Læsetid: 5 min.

For småt til storskærm

30. juni 2006

Lad os tro på en kvartfinalerunde, hvor forsigtigheden bliver dømt offside.

I morgen skal Deres VM-medarbejder til en rund fødselsdag. Den slags falder jo, når de falder, men på det seneste siges fødselaren at have oplevet et stigende pres fra gæster, som klart har betonet for ham, at en tændt storskærm skal være en del af festen. Nu er fødselaren selv fodboldnarkoman (hvis kampene er gode), så den skal han nok få kringlet. Jeg nævner det ikke for at blande læseren ind i mit sociale liv, men fordi det er et tydeligt tegn på, at nu er VM startet, for man kunne end ikke under ottendelsfinalerne forestille sig, at nogen fest var blevet forstyrret af en fodboldkamp. Det skulle da lige være kampen mellem Spanien og Frankrig, hvor de sympatiske iberiske opkomlinge erfarede, at talent og spilleglæde ikke altid er en vinderkombination, i hvert fald ikke sammenlignet med talent, spilleglæde og erfaring.

Netop Frankrigs indsats i den kamp stemmer forventningerne. I morgen møder ambassadørerne for den genopstandne galliske grandeur Brasilien, som indtil videre har spillet så fornuftsbetonet, at der er mere samba at hente i det københavnske pinsekarneval. 3-0 sejren over Ghana var i virkeligheden en walk-over, som samtidig blev sandhedens øjeblik for afrikansk fodbold. Eksperterne havde jo ellers spået, at dette VM ville blive et nyt gennembrud, men det får vente. Individualisme er smukt, men realisme er bedre i international fodbold. Som den uruguyanske forfatter Eduardo Galeano har formuleret det i sin bog Fodbold i sol og skygge: "Spillet er blevet til et skuespil med få aktører og mange tilskuere, et fodboldspil, man ser på, og skuespillet er blevet til en af de mest lukrative forretninger i verden, der ikke organiseres for at spille, som en leg, men for at forhindre, at man leger under spillet. Den professionelle sports teknokrati har efterhånden fået gennemtvunget et fodboldspil med ren fart og megen kraft, som giver afkald på glæden, forstener fantasien og forbyder frækheden."

Forbudt for børn

Han skrev de ord i 1995, men de kunne sagtens have været møntet på dette VM. Galleano efterlyser i samme bog flere spillere, der "kaster sig ud i frihedens forbudte eventyr." Og det er frisætningen af disse hårdt trængte eventyrere, vi fodboldelskere håber på i aften og i morgen. For der er for så vidt nok af dem hos de otte kvartfinalister. Færrest hos Ukraine, der møder Italien i aften. Ja, faktisk er det svært at forlige sig med, at ukrainerne overhovedet er nået så langt. Deres særlige dekonstruktion af fodboldkunsten mod schweizerne resulterede ikke alene i en langgaber af en kamp, men fik også en til at undre sig over, at en spiller som Andriy Shevchenko overhovedet gider spilde sit talent her. Han har hidtil ikke været stjernen på det hold. Det har, i al hemmelighed, været midtbanespilleren Anatolyi Tymoschuk. Han bygger ikke op. Han rydder op. Og kunne som sådan have spillet på et italiensk landshold i 70'erne. Det nuværende italienske hold har fortsat potentiale til at nå finalen. Målmand Buffon er en personlighed med noget at have den i; og Andrea Pirlo er af de spillere, der har vist størst chanceskabende spilforståelse under denne turnering. Til gengæld er det sidste udkald, hvis angrebs-esser som Francesco Totti skal træde i karakter.

Eftermiddagens kamp mellem Tyskland og Argentina kan ende med at blive forbudt for børn. Tyskerne vil vinde, men kan de? Holdet er blevet bedre og bedre og har igen mindet om, at VM netop er en turnering. Bastian Schweinsteiger har haft flere afgørende afleveringer end Ronaldinho, og både Miroslav Klose og Lukas Podolski har fået gang i målscoringen, når nu Ballack ikke kan. Argentinerne, som både i spillestil og frisurer til forveksling ligner pragtholdet fra 70'erne, er måske ikke så indædt fightende som tyskerne, men i Hernan Crespo og Juan Roman Riquelme har de individualister af den sjældne slags, som aldrig glemmer holdet. I virkeligheden en sensation på de kanter. At de små argentinske angribere, Lionel Messi og Carlos Tevez, så får det svært mod de garderhøje tyske forsvarere, kan blive resultatbestemmende.

Beckhams afgørende fod

Mindre spektakulært tegner Englands møde med Portugal i morgen. Portugal er det store spørgsmålstegn. Hvordan er de nået så langt? Og hvorfor? Svaret ligger i lige kynisme og økonomisering. Men et naturstridigt ryk af den aldrende Luis Figo hører stadig til de øjeblikke, der har været for få af under dette VM, og Cristiano Ronaldo er en boldbegavelse - bare han ikke forbliver lovende hele sin karriere... Til gengæld må portugiserne undvære de karantæneramte Deco og Costinha fra Champions League-vinderne Barcelona. Især Deco skulle have været krumtap i det vævre spil, der skal i gang for at overspille England, som hidtil har spillet, så man for en gangs skyld tror, at skandaleavisen The Sun citerer korrekt, når de lader træner Sven-Göran Eriksson udtale: "Jeg er parat til at gøre alt, hvad der skal til for at vinde VM. Om det så betyder, at vi skal spille dårlig fodbold hele vejen," siger han. Og tilføjer: "Man forsøger altid at spille godt, men det vigtigste er at vinde kampene. Hvis man ikke gør det, er man med det næste fly hjem. Ghana spillede godt, det samme gjorde Spanien, Holland og Elfenbenskysten. Hvor er de nu," spørger svenskeren, hvis afgørende individualist hidtil har været David Beckhams højre fod, som sikrede briterne kvartfinalepladsen. Wayne Rooney møver stadig rundt som VM's største spørgsmålstegn, når man fraregner Brasilien.

Brasserne kan sagtens tabe til franskmændene, men det kan også blive en kamp, hvor begge hold genopdager den oprindelige glæde ved fodbold. Hvor Ronaldinho minder sig selv om, at legesyge kan betale sig. Hvor Ronaldo igen bliver Ronaldo, og hvor Roberto Carlos udsætter førtidspensioneringen. Og hvor forsigtigheden bliver dømt offside, og hvor spillet for en gangs skyld ikke bliver for småt til at fylde en storskærm ud. Jeg vil nemlig gerne i morgen kunne råbe hurra for andre end fødselaren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her