Læsetid: 4 min.

I skyggen af Anden Verdenskrig

Blair og Bush fører sig frem som Churchill og Roosevelt, men de er ynkværdige dværge ved siden af
7. juni 2007

Ikke så langt fra min balkon med dens udsigt over Middelhavet ligger en sunken fransk undervandsbåd. Den hviler på bunden af havet til venstre fra det blomstrende purpurfarvede jacarandatræ, som står lige over for mit soveværelsesvindue. Den blev sænket i 1941, da et krigsskib fra Royal Navy sejlede op langs Libanons kyst fra Palæstina og opdagede to u-både fra Vichy-Frankrig, der forsøgte at snige sig hjem efter englændernes og de frie franskes invasion af Libanon og Syrien.

Den franske ambassade i Beirut indskærper jævnligt over for dykkere, at dette er en krigsgrav omfattet af gravfreden, men libaneserne svømmer ufortrødent rundt i skroget. Det blide Middelhavs-tidevand rokker fartøjet fra tid til anden, og skeletterne i det, stadig iført resterne af deres uniformer, rokker med. Den Anden Verdenskrig vil aldrig gå væk.

Der ligger soldaterkirkegårde i Sidon og Beirut - britiske og franske døde fra dette ekstraordinære og af historikerne stort set upåagtede felttog, og jeg kører ofte igennem landsbyen Damour, hvor en jødisk-palæstinensisk soldat i allieret krigstjeneste, en vis Moshe Dayan, blev ramt i øjet af en fransk snigskytte.

I min bogsamling har jeg et album med libanesiske fotografier fra Anden Verdenskrig, som skildrer den kritiske stund, som den nedkæmpede franske hær i Libanon stod overfor, da den fik besked på, at den enten kunne sejle hjem til Vichy-Frankrig eller blive og slutte sig til de Gaulle.

Næsten alle besluttede sig for at vende tilbage til Marseille og et fotoopslag over to sider i min bog viser tusindvis af franske soldater, der sejler ud fra havnen i Beirut med et stort flag over dem, hvorpå ordene Vive Petain er indtegnet.

Churchills tale

Nuvel, 1941 var unægtelig også et rigtigt skidt år at støtte de allierede, og Stalingrad lå endnu 18 måneder ud i fremtiden. Om Hitlers magt lod sig knække var i denne fase af krigen uvist. Men jeg bliver til stadighed mindet om den franske undervandsbåd, hver gang jeg mødes med en af mine libanesiske venner, som sejler ud fra Hotel Riviera for jævnligt at besøge vraget.

For Anden Verdenskrig danner efter min opfattelse stadig det fundament, hvorpå alle vore store humanistiske fortællinger hviler - De Forenede Nationer, Internationalt Røde Kors' protokoller, den internationale humanitære lov osv.

Derfor bliver jeg også så oprørt og forarget over den måde, hvorpå dværgene Blair og Bush forsøger at iklæde sig Churchills og Roosevelts gevandter. På tv ser jeg Blair svanse rundt omkring Basra og ihukommer, at Josif Broz Tito var den eneste af allierede de leder, som befriede sit land fra nazityranniet, som blev såret i krigshandlinger. Hvilke sår har Blair nogensinde udsat sig for?

For et par måneder siden havde jeg den fornøjelse at deltage i radioprogrammet BBC's Desert Island Discs, hvor man kan vælge otte plader til at kede - eller underholde - lytterne med. En af mine plader var Winston Churchills tale til det britiske folk fra foråret 1940. Ikke musik ligefrem, men jeg valgte den, fordi jeg ville bevise, at hverken Blair eller Bush har format til at være nogen Churchill.

"Hitler ved, at han må knuse os på denne ø eller tabe krigen," begyndte Churchill.

Hvilken saft og kraft er der ikke i disse ord. Bush ville have sagt "besejre". Blair ville have sagt "slå".

Men Churchill sagde "knuse".

Hvis vi bød Hitler trods, fortsatte Churchill, "vil hele Europa kunne blive frit og verdens lys bevæge sig fremad imod vidstrakte, solbeskinnede bakkedrag" (all Europe may free and the light of the world may move forward into broad, sunlit uplands). Prøv engang at sammenligne dette med med Lord Blair af Kut al-Amaras docerende brovten om Irak:

"Jeg er absolut og totalt overbevist om, at jeg havde ret".

Sluk for vrøvlet

For er par dage siden spiste jeg frokost i Restaurant Spaggheteria i Beirut med Adrien Jaulmes fra dagbladet Le Figaro, en fantastisk belæst og historisk vidende fransk journalist, som sågar kunne oplyse mig om, hvilket endeligt min store helt, kaptajn Georges Guynemer, en fransk jagerpilot og lufthelt, mødte ved Ypres i 1917, efter at han i månederne forinden havde skudt ikke færre end 53 tyske fly ned. Så voldsomt var det tyske bombardement, da han styrtede ned, at da les poilus - det franske infanteri - omsider nåede frem var der intet tilbage af Guynemer eller hans fly.

Guynemer kom til at lægge navn til en af de smukke gader, der flankerer Luxembourg-haven i Paris, og Jaulmes og jeg talte om Verdun og Somme og selvfølgelig også den anden store konflikt i forrige århundrede, hvor 60 millioner sjæle omkom.

Så hvad bilder vores dværge sig egentlig ind at give det udseende af, at de udkæmper noget, der overhovedet tåler sammenligning med Anden Verdenskrig, at Saddam var Tigris' Hitler, og Nasser var Nilens Mussolini (det sidste er faktisk Anthony Edens udtryk), at de har mod til at stå op imod appeasement-politikernes 'fred for enhver pris', og at al-Qaeda repræsenterer vor tids "fascistiske trussel". Er der dog ikke en eller anden måde, hvorpå man kan slukke for det vrøvl?

Humanitær helt

Adrien og jeg talte om Berlins fald - De skal se filmen Der Untergang, hvis De ikke allerede har gjort det. De vil sidde stum i flere minutter efter - og han kom med en forbløffende tilståelse, da vi sad over desserten. Adrien havde været fremmedlegionær på Korsika, før han - klogeligt - besluttede sig for at blive journalist.

"Ved du, hvad Robert? Synes De ikke, det er fantastisk, at man kan beordre en soldat til at nedbrænde en landsby, og han vil gøre det og begå en krigsforbrydelse? Eller man kan beordre ham til at redde civile, og han vil gøre det, og er så en humanitær helt? Er det ikke helt fantastisk?-

Jo, Adrien. Det er det.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu