Læsetid: 3 min.

De sløve unge

9. oktober 2006

Hvis Ole Riisgaards definition (indlæg den 3. oktober) af 'sløve unge og uselvstændige unge' er frivillige og ulønnede unge, der laver otte koncerter om måneden, folkekøkken en gang om ugen, biograf en gang om ugen, kældercafe hver dag, holder bog og pladebutik åben hver dag, holder gang i tekstiltrykkeri, cykelværksted og fire øvelokaler hver dag, samtidig med at de bliver kaldt uselvstændige og forkælede - og som ved siden af passer deres arbejde og skolegang fører dialog med politikere, som indtil videre kun har røvrendt dem - ja, så vil jeg meget nødigt høre, hvad Ole Riisgaard kalder de unge, der ikke laver andet end at gå i skole, læse modeblade og teste mobiltelefoner, og ellers bekymre sig om hvilket diskotek de skal på fredag aften, og hvilken farvet drink til 85 kr. de skal drikke.

Vi knokler hver dag, vi sælger økologisk øl og mad, fordi vi har taget aktivt stilling til miljøpolitik. Vi sælger alt, så billigt som muligt, fordi vi gerne vil have et hus, hvor der er plads til dem, der ikke har råd il kapitalismen.

Ikke plads til alle

Vi booker koncerter ud fra en politik om, at vi gerne vil have en scene med de bands, der laver deres ting selv og ikke hopper med på de destruktive kommercielle kræfter i musikindustrien.

Endvidere har vi en nul tolerancepolitik overfor sexisme, racisme og heterosexisme, fordi vi som de unge der bruger huset, aktivt har valgt, at vi ønsker et miljø, hvor der er plads til udsatte grupper.

Det gør, at der er nogen, der ikke er plads til. Der er ikke plads til dem, der ikke er villige til at indgå i fællesskabet på de præmisser. Vi vil ikke, og vi kan ikke være for alle. Ungdomshuset vil til alle tider, blive tegnet af de unge der er villige til at lægge kræfter i huset.

Vi beder ikke om blive klienter i samfundet, vi kræver retten til at kunne beholde det ene hus, hvor vi kan lave noget, og hvor der ikke fra centralt hold er fastsat lukketider. Paradoksalt nok så ville vi, hvis vi opgav huset, blive en del af en anden gruppe unge. Dem der konstant bliver kritiseret for ikke at tage initiativ.

De autonome

Det er interessant, at Ole Riisgaard som SF'er hellere vil se en fundamentalistisk højreorienteret sekt, der arbejder aktivt mod homoseksuelles rettigheder, fri abort, Darwin og som tjener deres penge på boligspekulation, end unge der tænker solidarisk og går imod kapitalismens hovedløse individualisme, og som holder en ære i at agere uden en hundesnor i nakken fra pædagoger.

Måske skulle Ole Riisgaard tage sig tid til at undersøge, hvad Faderhuset er for en samling, og hvad vi er for en samling. Den 22. september var der 2.000 mennesker til fest i Ungdomshuset. Den 23. september var der 3.000 mennesker på gaden for bevarelsen af Ungdomshuset. 300 var fra udlandet.

At kategorisere Ungdomshuset støtter som 'de autonome' må efterhånden være fejlslagen. I hvert fald efter den opfattelse, at 'de autonome' er de hætteklædte og stenkastende.

Kom til en rundvisning

Ole Riisgaard er folketingskandidat. Her fra skal der lyde et ønske om, at han - inden han når inden for murerne - lærer at undersøge de ting, han udtaler sig om, inden han får trykt sine læserbreve. Derved slipper han også for at skulle basere sine holdninger på rygter og skrive ,at noget "angiveligt skulle være" sådan og sådan.

Lad være med at komme med ynkelige og vage udsagn, Ole Riisgaard, og kom så forbi huset en dag, så skal vi se, om de sløve unge kan finde tid til at give dig en rundvisning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her