Læsetid: 3 min.

'Det slider på stikkontakterne at slukke lyset' i Norge

Danmark lider stadig under et oliekrise-trauma, mens nordmænd og svenskere har svært ved at se en sammenhæng mellem elforbrug og miljøbelastning
18. april 2006

I Oslo har begrebet 'at fyre for fuglene' fået en meget bogstavelig betydning. I kampen mod kolde fødder og brækkede hofter har man nemlig indlagt elvarme i fortovene i byens centrum. Hver vinter kører elmåleren på højtryk, mens Norge fastholder sin position som verdens mest elforbrugende nation.

"Norge har været velsignet med umådelige mængder elektricitet fra vandkraft. Men det har også en bagside. I dag bruger vi el til alt for mange ting og alt for meget af det," siger Eli Arnstad, direktør i den norske elsparefond, ENOVA.

Norge bruger fire gange så meget el som Danmark, og prisen har i mange år været under det halve.

Rudolf Reim er direktør i det norske reklamefirma Supertanker, der bl.a. arbejder med at markedsføre miljørigtige produkter. Han mener, at de norske elvaner er dybt forankret:

"Vi er vokset op med forestillingen om, at der er uendelige mængder energi, og vi har ikke forbundet forbruget med miljøet. Vi er tilbøjelige til at se det som et udtryk for nærighed at spare, og mener næsten, at det er unødvendigt slid på stikkontakterne at slukke lyset," siger Reim

Eli Arenstad mener, at det er på tide, at der fra politisk side gøres noget ved elforbruget. Men det er et følsomt politisk emne. Der er ikke stemmer i at sætte spørgsmålstegn ved vælgernes forbrug af strøm:

"Vi nordmænd har det med vores el, som amerikanerne har det med deres benzin: Der skal være meget af det, og det skal være billigt. Det er et spørgsmål om individuel frihed og national stolthed," siger hun.

Svensk el-glæde

Og det står ikke meget bedre til med den svenske spareiver. Også her har man været vant til at kunne hente en stor del af landets elforbrug fra den billige og varige vandkraft.

Det betyder f.eks., at den svensk-ejede hvidevaregigant Electrolux, der producerer verdens mest energieffektive køleskabe, de såkaldte A++ køleskabe, har store afsætningsproblemer i Sverige.

Det mest energieffektive køleskab i deres katalog er ellers udtænkt af svenske hjerner og samlet på svensk jord af lige så svenske arbejdere. Alligevel kan de ikke købes noget sted i landet.

"Vi oplever en stor forskel imellem de svenske, norske og danske elforbrugere," siger miljøchef i Electrolux Henrik Sundström.

"Vi kan sælge de højt effektive spare-hvidevarer i Danmark, som vi har svært ved at afsætte i de resterende nordiske lande," siger han.

Electrolux sælger dobbelt så mange energieffektive hvidevarer i Danmark som i de andre nordiske lande.

Dansk spareiver

En af grundene er de danske tilskudsordninger. De har, ifølge Elsparefondens direktør, Gören Wilke, hjulpet danskerne til blive verdens førende elsparere.

"Kampagner har altid virket godt, men der har også været politisk vilje til at regulere med f.eks. tilskud til energirigtige hvidevarer," siger Wilke.

Men der spares ikke kun af hensyn til pengepungen: "Danskernes syn på elforbruget bunder også i en række historiske forhold.

Oliekrisen i 1972 var et chok, der gjorde os bevidste om vor sårbarhed. De bilfrie søndage lærte danskerne at skrue ned for forbruget på flere fronter," mener Wilke.

Nye vinde

ENOVA's Eli Arenstad mener, at der kan hentes inspiration i den danske tilgang:

"Vi kan blandt andet lære, at det ikke er farligt at regulere markedet f.eks. via tilskudsordninger," siger hun.

Det er endnu ikke forsøgt at give tilskud til energieffektive løsninger til private i Norge, men ifølge Arenstad har ENOVA en ordning på tegnebrættet.

"Vi skal gøre det let for forbrugerne at vælge energirigtigt," konkluderer hun.

Rudolf Reim mener også, at der er ved at ske noget på området:

"I Norge er vi først lige begyndt at tale om elforbrug og miljø i samme sætning. Men der en voksende miljøbevidsthed helt generelt. Sammenlignet med Danmark har vi været bagud, men salget af f.eks. økologiske varer er stigende. Nu er tiden kommet til elektriciteten," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu