Læsetid: 4 min.

Et slør af løgne

Muslimske kvinders slør er et mindre problem end den konsekvente tilsløring af Mellemøstens realiteter
25. oktober 2006

En ny historisk storfilm har ramt de europæiske biograflærreder - O Jerusalem hedder den, og emnet er den episke fortælling om Israels fødsel. Dominique Lapierre og Larry Collins har instrueret, og alle de værste bange anelser om hollywoodisering af et historisk forlæg må se sig bekræftet. Den franske sanger Patrick Bruel spiller en flamboyant David Ben-Gurion med hvidt hår, der trodser tyngdeloven og Said Taghmaoui og J.J. Feild udfolder de to roller i den for sådanne film så essentielle duo: Den retskafne og hjertensgode araber Said Chahine og jøden Bobby Goldman, hvis venskab er stærkere end krigen imellem dem.

Vi kender denne duo. I Exodus, baseret på Leon Uris' roman om de samme begivenheder i 1948, så vi en 'god' araber, som blev venner med Paul Newmans jødiske helt. Og også Ben Hur introducerede os for en 'god araber', som udlånte sine heste til Charlton Hestons Jehuda Ben Hur, så denne i sin stridsvogn kunne kæmpe mod den ledeste centurion i Romerrigets historie.

Når dette er på plads - at der altså findes 'gode arabere' - kan vi endelig komme videre til det væsentlige: at skildre de onde af slagsen. I Exodus myrder grumme arabere en tapper ung kvinde i slaget om Latroun. Det samme sker i O Jerusalem - hun ses i en scene, hvor angriberne flår hendes tøj halvt af, inden hun bliver dræbt af en granat.

Bevidst forvanskning

Men det er nu ikke den rutinemæssige dehumanisering af arabere og muslimer, der optager mig her - man behøver blot se den arabiske slavehandler-film Ashanti med Roger Moore, og (af alle mennesker) Omar Sharif, for at se arabere portrætteret i værste nazistil som mordere, tyve og børnelokkere.

Anti-semitisme imod arabere - som jo også er semitter - er hverdagskost i film. Dog må jeg indrømme, at O Jerusalems skildring af de arabiske lederes optræden - kun kong Abdullah af Jordan fremstår som hæderlig - virker ret realistisk, især arrogancen hos stormuftien af Jerusalem, Haj Amin al-Husseini (ham, der trykkede Hitler i hånden).

Nej, det, som byder mig imod, er den bevidste forvanskning af historien, der præsenterer jøderne som ofre i Israels uafhængighedskrig med 6.000 døde, når de i realiteten var sejrherrer. Mens de palæstinensiske arabere skildres som krigsstiftere og tilsyneladende sejrherrer (fordi Østjerusalems jøder blev tvunget fra deres hjem efter våbenhvilen) og ikke som de tabere, de vitterligt var.

Tag massakren i 1948 ved Deir Yassin, hvor Stern-banden myrdede arabiske landsbyboere i, hvad der nu er Jerusalem-forstaden Givat Shaul, sprættede maverne op på kvinder og smed granater ind i rum fyldt med civile. I O Jerusalem fremstår Stern-banden som en flok voldspsykopater, en slags jødisk al-Qaeda, der er håbløst ude af trit med hovedparten af den israelske hærs unge, idealistiske partisaner.

I filmen ses ligene af massakrerede arabere - og en såret kvinde, som behandles af en israeler - men på intet tidspunkt gøres det klart, at Deir Yassin blot var én af mange landsbyer, hvis beboere blev nedslagtet af israelske partisaner.

Slør over historien

En yngre generation af Israels historikere har modigt afsløret disse ugerninger og fremdraget indiskutable beviser for, at handlingerne tjente det formål at fordrive 750.000 palæstinensere fra deres hjem i det, der blev Israel. Historikeren Avi Shlaim har modigt betegnet denne periode som en tid med 'etnisk udrensning', men sådanne forestillinger får ikke lov at besudle slagtescenerne fra Deir Yassin i O Jerusalem.

Vi skal holdes adskilt fra virkeligheden. Derfor gøres en massakre, der var del af en overlagt fordrivelsespolitik, i denne i film til nogle få voldsgalninges fejltrin. Og ikke nok med det: I filmens rulletekster læser man, at fordrivelsen af palæstinenserne var et resultat af 'arabisk propaganda', selv om israelske historikere for længst har modbevist løgnen om, at de arabiske regimer over radioen opfordrede palæstinenserne til at forlade deres hjem og blive væk, 'indtil jøderne var kastet i havet.' En sådan radioudsendelse har aldrig eksisteret. Palæstinenserne flygtede, fordi de frygtede samme skæbne som Deir Yassins ofre.

Det er, som kastes slør hen over historien. Som om skyggen af virkelige hændelser lige akkurat kan anes, men meningen fremstår så forvrænget, at den bliver uforståelig. "Så det var det, du skulle bruge de våben til," råber Bobby Goldman efter Stern-lederen, da de begge står i Deir Yassins slagtehus. Og han tager fejl. Meningen med at bevæbne Stern-banden var ikke kun at sætte dem i stand til at Deir Yassins arabere - det var at fremprovokere den panik, der sendte trekvart million palæstinensere i permanent eksil.

Er dette ikke vilkåret i vores verden i dag? Er sandheden ikke tilsløret for os alle? Jeg sigter ikke her til Jack 'The Veil' Straws udtalelser, men til hans politiske herre, Lord Blair af Kut al-Amara. For dagen efter jeg havde set O Jerusalem, kunne jeg læse, at vores premierminister betegner muslimske kvinders niqab-klædedragt som et "adskillelsessymbol".

Men har noget menneske større skyld i at adskille det britiske folk fra dets demokratisk valgte regering end Blair? Har nogen fortalt flere løgne til det britiske folk og tilsløret, skjult, forvansket eller dækket over flere historiske sammehænge og kendsgerninger end netop Blair?

Masseødelæggelsesvåbnene, 45 minutters-varslet, forbindelserne mellem Saddam og al-Qaeda, hele den usle fiktion om de succesrige krige i Irak og Afghanistan er Blairs forsøg på at få os alle til at gå med slør, og et langt farligere våben end nogen tilsløring båret af nogen muslimsk kvinde.

Det er meningen vi skal kigge igennem det slør, lord Blair har puttet foran vores øjne, så løgnen bliver sandhed. Så det, der er sandt, bliver usandt. På denne måde skilles vi fra sandheden. Hvilket er grunden til at Blair selv nu er det ypperligste 'adskillelsessymbol'. O tempora! O mores.

©The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu