Læsetid: 3 min.

Slag i bolledejen

Harmen er charmen i altmuligmand Anders Morgenthalers animerede spillefilmsdebut, 'Princess'; et opsigtsvækkende og delvis originalt opgør med vattet vanetænkning og misforstået tolerance
16. juni 2006

En ung præst August (med stemme af Thure Lindhardt) vender hjem til en storby i både materielt og moralsk forfald. Kort forinden er hans søster Christina død efter et virke som porno'stjerne' - en stærkt misvisende stillingsbetegnelse - og August har nu myndigheden over sin fem-årige niece Mia, som allerede er mærket på krop og sjæl af opvæksten i pornomiljøet.

Men end ikke døden betyder udfrielse for Christina; hendes eftermæle er i pornobagmændenes varetægt, og de har ingen kvaler ved at lade hende begynde en obskøn spøgelsestilværelse på pornobladenes forsider. Da er det, at August beslutter sig for at trække en streg i sandet. Hvis de ikke vil høre...

I sin debutfilm, Princess, opererer Morgenthaler med to vidt forskelligartede visuelle udtryk, som dog deler en rå trøstesløshed: Historiens hovedspor udgøres af den grove japanske anime-teknik, og suppleres af flashback-sekvenser i form af hjemmevideo-optagelser så kornede, at man kun akkurat kan se aktørernes ansigter (Christina spilles af Stine Fischer Christensen).

Det er sidstnævnte, som gradvis kaster lys over figurernes fortid - og dermed åbenbarer, at August ikke alle dage var en engel, og at hans hævnaktion dermed også er en blodig bodsgang.

Død ved koben

Da filmens sparsomme plot udgøres af noget så udansk som et hævntogt, vandrede min tanke altså mod et andet væsen rundet af den flittige instruktørs fertile fantasi - nemlig Dolph, den for længst folkekære, fascistoide og køllesvingende flodhest og hans uhyre højrøstede korstog mod dansk slaphed. En våbenbror i ånden til August, som jo vender den runde og rummelige danske kristendom ryggen til fordel for den gammeltestamentlige grovfil.

Noget er pilråddent i det danske kongerige, og Morgenthaler går altså her i kødet på et fænomen, som i små 40 år har været en del af vores kultur, og endda ofte kædes direkte sammen med det højt besungne danske frisind. Princess viser os, hvorledes den frie pornografi fører til et fornedrende de facto fangenskab for mange af samfundets svageste. Ikke nogen urimelig påstand.

Selvtægt på dansk

Det er dog også her, at filmens begrænsning befinder sig. Princess er ikke så meget debatoplæg, som den er statement, og måske endda mere statement end spillefilm. Nogle vil nok stødes over den ufortrødne ultravold, som dog næppe skal tages for pålydende, men snarere læses som tre udråbstegn i slutningen af en sætning. I et anfald af skandinavisk besindelse minder Morgenthaler os desuden om, at voldsspiraler har en grim vane med at løbe løbsk.

Men der er unægtelig en kløft mellem den dristige og overrumplende billedside - som kommer forrygende fra start, da en dvælende åbningsscene lynsnart slår over i et iltert billedbombardement af en titelsekvens - og et plot, som udover en ofte indfølt og humoristisk skildring af Mias og Augusts følen sig ind på hinanden er præget af samme mekaniske afvikling som den gængse amerikanske selvtægtfilm.

Så er der de mindre irritationsmomenter: Det er muligvis ment som tilsigtet naivisme, når den frie fugl og det store hav agerer symbolsk modpol til den klaustrofobiske storbyjungle, men point for nytænkning giver det altså ikke. Subtilt er det heller ikke just at lade Edith Piaf-visen No Regrets akkompagnere en af Augusts straffeaktioner.

Morgenthaler er ikke forarget, forsikrer han os i pressematerialet, og vi må tage hans ord for det. Lad os kalde det voldsomt indigneret i stedet, ikke ulig den splittertossede sandhedssiger i Sydney Lumets klassiker Network, hvis kampråb lyder: "I'm mad as hell and I'm not going to take it anymore!!!"

Med Princess får den temperamentsfulde spillefilmsdebutant på en gang blodet til at flyde og rulle lidt hurtigere i årerne på dansk film. Og sammesteds er der da afgjort plads til en agitator til.

Princess. Instruktion: Anders Morgenthaler. Manuskript: Anders Morgenthaler og Mette Heeno. Dansk (11 biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her