Læsetid: 2 min.

'Jeg skyldte et vidnesbyrd'

Samtidig med at tjekkernes populære ekspræsident Václav Havel fylder 70, er hans erindringer for nylig udkommet - foreløbig kun på tjekkisk
7. oktober 2006

Václav Havel fyldte 70 i går. Václav Havel, dissident, medstifter af Charter 77 og - indtil han i 1969 blev forment adgang til scenen af regimet - en populær skuespilforfatter, blev født i Prag den 5. oktober 1936 og var en af hovedfigurerne i fløjlsrevolutionen i 1989. Den 29. december 1989 blev han valgt til præsident af den nydannede regering.

Ved de frie valg i 1990 genvandt han embedet, men i juli 1992, i den tid, hvor Tjekkiet og Slovakiet gik fra hinanden, tabte han og trådte tilbage fra sin post den 20. juli 1992.

Efter Tjekkoslovakiets de-ling skulle Tjekkiet imidertid vælge ny præsident, og den 26. januar 1993 vandt Havel valget. Václav Havel opnåede således, som nogle har bemærket, den tvivlsomme ære både at være Tjekkoslovakiets sidste præsident og Tjekkiets første.

Efter at han blev genvalgt i 1998, udløb hans valgperiode den 2. februar 2003, og den 28. februar 2003 blev en af hans største politiske modstandere, økonomen Václav Klaus indsat i embedet.

For nylig udkom hans erindringer, Venligst kortfattet (tjekkisk: Prosím Strucne), der skildrer de 20 år af hans liv fra 1983 og indtil han går af som præsident. Der er dog ikke tale om klassiske erindringer, men om noget, Havel selv kalder 'en collage'. Dels består bogen af den tjekkiske journalist Karl Hvizdalas samtaler med Havel, dels er der tale om uddrag fra hans dagbøger og rejsebogsnotater.

Aldrig skrevet så meget

Den tjekkiske offentlighed har ventet tre år på beskrivelsen af, hvordan landets mest populære præsident nogensinde oplevede fløjls-revolutionen og sine påfølgende præsidentperioder. Men Václav Havel har ikke haft travlt. På spørgsmålet om, hvorfor der skulle gå så lang tid, svarer han:

"Jeg ved ikke, måske har jeg haft brug for ro ... I alle tilfælde havde jeg ikke den ringeste lyst til at skrive hvad som helst, så meget desto mindre som jeg aldrig har skullet skrive så meget som i de senere år. Næsten hver eneste uge måtte jeg færdiggøre mine taler, selv når jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige, og jeg sandt at sige ikke var oplagt."

"Men på den anden side følte jeg, at jeg skyldte offentligheden en form for vidnesbyrd. Jeg vidste, at jeg ikke ville skrive en klassisk selvbiografi, men nu har jeg da i det mindste fået lavet denne collage."

Dagmar og Olga

Václav Havel har i årevis støttet humanitære projekter, ofte af egen lomme. Han kunne slet og ret ikke bruge sin præsidentløn op, har han forklaret. Sammen med sin anden hustru, skuespillerinden Dagmar Vekrnová-(nu også Havlová), har han oprettet en fond, der går til kulturelle formål.

Havels første kone, der døde i 1996, hed Olga Splíchalová. De havde lært hinanden at kende i 1964, og hun var hans livsledsager i de år, hvor kommunisterne igen og igen fængslede ham. I alt har Havel siddet i fængsel i omkring fem år. Fra denne tid stammer Breve til Olga, på dansk oversat af Peter Bugge, lektor ph.d i tjekkisk og slovakisk sprog historie, politik og kultur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu