Læsetid: 3 min.

Slut med gratis uddannelse

Uddannelseseksperter vurderer, at der snart kommer brugerbetaling på de danske universiteter. Det er allerede i gang
1. september 2005

2. SEKTION - STUDIESTART

Gratis adgang til videregående uddannelser er en mærkesag i Danmark - men næppe meget længere. Det vurderer flere forskere og interesseorganisationer. Ifølge regeringen skal danske universiteter have lov til at åbne filialer med brugerbetaling i udlandet - dermed skal udenlandske selvfølgelig også have lov i Danmark. Og så har vi balladen, mener Tage Bild, dekan på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet.

"Det vil tvinge os til at indføre betalingsuddannelser. Med regeringens forslag om at lade studerende tage deres taxametertilskud med til en filial, som f.eks. Harvard etablerer i København, vil de studerende blive afkrævet yderligere en privat betaling for at kunne opnå den kvalitet, som Harvard tilbyder. De dygtige studerende og undervisere vil gå til Harvard-filialen, mens vi kan beholde resten. Derfor vil der blive et pres for, at danske universiteter får lov til at opkræve en betaling, der gør os i stand til at konkurrere," siger Tage Bild.

Også mere generelt peger globaliseringsprocessen i retning af brugerbetaling, påpeger dekan for uddannelse på Handelshøjskolen i Århus, Peder Østergaard.

"Løbet med gratis uddannelse er nok ved at være kørt. I lande som USA og England skal man jo betale store summer for at komme ind på de gode universiteter. Med det behov for uddannelse, vi har her i landet, kommer brugerbetaling på et eller andet tidspunkt. Og det sniger sig jo hele tiden ind," siger han.

En lignende vurdering kommer fra Jens Vrå-Jensen, der er international konsulent i Magisterforeningen og blandt andet har beskæftiget sig med betalingsuniversiteter i udlandet.

"Der er ingen tvivl om, at det er tidens trend. Og om ti år tror jeg, at det koster penge at gå på en kandidatuddannelse i Danmark. Bachelor-delen vil muligvis fortsat være gratis," siger Jens Vrå-Jensen.

I Dansk Industri tør forskningschef Charlotte Rønhof ikke spå om fremtiden, men hun er enig i, at der er mange ting, der peger i den retning:

"Der er et pres fra alle sider. Mange universiteter omkring os har deltagerbetaling. Og universiteterne konkurrerer på kvalitet - derfor vil man have interesse i at kunne opkræve deltagerbetaling," siger hun.

En politisk beslutning

Forskningsdirektøren fra Learning Lab Denmark, Hans Siggaard Jensen, mener ikke, at danske universiteter bliver presset til at opkræve brugerbetaling:

"Jeg kan ikke se noget økonomisk incitament - det er en politisk beslutning, om man vil eller ej," vurderer han. Om det siger Peder Østergaard fra Handelshøjskolen i Århus:

"Vi kan godt arbejde på at opretholde gratis uddannelse, og det er selvfølgelig en politisk beslutning, men jeg tror ikke, vi kan undgå brugerbetaling. For vores unge vil jo også gerne rejse til udlandet, og hvis vi vil sende nogen ud, må vi også være villige til at modtage studerende fra andre lande."

Tage Bild vurderer, at regeringen ligefrem ønsker at lave betalingsuddannelse i Danmark:

"Jeg tror, det er det, regeringen sigter på, men de tør bare ikke gå i gang lige med det samme, for de lovede med universitetslovens vedtagelse, at den ikke ville medføre betalingsuddannelse."

Denne opfattelse deler Jens Vrå-Jensen fra Magisterforeningen: "Man vil diskutere det i Globaliseringsrådet til november - og alene det, at man har taget det op, er et tegn på, at det ikke ligger helt fjernt for dem. Hvis regeringen vidste, at man ikke ville være med til det, så var der jo ingen grund til at gå i gang med at diskutere det."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her