Læsetid: 5 min.

Slut med at konkurrere på dårlige arbejdsforhold

Verdensbanken vil forbedre indsatsen for arbejderbeskyttelse i u-landene efter pres fra den internationale fagbevægelse og det danske udenrigsministerium. Ifølge fagbevægelsen er der dog kun grund til moderat optimisme
25. januar 2007

Det skal være slut med at give køb på mindsteløn, arbejdssikkerhed og beskyttelse mod diskrimination og tvangsarbejde i forsøget på at skabe økonomisk vækst i u-landene. Efter i årevis at være blevet kritiseret for at fremme dårlige arbejdsforhold i verdens fattigste lande har Verdensbanken nu taget hul på en proces, der skal sikre, at alle bankens projekter respekterer de grundlæggende arbejdstagerrettigheder, der er formuleret i FN's Internationale Arbejdsorganisation, ILO's, konventioner.

Det internationale fagforbund, ITUC, kalder Verdensbankens kursskifte for et politisk gennembrud:

"Dette er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og vi glæder os over, at Verdensbanken endelig har accepteret vores forslag. Det understreger vigtigheden af at beskytte de fundamentale arbejdstagerrettigheder i den globale økonomi, og det viser, at de andre økonomiske og finansielle institutioner også til fulde må leve op til disse standarder," sagde ITUC's generalsekretær, Guy Ryder, da han lige før jul satte Verdensbanken stævne i Washington sammen med 35 fagforeningsrepræsentanter fra hele verden.

For fremtiden skal Verdensbankens private lånegren, IFC, og dens samarbejdspartnere respektere ILO-konventionerne i forbindelse med alle privat-sektor projekter.

Verdensbankens præsident, Paul Wolfowitz, har desuden lovet ITUC, at bankens lån til statslige udviklingsprojekter, fortrinsvis til forbedring af infrastruktur, fremover vil blive efterfulgt af krav om bl.a. at sikre arbejderne beskyttelse mod diskrimination, børne- og tvangsarbejde.

Rangliste

Samtidig skal dårlig løn, manglende sikkerhed i ansættelsen og alt for lange arbejdsdage ikke længere give et plus i bogen, når Verdensbanken vurderer u-landenes investeringsklima.

Siden 2003 har Verdensbankens populære magasin Doing Business hvert år udgivet en rangliste over de mest investeringsvenlige lande i verden. Her fremgår det, at en høj grad af arbejderbeskyttelse bliver betragtet som en barriere for handel og investeringer, og at lande, der gør en indsats for at sænke standarderne for arbejdstagerrettigheder, kan forbedre deres position på listen. Desuden er verdensranglisten i flere tilfælde blevet brugt som argument for at deregulere arbejdsmarkedet og sænke standarderne for arbejderbeskyttelse i Verdensbankens økonomiske anbefalinger til de enkelte lande.

"Vi oplever, at regeringer verden over i stigende grad interesserer sig for Doing Business-rapporten, ikke mindst fordi landene her kan måle sig med andre lande på en række centrale områder. Med den stigende interesse er kritikernes røst også blevet højere, og derfor gennemgår vi nu Doing Business-indikatorerne, så ingen kan være i tvivl om, at vi respekterer de grundlæggende arbejdstagerrettigheder, der er formuleret i ILO-konventionerne," siger Caralee McLiesh, der er programansvarlig for Verdensbankens Doing Business-projekt. Hun tilføjer:

"Når det er sagt, skal fagbevægelsen og alle andre huske på, at et arbejdsmarked med eksempelvis fleksible regler for ansættelse og afskedigelse i mange fattige lande er en forudsætning for, at folk overhovedet får et job, hvilket trods alt er bedre end ikke at have et job eller være ansat i den uformelle sektor."

Dansk kritik

Danmark er et af de lande, der som medlem af Verdensbanken ved flere lejligheder har kritiseret banken for at bruge arbejdstagerrettigheder som indikator i bedømmelsen af landenes investeringsklima, og udviklingsminister Ulla Tørnæs er godt tilfreds med, at banken nu har taget initiativ til at revidere indikatorerne:

"Fra dansk side har vi presset på for at få en revision af indikatorerne sat i gang. For der må naturligvis ikke kunne rejses mistanke om, at Doing Business-rapporten belønner lande, der ikke respekterer ILO-konventionerne."

"Gode rammebetingelser for erhvervslivet kan tjene til at stimulere den økonomiske vækst og bekæmpe fattigdom. Men det må aldrig blive på bekostning af arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder," siger hun.

I et svar til SF og Enhedslisten, der tidligere har stillet spørgsmål til sagen, skriver Ulla Tørnæs desuden, at det danske udenrigsministerium har foreslået, at man videreudvikler Doing Business-indikatorerne og lader sig inspirere af de indikatorer, som konsulentvirksomheden Economist Intelligence Unit bruger i sine undersøgelser af landes investeringsklimaer.

Det forslag er Peter Bakvis, der er direktør for ITUC's kontor i Washington, dog ikke imponeret over:

"Jeg tror ikke, at det vil være et fremskridt, hvis man lod sig inspirere af Economist Intelligence Unit. Der er tale om et privat konsulentbureau, der tjener penge på, at store virksomheder køber analyser, og deres rationale synes at være det samme som Verdensbankens: Økonomisk vækst er udgangspunktet og investeringer går forud for arbejdstagerrettigheder i det univers," siger han til Information.

Moderat optimisme

Peter Bakvis har siddet med ved forhandlingsbordet i Washington og hilser Verdensbankens indrømmelser velkommen. Han er dog kun moderat optimistisk over for, hvilke konkrete konsekvenser indrømmelserne reelt vil få:

"For os er det på ingen måde tilstrækkeligt, at man vil revidere Doing Business-indikatorerne, så de ikke kan misforstås. Vi har fra starten sagt, at man helt burde fjerne arbejdstagerrettigheder som et parameter i bedømmelsen af landenes investeringsklimaer - det er simpelthen ikke noget, virksomheder skal konkurrere på," siger han.

ITUC mener ikke, at Verdensbanken er den rette organisation til at varetage spørgsmålet om arbejdstagerrettigheder:

"Vi mener, at man bør lade ILO tage sig af det spørgsmål, for de har kun den ene dagsorden. Men hvis Verdensbanken endelig skal tage sig af arbejdstagerrettigheder, så bør man lave nogle bredere analyser af, hvad det eksempelvis betyder for et samfund, at virksomhederne har fleksible muligheder for at ansætte og fyre folk i lande uden et socialt sikkerhedsnet. For selv inden for Verdensbankens egen cost-benefit-logik, ville denne form for fleksibilitet ikke nødvendigvis kunne betale sig i det lange løb," siger Peter Bakvis.

Ifølge Peter Bakvis er der lang vej igen, før Verdensbanken for alvor kan sige, at de tager arbejdstagerrettighederne alvorligt:

"Jeg har hørt folk i Verdensbanken tage klart afstand fra børnearbejde og tvangsarbejde. Men når det kommer til fagforeningsrettigheder, er de mere usikre på, om det hjælper landenes økonomier. Argumentet er, at hvis medarbejderne organiserer sig i fagbevægelsen, så vil de begynde at kræve mere i løn, hvilket vil skade konkurrenceevnen. Dette argument er naturligvis helt uacceptabelt for os," siger han.

Fattig vækst

ITUC er ikke ene om at kritisere Verdensbanken for at overse fattigdomsbekæmpelse i det store vækst-regnskab. Verdensbankens eget evalueringskontor skriver i sin årsrapport, Annual Review of Development Effectiveness 2006, at banken fokuserer for snævert på at skabe vækst i fattige lande, men ikke på at denne vækst skal komme de fattige til gode.

"Banken har hjulpet mange lande ind på et vækst-spor gennem bedre økonomisk styring, men vækststrategierne har ikke altid forbedret beskæftigelsen og levevilkårene for de fattige," lyder det i rapporten.

Den nævner Madagaskar som eksempel på, at Verdensbanken har presset på for at få beskåret den offentlige sektor og investeret i at skabe vækst i private sektorer med i forvejen store vækst-potentialer. Ifølge rapporten har denne strategi hurtigt givet kontant afregning i form af stigende vækstkurver, mens den positive indflydelse på fattigdomsbekæmpelse har været yderst begrænset. Verdensbankens direktør for økonomisk politik og gæld, Vikram Nehru, sagde efter udgivelsen af rapporten, at Banken "tager kritikken meget alvorligt og vil tage ved lære af dens pointer".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu