Læsetid: 3 min.

Småstatens sande interesser

13. juni 2005

I den jargon, der anvendes af forskere i international politik, bliver et land som Danmark - på linje med det store flertal af andre af denne verdens nationer - betegnet som en 'småstat'. Rent sprogligt er flertalsformen blevet overført til entalsformen, måske fordi det kan lyde lidt for beskedent at tale om en 'lillestat'. Det kunne jo føre tankerne hen på enheder som Liechtenstein eller San Marino.

Til gengæld optræder begrebet småstat ofte i debatten om de indbyrdes relationer mellem nationalstaterne. I et forum som FN's generalforsamling udgør de tilsammen det store flertal. Men det er nu mere end sjældent, at de af den grund finder sammen om at stå op imod de større magter. Tværtimod er det et kendetegn for den enkelte småstat, at den orienterer sig i forhold til de geopolitiske realiteter, der er afgørende for dens egen eksistens.

Sådan er det fundamentalt set også for Danmarks vedkommende. Men vilkårene har både gradvist og i nogle afgørende spring ændret sig siden Anden Verdenskrig. Truslerne og trykket fra den store nabo, som er den eneste, vi deler landegrænse med, blev for Vesttysklands vedkommende afløst af et nært samarbejde. Og efter genforeningen blev det udvidet til hele Tyskland. Samtidig indebar afslutningen på Den Kolde Krig, at småstaten Danmark fik en ny bevægelsesfrihed.

Denne frihed er på flere områder blevet udnyttet med stor ihærdighed - diplomatisk i forhold til de baltiske stater i tiden omkring Sovjetunionens sammenbrud, senere i 1990'erne ved højprofileret militær tilstedeværelse under konflikterne i det tidligere Jugoslavien. Uanset partifarve fulgte danske regeringer i disse år en mere aktivistisk udenrigspolitisk linje end tidligere. Det danske nærområde var karakteriseret ved et meget lavt spændingsniveau, og det gav handlefrihed - også for småstaten.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at dansk udenrigspolitik ikke fortsat må føres ud fra en vurdering af, hvad der bedst kan tjene vores interesser som nation. For småstaten må det i sagens natur i høj grad handle om beskyttelse. Vi har nogle værdier, vi ønsker at bevare. Men vi har også en forestilling om, at vi har noget positivt at tilbyde resten af verden.

Småstaten har derfor en indlysende interesse i, at den får de bedst mulige rammer for at udfolde sin politik i en international sammenhæng. Disse rammer bliver ofte betegnet som en international retsorden. Forholdet mellem staterne og deres borgere bør reguleres efter klare kriterier, der er aftalt efter veldefinerede beslutningsprocesser. Jo stærkere og jo mere utvetydigt en sådan retsorden er gældende, desto større muligheder har småstaten for både at føle sig sikker og opnå indflydelse i forhold til andre stater.

Det er overvejelser af denne art, der har ligget bag arbejdet med den rapport, som to forskere har udarbejdet for Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om anvendelsen af militær magt mod nye trusler i form af global terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. Afdelingsleder Peter Viggo Jakobsen og folkeretsekspert Jens Elo Rytter har arbejdet på grundlag af et kommissorium, som regeringen gav DIIS i slutningen af 2003. Baggrunden var diskussionen om lovligheden af den amerikansk ledede og dansk støttede invasion i Irak, men i regeringens opdrag indgik ikke, at DIIS skulle se på denne konkrete sag. Analysen skulle være fremadrettet.

Da rapporten blev offentliggjort fredag blev der ikke desto mindre - og helt naturligt - stillet spørgsmål til de amerikanske - og danske - begrundelser for at indlede krigen mod Saddam Hussein. Og som det fremgik af Informations reportage lørdag, var der reelt ingen tvivl om forskernes svar. Ud fra de kriterier, de har opstillet for at gå i krig uden FN-mandat, savner Irak-aktionen international legitimitet.

De otte betingelser, der ifølge deres anbefaling skal være opfyldt, er udarbejdet ud fra den præmis, at "farerne for den internationale retsorden ved uautoriserede militære aktioner er åbenbare", og at det internationale samfund bør undgå at komme i en situation, hvor det er nødvendigt at overveje sådanne aktioner. Hvad de siger med deres konklusioner er med andre ord, at det vil være i Danmarks indlysende interesse, hvis de internationale bestræbelser nu koncentreres om at styrke FN som besluttende organ, sådan som det er foreslået af generalsekretær Kofi Annan.

Men som bekendt har den amerikanske regering udviklet doktrinen om 'forebyggende angreb'. Og da USA er den eneste magt, der i realiteten har kapacitet til at gennemføre operationer af den karakter, indebærer det rent faktisk, at præsident George W. Bush forbeholder sig ret til ensidigt at iværksætte angrebskrige ud fra kriterier, han og hans nærmeste rådgivere selv fastsætter.

Det har intet med international retsorden at gøre, og derfor kan en sådan egenrådig supermagtspolitik ikke være i nogen småstats interesse. Heller ikke i Danmarks.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maya Nielsen

Jamen hej og så det !

Jeg mener at der skal laves om på de der Veto-rettigheder... før -FN vil være noget som helst værd i akutte beslutnings situationer..

Rusland burde ikke have ret til veto, fordi Rusland ingen reel pressefrihed har og ds. Kina i stedet kunne man give Brasilien og Indien disse rettigheder eller man skulle give verdensdele retten om de kan manifestere enstemmighed ... noget bør laves og om så bør der også skabes en form for verdensdemokrati om klimaproblemerne og forurenings problmerne, som jo ikke kender grænser og derfor skal løses regelsættes globalt, måske med stemmeret efter befolknings størrelse... f.x. et stemme-point pr. 2 MILLIONER-INDBYGGERE el. Lign. Plus areal og andre relevante kompenserende stemmer... a la et land som Maldivrne bør jo have større vægt i vedtagelser om havmiljøet og klimajusteringsvedtagelser vedr. Havene end et land som Mongoliet som næppe blive oversvømmet