Læsetid: 3 min.

Slinger i Slyngby

30. november 2001

SUPERLIGA klubben Lyngby FC er erklæret konkurs, prof-eventyret er endt i en slingrende fiasko og den tidligere danske fodboldmester bliver efter sæsonen smidt ud af SAS-ligaen og ned i rækkerne. Om Lyngby vil genopstå, når først den afprofessiona-liserede klubejer Jørn Terkelsen er drevet ud af klubben, er for tidligt at sige.
Men Lyngbys nedtur vidner om, at mange danske fodboldklubber hænger i en spinkel økonomisk tråd. Pengene fosser ud af kassen hos akademikerne i AB. Og i trængte jyske klubber som Vejle, Silkeborg og AGF har man outsourcet spillernes transferrettigheder til eksterne investeringsforeninger – så ingen længere kan være i tvivl om, at gammeldags klubspillere er forvandlet til spekulationsobjekter.
Kun få prof-klubber i det grønne Danmark har fod på økonomien, og en af dem er FCK–bossen, Flemming Østergaard, der kan bryste sig af, at underholdningskomplekset Parken Sport og Entertainment A/S giver overskud.
PENGENE samler sig i få storklubber. Der er næppe plads til de små klubber i professionel topfodbold. Og fusioner med naboer efter FCK- og FCM-modellen kan være deres eneste udvej.
Det er ikke bare i dansk fodbold, at klubberne har svært ved at få forretningen til at hænge sammen. Ti ud af de 14 hold i den norske Tippeligaen slæber rundt med underskud, og flere er truet af konkurs. Og bundproppen er trukket ud, fordi der er faldende udenlandsk interesse for at købe norske spillere – hvem gider i øvrigt det med den form for destruktionsspil, som det norske landshold har disket op med i de senere år?

OFTE HAR prof-fodbolden i de marginaliserede europæiske lande med små provinsligaer og få
tv-seere en rolle som udklækningsanstalter for unge talenter, der videresælges til købmændene i de kapitalstærke klubber i den tyske, den engelske, den spanske og den italienske liga. Sådan er det europæiske fodboldmarked blevet indrettet.
Men selv i de allerstørste ligaer, hvor tv-moguler som Rupert Murdoch, Leo Kirch og Silvio Berlusconi poster milliarder i fodbolden og transnationale sponsorer kappes om at erobre de bedste reklamesøjler på grønsværen, kniber det med at få forretningen til at hænge sammen.
I den engelske Premier League har klubberne aldrig haft så store indtægter takket være betalings-tv. Men spillerlønningerne og transferpriserne er skruet endnu mere i vejret, så mange slæber rundt på underskud og voksende gæld. I den italienske liga balancerer AC Fiorentina på bankerottens rand, spillerne får ikke udbetalt deres løn til tiden og klubben overlever foreløbig på den ’almægtige’ Berlusconis nåde, som har købt spillere og gamle film hos Fiorentinas klubejer. Berlusconis selskab Fininvest har også skudt ekstra 135 millioner kroner ind i AC Milan, som han ejer og i sin tid brugte som affyringsrampe for sin politiske karriere med Forza Italia.

ROMERSKE Lazio slæber rundt på et underskud på cirka 300 millioner kroner fra sidste sæson og er tvunget til at reducere spillerstaben og skære spillerlønningerne ned med 20 procent. Bortset fra få funklende undtagelser som Juventus, der skal børsnoteres, så er Serie A-klubberne i miserabel forfatning. De mange dopingskandaler, der senest har indfanget Brescias midtbanestyrmand, Pep Guardiola, gør ikke minerne mere muntre udenfor grønsværen.
De italienske klubber præsterede sidste år et underskud på 5,4 milliarder kroner ud af en samlet omsætning på ni mia. kroner, og de er i pengenød. Måske er det derfor, at der nu igen er rygter om, at den spanske mesterklub Real Madrid vil købe AC Milans farlige angriber Andrej Sjevtsjenko for omkring 800 millioner kroner. Som om Zidane, Figo og Raul på samme hold ikke er nok for de ambitiøse madrilenere?
Real Madrid hænger selv i nettet, for det er kun gennem salg af tv-rettigheder ti år frem tiden, milliardsalg af grunde og systematisk markedsføring af spillerne og merchandizing, at de kan holde kreditorerne fra kroppen.

THI i den spanske prof-liga har klubberne en samlet gæld på mere end 20 mia. kroner, og flere er på vej mod bankerot. Direktørerne og managerne elsker at sole sig i den publicity, som indkøb af dyre stjerner giver, men mange af dem er ikke professionelt ud-
rustede til at drive komplekse fodboldforretninger.
I længden er det uholdbart. Sponsor- og reklamekronerne ser ud til foreløbig at have toppet, og salget af tv-rettigheder vil ikke fortsætte de sidste års boom Dertil kommer, at det europæiske fodboldforbund truer med at inddrage de mest gældsatte klubbers licens fra sæsonen 2003-2004 og udelukke dem fra guldgraverfesten i Champions League. Det kan bane vej for en større hovedrengøring i europæisk prof-fodbold. Og Lyngby FC er bare en lille brik i det spil.

bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu