Læsetid: 3 min.

Små Pavarottier

5. december 2000

»F.eks. er Sundhedsstyrelsen gået i dialog med folkeskolen om en række initiativer, der sigter mod at skabe bedre rammer om børns mad og måltider i skolen, og til efteråret vil der blive sat fokus på fysisk aktivitet via en vandreudstilling.« Statens Information

I DET POLITISK korrekte Danmark har vi en usikkerhed med hensyn til, hvordan vi skal forholde os til begrebet fedme. Skal vi sige: Det er ok, om folk er tykke eller tynde, midt imellem eller noget helt fjerde – det, det kommer an på, er dels, at vi er, dels hvordan vi er.
Eller skal man sige: Hvis man er meget tyk eller meget tynd, så er det et problem, der måske kan gøres noget ved.
Om dialektikken mellem disse to holdninger kan der uden tvivl skrives interessante bøger eller i hvert fald videnskabelige afhandlinger. Nuancerne er mange – f.eks. at selvom det ikke skulle være et problem for hin enkelte, som egentlig kunne føle sig godt tilpas ved at hvile i sig selv, som den, man nu engang er, så bliver det gjort til et problem, hvis man omtaler det som et problem over tusind gange i medierne. Ægget eller hønen-problematikken.
Mellem yderlighederne svinger så pendulet, og i går kunne Berlingske Tidende på sin forside meddele, at tykke børn aldrig har været tykkere, og at 10-årige er begyndt at få ’gammelmands-sukkersyge’, mens avisen på sin inderside oplyste, at »fedme er et problem for hele familien«. Det skal forstås sådan, at hvis et barn slanker sig på en institution som f.eks. et julemærkehjem, vil det ofte tage på igen, når det vender tilbage til familien.

DEN DIREKTE anledning er en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, hvis resultater bladets frygtløse journalister – kendt fra sagen om Riffelsyndikatet – har opsnappet allerede før, rapporten i disse dage udkommer, hvilket flere andre medier også har gjort. Man har fulgt 3.000 landsdækkende børn gennem deres skoletid og fundet ud af, at nogle af dem efter en eller anden vægtskala er overvægtige – 7,3 procent af drengene mellem 14 og 16 år og mere end 10 procent af pigerne.
Ernæringseksperter med Arne Astrup og hele pivetøjet slår alarm. Noget må gøres, hvis det i Danmark ikke skal blive ligesom i USA, hvor alting er større end her.

EN TING er vigtigt at have sig for øje, når begrebet fedme blandt børn diskuteres. Det er ikke et mindretal blandt børn, der har et problem i forhold til deres ydre fremtræden. Det kommer typisk frem, når klassen mødes til jubilæum efter 10 eller 25 år.
Havde man ikke det ene problem, havde man typisk et andet – om det så var, at man som barn var pluskæbet, gråhåret, bebrillet, små- eller storbarmet, født bagstopper i fodbold eller helt usædvanlig kedeligt normal. Endog meget kønne teenagere kunne tro, at de var grimme, fordi de havde uregelmæssige ører eller skæve næser, hvorfor de havde mindreværdskomplekser. Andre havde dårlige karakterer eller en dårlig karakter.
(Inden for boksning hedder overvægt sværvægt og er dermed en kvalitet, idet sværvægtstitlen er den mest eftertragtede af dem alle. Inden for sumo-brydning er det en nødvendig forudsætning. Hvilket viser, at vægtidealerne ikke er nogen fast størrelse).

UANSET DETTE er der dog ingen grund til at undervurdere problemet i det omfang, det opfattes som et problem af det enkelte barn.
I tidligere tider (og måske stadig?) bagatelliserede man det. Hver folkekomedie havde sin Ib Schønberg og hver klasse sin Tykke-Niels, der ligefrem blev opfattet som det morsomme indslag og frit drille-objekt. Mobberiet hørte uundgåeligt med som et kors. Digteren Morten Nielsen problematiserede det i alvorligere grad, da han skrev sit berømte, formanende digt om Tykke, der tog hævn for mobningen ved at blive aktiv nazist.
I dag, i kropskulturens og computerismens tid, tager voksne spørgsmålet alvorligt som noget sundhedsmæssigt og sjæleligt truende, og det bør man som ansvarlig, selvom problemet i høj grad vokser ud af de voksnes egen livsstil. Der pusles med anderledes kostsammensætning og mange forslag til forebyggende arbejde. Sundhedsstyrelsen har taget en række velmenende initiativer dette efterår. Med en lidt løjerlig formulering hedder det, at der vil blive »sat fokus på fysisk aktivitet via en vandreudstilling«.

SAMSPILLET mellem den siddende livsstil ved computerspil og tv med remote-control og knitrende snack-poser i behagelig rækkevidde angiver imidlertid, at det kan være mere end vanskeligt at få virkning af kampagnerne. Med mindre man installerer en maskine samtidig med computeren, der gør én slank samtidig med, at man sidder ned.

Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her