Læsetid: 4 min.

Slip de folkevalgte løs

De politiske partier låser deres folkevalgte medlemmer fast, og det strider mod tankegangen i Grundloven, mener Klaus Riskær Petersen. Derfor har han etableret en ny opstillingsliste, der skal gøre det muligt at komme i Folketinget uden at være medlem af et parti.
28. april 2006

- Hvorfor har I lavet Opstillinglisten?

"Fordi der er sket et langsomt, men sikkert skred i dansk politik, hvor de politiske partier har omklamret folkestyret. Jeg tror, at mange føler, at nogle af de politiske problemer, vi har, skyldes det politiske system, de politiske partier og ledelsen af dem. At de politiske problemer er blevet en del af problemet og ikke en del af løsningen.

- Hvordan omklamret?

"De politiske partier er udsprunget af folkestyret og ikke omvendt. Ifølge paragraf 56 i Grundloven skal folk vælges i deres egen ret, de skal træffe beslutninger efter egen overbevisning, og de skal være uafhængige. Ud af det sprang en politisk kultur, der - hvis man ser bort fra arbejderbevægelsen - udkrystalliserede sig i nogle politiske partier."

"Denne ordning af arbejdet i bevægelser og politiske partier har haft god mening på tidspunkter, hvor det var nødvendigt at samle sig om nogle let-forklarlige ideer, som man kæmpede for. Men gennem de sidste 20-30 år har vi set, at vælgerne er blevet mere og mere fremmedgjorte over for de politiske partier som institutioner. De forstår dem mindre og mindre, de bruger dem mindre og mindre, de melder sig ikke ind i dem, og de deltager ikke i debatterne. Hele den originale og sunde tanke bag partierne er ikke pludselig blevet dårlig; partierne passer bare ikke til de politiske opgaver og i den tid, de fungerer i i dag."

Ansvaret er ikke længere de folkevalgtes

"Derfor er spørgsmålet, hvordan vi laver det om. Og der er svaret ikke bare at lave et nyt parti, for det vil få de samme strukturelle svagheder. Vi skal tilbage til folkestyrets egentlige tankegang om, at når man mødes i en lovgivende forsamling, så mødes man som politiker og tager stilling til nogle helt principielle problemstillinger. Så må man lade det politiske arbejde udføre i udvalg af politiske embedsmænd, og så må man samarbejde som parlamentariker i politiske grupperinger i den parlamentariske forsamling - uden at det behøver at være partipolitiske grupperinger."

"Jeg ser det som en strukturel fejl og en fare for folkestyret, hvis en folkevalgt kan risikere, at de politiske partnere, han arbejder sammen med, kan fyre ham. Det kan vi ikke have. For det betyder, at alt arbejdet flytter over mod en smallere og smallere fællesnævner, en fællesnævner der er styret af de politiske hensyn, du må tage som parti. I et parti tager du andre hensyn, end du gør som enkeltstående parlamentariker. Som partileder vil du altid være nødsaget til at se på, hvor stor relativ indflydelse partiet har, og det giver meget lille bevægelsesfrihed. Skal du som enkeltparlamentariker tage stilling til noget, skal du alene vurdere, om det er så slemt for dine vælgere, at du ender med at blive fyret. Rettighederne og ansvaret i det politiske system er i dag parkeret i et partisystem og i en ledelse, og det har frataget den enkelte parlamentarikere sine forpligtelser."

- Sikrer partisamarbejdet ikke en vis effektivitet - at nye love bliver vedtaget eksempelvis?

"Det er en overordentlig traditionel tænkning. Jeg vil have, at valgene går fra at være parti-orienteret til at være kandidatorienteret. Som det står i Grundloven. Når kandidaterne er valgt, så mødes de og konstituerer sig i politiske grupper, som det hele tiden er sket. Det afgørende er, at der ikke er en ledelse, der kan sige til en parlamentariker, at retter han ikke ind, så bliver han ikke genopstillet eller lignende."

Kvalitetssikring af kandidater

- Ifølge jeres hjemmeside kommer der til at foregå en" uafhængig, professionel vurdering" af kandidaterne. Hvad vil det sige?

"Ja, det er ikke en kattelem, så vi alligevel kan sidde og styre det. Men lovgivningsarbejdet er meget vigtigt, så kravet til dem, der skal rode med det, er, at de er dygtige. De kan have meget forskellig overbevisning, men de skal være dygtige, kunne arbejde under et vist tidspres med komplicerede ting, og så skal de være troværdige."

- Dygtighed og troværdighed er jo nogle svært målbare størrelser. Hvordan afgører man, om en kandidat er dygtig og troværdig?

"Det er et tricky punkt. Vælgerne vil jo træffe det endelige valg. Men vi vil indhente nogle vurderinger fra human resource-folk, headhuntere og politiske kommentatorer og på den måde sikre en vis minimumskvalitet."

- Er det ikke den samme kontrolmekanisme, som i dag ligger i partierne?

"Vi gør den lidt mere opdateret og effektiv og får etableret en mere ens fællesnævner, så alle bliver vurderet efter samme mål. Men vi vil ikke vurdere ud fra nogen politisk interesse, men alene ud fra om de oplysninger, kandidaterne har givet, er rigtige, og om de virker som om, at der er mening med, hvad de siger. Jeg forsøger at lave et paradigmeskift, men jeg er opmærksom på, at vi ikke skal have landsbytosser, nazister og salafister rendende rundt beskyttet af et etableret valginstrument."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer