske Gabriella Sacco friskskårne appelsiner dryppe ned over sit ansigt i vellyst. Og i Dancing in My Mother's Arms synger den erfarne, engelske Helen Chadwick georgiske sørgesange, mens hun serverer te - i dukkekopper.

Silhuettæsk

Alligevel får den balinesiske skyggedukkespiller Ni Nyoman Candri kvindelatteren til at klukke. I sommer spillede hun med i Ur-Hamlet på Kronborg, men her gemmer hun sin lillebitte krop bag et hvidt lærred. I lyset fra en olielampe fører hun raffinerede silhuetdukker i vilde legendehistorier. Den kampklare komik sejrer: Bang, dunk, bonk - så er dén mandedukke onduleret. Enkelt og uden blodbad. Virkeligheden er ikke helt så enkel at tackle. Flere deltagere er ikke nået frem, fordi de er blevet stoppet i lufthavne med pludselige ekstravisumkrav.

"Men vi må bekæmpe verdens ufred i det små," siger Julia Varley. Og udenfor daler sneen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu