Læsetid: 3 min.

Slag for Isted Hede

25. juni kom FOLK fejlagtigt til at erklære, at det var 155 årsdagen for slaget på Isted Hede. Det udløste en mailstorm fra læsere og en tankerejse tilbage til folkeskolebænken for skribenten
25. juli 2005

Det var en sommermorgen for 155 år siden den danske hær slog tysken på flugt ved Isted Hede. Det var ligeledes en sommermorgen, men dog kun en måned siden, at overtegnede mødte på arbejde, tændte for computeren og blev klogere. Der var en fejl i dagens FOLK, og det er noget, der kan få Informations læsere til tasterne, postkassen og telefonen.

Brødebetynget måtte denne FOLK-skribent gennemgå gårsdagens research og erkende, at juli i farten var blevet til juni. Slaget på Isted Hedes årsdag er i dag den 25. juli, ikke 25. juni, som der stod i FOLK. Stoltheden bliver såret, når man laver en sådan fejl, og Informations læsere er nådesløse, når det handler om grammatik, historiske begivenheder og navne. Med rette. Og tro ikke, at der ikke bliver lyttet. Trods det at jeg aldrig har næret særlig stor interesse for dansk militærhistorie, så vil 25. juli for altid stå ætset i hukommelsen. Researchen blev endda udvidet. Således kan det oplyses, at slaget, der fandt sted under treårskrigen regnes for det største i danmarkshistorien. 40.000 danske soldater kæmpede mod 34.000 Slesvig-holstenere og vandt. Sejren kostede dog dyrt. 534 faldne slesvig-holstenere og 845 danske - heriblandt de legendariske krigshelte norske general Schleppegrell og danske oberst Læssøe.

Men efter at have tilegnet mig denne nye viden, går det op for mig, at den nok snart forsvinder igen, hvis den ikke stimuleres. Gøres operativ. Jeg tænker tilbage på mine folkeskoleår for at analysere, hvilke metoder mine historielærere mon brugte, der gjorde, at jeg trods alt har en udmærket historisk viden, der adskillige gange er kommet mig til gode i forbindelse med et spil Trivial Persuit og sikkert også i andre sammenhænge.

Istedløven

I de første folkeskoleår sørgede historielærer Hans for at holde min interesse fanget ved hjælp af fortællinger om drengen, han kaldte 'Vovehals', der rejste gennem tiden og mødte stenalderens og bronzealderens folk.

Senere brugte Asbjørn klassens konkurrenceinstinkt til at gøre det interessant at huske datoer, navne og årstal. Han afsluttede hver historietime med at fyre en række spørgsmål af og alle svarede så godt de kunne på et stykke A4-papir. 28 stærke hed den leg Asbjørn blev kendt for på skolen. 28 - fordi det angiver antallet af linjer på papiret. Stærke - bare fordi.

Efter at have genopdaget mine folkeskolelæreres metoder går det op for mig, at det, jeg skal bruge, er noget konkret, der kan sætte hukommelsen i svingninger. Jeg forlader straks skrivebordet og siger til de undrende kolleger, at jeg er på vej til Tøjhusmuseet. Velankommen i Tøjhusgade snakker jeg kort med kustoden, der fortæller, at den genstand, jeg søger, findes ikke inde på museet. Den står såmænd ude i regnen nede ved Søren Kierkegaards Plads. Jeg vandrer ned langs kanonerne uden for museet, alt i mens den pinlige sandhed begynder at gå op for mig: Jeg er i min uvidenhed gået forbi genstanden ved adskillige andre lejligheder. Den kæmpemæssige skulptur Istedløven sidder dér på sin støtte og spejder udover vandet. Under dens gigantiske poter står det: Isted den 25. juli 1850.

Jeg vender mig veltilfreds om og tænker, at jeg næste gang jeg skal i Den Sorte Diamant eller står og venter på bus nr. 66 ved Søren Kierkegaards Plads, kan jeg fortælle eventuelle forbipasserende, at Istedløven står til minde om de faldne fra treårskrigens slag på Isted Hede. Og som bonus måske recitere et vers fra sangen, som Grundtvig skrev om slaget, hvor sønnerne Svend og Johan deltog, "Det var en sommermorgen".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her