Læsetid: 4 min.

Skyer over Stormont

24. juli 1997

I BELFAST ER DER en bygning, som indtil parlamentets opløsning 1972 husede den lovgivende forsamling i Nordirland. Den hedder Stormont bygningen. Samme bygning danner efter valget i Nordirland sidste år ramme om det forum af politikere, der skal forhandle fred i den voldsplagede britiske provins på den grønne irske ø. Selv om Stormont ikke længere er en parlamentsbygning, blev der alligevel holdt en afstemning blandt politikere i går. At der stemmes i Belfast, og ikke i London, over emnet fred i Nordirland er i sig selv positivt efter 28 års borgerkrigslignende tilstande, 3.200 dræbte og 25 år med direkte styre fra London.
Selve afstemningsresultatet var imidlertid ikke noget at råbe hurra for. Flertallet, de pro-britiske unionister i forumet, sagde nej til et britisk-irsk forslag om konceptet for de fredsforhandlinger, der er planlagt til at starte den 15. september, og kastede øjeblikkeligt skygger over fredsprocessen. En proces, som ellers fik et skub i den rigtige retning i weekenden, da Den Irske Republikanske Hær (IRA) erklærede våbenhvile, hvilket igen åbnede døren for, at IRA's politiske arm, partiet Sinn Fein - med dets ledere Gerry Adams og Martin McGuinness i spidsen - nu kan indtage dets pladser i forsamlingen og være med ved forhandlingsbordet om seks uger. Hvis der bliver forhandlinger! Umiddelbart kunne man frygte, at unionisternes nej vil medføre at det nu blot vil være nogle andre stole - de fleste - i det 110 mand store forum, som vil være tomme. Altså at fredsforhandlingerne vil være ligeså handicappede, som da Sinn Fein var afskåret fra at deltage. Men nej'et er heldigvis ikke ensbetydende med, at Nordirlands største parti, Ulster Unionist Party (UUP), ledet af David Trimble, har bestemt sig for at følge de mindre unionist partiers beslutning om at forlade forhandlingerne. Godt nok er UUP lige så utilfreds med situationen, som de øvrige, men har indikeret at det kan deltage, hvis visse garantier opfyldes.

STRIDEN STÅR OM våben. Unionisterne har svært ved at acceptere, at IRA har fået den britiske og irske regerings accept af, at de ikke skal aflevere deres våben før forhandlingerne. Men at de i stedet kan vente til med at aflevere dem til en særlig underkomite, mens forhandlingerne står på. David Trimble kræver, at ordlyden af de to regeringers plan skal laves om. "Bør aflevere våbnene" kræver han ændret til "Skal aflevere våbnene". Unionisterne mener, at IRA har bombet sig til forhandlingsbordet, og at Sinn Fein til enhver tid kan afblæse våbenhvilen, hvis ikke partiet opnår, hvad det ønsker i forhandlingerne. Unionisterne er bange for, at våbenhvilen er et trick.
Denne holdning bunder naturligvis i frygten og erfaringerne med IRA, der i februar 1996 efter 17 måneder brød den første våbenhvile i Nordirland i utilfredshed med, at der ikke skete noget i fredsprocessen. Men mens frygten er forståelig, må man samtidig sige, at unionisternes holdning ikke er særlig logisk. Det er illusorisk at tro, at man kan få en organisation, der gennem 28 år har ført en væbnet kamp, til at lægge sit eneste afpresningsmiddel på hylden fra den ene dag til den anden. Og selv, hvis IRA gik ind på kravet, kunne man aldrig være sikker på, at de afleverede dem alle. IRA ville i princippet kunne aflevere 1000 våben om mandagen og grave 1000 nye våben op fra lagre under græsskråninger om tirsdagen. Det vil ikke skabe en mere grundlæggende sikker situation. Jovist, vil det have en symbolsk effekt: At IRA har tabt det militære slag mod de britiske soldater i Nordirland og de paramilitære loyalistiske grupper (som iøvrigt også skal aflevere deres våben).

DEN GRAD AF KONFISKATION af våben, som unionisterne kræver, kendes kun fra de tilfælde, hvor en part har sejret totalt over den anden. I Mellemøsten krævede man heller ikke, at PLO skulle aflevere sine våben, før der kunne forhandles med Israel. Så var der nemlig ikke blevet nogen forhandling, og fredsprocessen var aldrig gået igang. I Nordirland er IRA under pres, men har ikke tabt endnu. Det vigtigste er, at de med våbenhvilen går ind på at deltage i forhandlinger. Som John Hume, lederen af det moderate nordirske Social Democratic and Labour Party (SDLP), sagde i løbet af ugen, så haster det med at bygge på IRA's våbenhvile.
"Disse forhandlinger bør begynde at koncentrere sig om, hvad de i virkeligheden handler om. At blive seriøse med hensyn til at nå en aftale om, hvordan vi lever sammen (i Nordirland)". Dette er præcist, hvad de to nye regeringsledere, den britiske premierminister Tony Blair og hans irske kollega Bertie Ahern, har indset. Man kan håbe, at de får succes med den svære balancegang mellem at overtale David Trimble til at sidde med ved bordet, og samtidig huske at være på vagt overfor, om IRA har reelle fredshensigter.

brun (Henrik Brun)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu