Læsetid: 3 min.

Små og store historiske taler

14. maj 2007

Men denne både simple og hyldende tilgangsvinkel vil ofte ligge meget fjernt fra de faglige emner, den skal virke som en formidling af. Til sammenligning skiftede retorisk kritik allerede i 1960'erne fokus fra at bedømme 'døde hvide mænds store taler' til at analysere og kritisere samspillet mellem den retoriske situation og samfundets mange former for aktuel retorisk diskurs.

Det var derfor også en lettelse, at udsendelsen viste sig at være bred og introducerende med flere perspektiver, der supplerede hinanden godt. De forskellige indslag illustrerede, at målestokken for at bedømme talekunst kan variere. Den kan være en historisk-retorisk kanon, når det gælder Kennedys indsættelsestale eller Reagans tale ved Brandenburger Tor, men også helt individuel og konkret, som i indslaget om en kvinde, der opsøger en coach for overhovedet at få mod til at tage ordet.

Historikeren Nils Arne Sørensen fra Syddansk Universitet var guide på en tur igennem historiens store taler, og det var god og spændende formidling, fordi han indledningsvis havde lejlighed til at lægge sine kriterier for udvælgelse frem.

Sørensens definition af en stor tale i historisk forsvand er 'en tale, der bliver husket', og her er tre ting afgørende: talen selv, taleren og den historiske ramme eller de begivenheder, der tales om.

Begivenheden

Han lagde især vægten på det sidste, begivenheden og de historiske omstændigheder, og viste med flere eksempler, at vi husker en tale, ikke alene fordi den er formfuldendt eller slagkraftig, men fordi den går over i historien og bliver del af en historisk begivenhed eller konflikt.

Et godt eksempel er Winston Churchills tale fra 1946, hvor begrebet the iron curtain nævnes for første gang. Samme pointe blev understreget, da Sørensen skulle give sit bud på en nutidig tale, som har potentiale for at gå over i historien. Han pegede på talen, hvor Helle Thorning-Schmidt sagde: "Jeg kan slå Anders Fogh", men tilføjede med megen common sense, at hvis det skal blive en tale, vi husker også om 10 år, skal hun faktisk slå Anders Fogh. Selv om Sørensen understregede, at der skal mere end en god tale til, for at en tale bliver stor i historisk forstand, bød både Sørensen og udsendelsen i øvrigt på en perlerække af fængende formuleringer, som gør bestemte taler mindeværdige.

Assonans og gulvtæpper

Disse fængende formuleringer vil ofte kunne findes i retorikkens katalog over retoriske figurer, som i det kendte eksempel fra Kennedys indsættelsestale: Ask not what your country can do for you - ask what you can do for your country, hvor et udsagn vendes om ved, at to begreber gentages i omvendt rækkefølge, samtidig med at deres semantiske funktion byttes om (den retoriske figur antimetabole).

Fra den danske kanon husker vi andre fængende formuleringer, f.eks. dronningens neologisme "dumsmarte bemærkninger" og Poul Schlüters metafor "Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet". På lignende vis er det rytmen og klangligheden (assonans) mellem "slå" og "Fogh", der får Thorning-Schmidts tale til at kandidere til en plads i historien. Retoriske figurer er traditionelt blevet opfattet som sproglige virkemidler, der pynter, giver nærvær eller hjælper hukommelsen. Men moderne retorik-teori lægger - som den klassiske - vægt på, at stilen ikke kun er udsmykning, at den virker i sammenhæng med retorikkens øvrige dele, og at retoriske figurer kan mere end bare støtte hukommelsen og behage.

Sprog og stil har en funktion i forhold til argumentation og den overordnede situation, og ofte vil retoriske figurer simpelthen være fortættede argumenter eller spidsformuleringer af flere argumenter.

I retorikken er der ingen nødvendig modsætning mellem skønhed og styrke, mellem sprog og handling.

Så lad os få denne pointe med, også når vi beskæftiger os med talekunstens funklende favoritter. En analyse af en tales overbevisningskraft og argumentation kan med fordel begynde i de formuleringer, vi husker dem på. Ikke fordi det er flotte fraser, der demonstrerer talerens veltalenhed - men fordi de ofte rummer en opsummering af talens hovedargumentation.

For retorikkens udgangspunkt er, at kommunikation nytter, taler batter og at både argumentation og den konkrete sproglige udformning er vigtig.

Marie Lund Klujeff er Ph.d. og lektor ved Center for Retorik, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu