Læsetid: 3 min.

Skygge-Baldur

Den stammende sinke Halfdan har lige fået at vide, at den svagt begavede Abba, som han havde knyttet sig til, er død, og nu skal han hente hendes lig. Scenen udspiller sig hos Fridrik B. Fridjonsson, bonde på Brekka, der havde taget pigen til sig, efter at hun overlevede et skibsforlis. Året er 1889
5. oktober 2005

Vandet koger, og låget på kedlen klaprer - det bobler lystigt ved kanten.

- K-koger.

Hikster Halfdan, og det er den første lyd han giver fra sig, efter at Urte-Fridrik fortalte ham at hans veninde Abba var død, at hun var det kvindelig pastoren havde sendt ham af sted efter, og at kisten, som han så der på spisebordet, i dag ville blive dækket med jord på kirkegården i Dalbotn. Nyheden knuste Halfdans hjerte så han brast i en lang, stille gråd, og tårerne rendte ham ud af øjne og næse, mens den vanskabte krop rystede på stolen. Som et blad der skælver for efterårsvinden og ikke ved om det vil falde af den gren der har opfostret det hele sommeren, eller blive siddende - og visne. Ingen af delene er godt.

Mens manden begræd sin kæreste, tog Fridrik teservicet frem: En fint hånddrejet engelsk tepotte af lertøj, to elfenbenshvide porcelænskopper med underkop, en forsølvet mælkekande og en forsølvet sukkerskål, teskeer og en si af bambusblade. Og til sidst teen i en lille kasse af høvlet og oliebehandlet eg, med påskriften: "A.C. PERCH'S THEHANDEL".

Så tager han kedlen af pladen og skvætter lidt kogende vand i tepotten. Lader det stå en tid, så lertøjet bliver varmet igennem. Så åbner han teæsken, fylder fire skeer med teblade i kanden og hælder skoldhedt vand over. Den berusende velduft af Darjeeling-te fylder køkkenet, den minder om den damp som stiger op fra nypløjet muldjord. Og der er også en sød duft, en tåget erindring om glødende elskov - minder om vellyst - som kun den ene af dem har oplevet; han Fridrik B. Fridjonsson, den europæisk klædte botaniker på Brekka, i lange bukser og jakke og med senbyronsk halsklud.

Og på samme måde virker duften opløftende på Halfdans sjæl og lader ham glemme sin sorg.

- Hva-ad hedder de-det her?

- Te.

Fridrik skænker te i kopperne og sætter hætten ned over den engelske lertøjspotte. Halfdan tager om koppen med begge hænder, løfter den op til sine læber og smager på drikken.

- Te?

Det er underligt at så dejlig en slurk har så lille et navn. Den skulle snarere hedde Illustreret Tidende, for det er den største betegnelse sinken kan:

- E-er det dansk?

- Nej, det er fra bjerget Himalaja, og det er så højt at selv om du besteg vores fjeld tretten gange, så ville du ikke nå toppen. Halvvejs oppe ad det høje bjerg ligger landkommunen Darjeeling. Og når fuglene i Darjeeling begynder at kvidre om morgenen, kommer der liv på de nedtrådte stier der løber mellem teplantagerne og landsbyerne: Det er høstarbejderne på vej til deres arbejde, fattigt klædt, men nogle har sølvring i næsen.

- E-er det droslerne som kvidrer?

Spørger sinken.

- Nej, det er sangspurve, og under deres klingende melodi høres spættens banken.

- E-er der ingen fugl som jeg kender?

- Mon ikke der også er en vipstjært.

Svarer Fridrik.

Halfdan nikker og tager en slurk te. Og Fridrik snor venstre side af overskægget og fortsætter med at tale:

- Ved lågen ind til plantagen får hver person sin kurv, og arbejdsdagen begynder. Og frem til aftensmaden plukker folk de øverste blade på hver plante, og deres fingerspidser er teens første opholdssted på en lang rejse som for eksempel ender her i tepotten på Brekka.

Ja, sådan går denne morgenstund.

Uddrag fra Sjóns 'Skygge-Baldur', der vandt Nordisk Råds Litteraturpris i år. Bogen udkommer på forlaget Athene den 13. oktober. Bogen er oversat af Kim Lembek

Uddrag efter aftale med forfatteren og Licht & Burr Literary Agency

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her