Læsetid: 2 min.

Smagsdommeri

Fribyordningen er sympatisk og måske en varsel om, at regeringen er ved at indse, at der er brug for at tage Danmarks internationale ansvar mere alvorligt. Men som det er de fleste bekendt, er det uhyre vanskeligt for regeringen at manøvrere på det her felt, fordi Dansk Folkeparti vil modsætte sig selv den mest mikroskopiske lempelse eller forbedring for udlændinges ophold og adgang til Danmark. Derfor er den mest sandsynlige forklaring på initiativet, at regeringen er ved at indse, at den meget restriktive udlændingepolitik er en vælgermæssig belastning. Og derfor er det nødvendigt at udvælge sig nogle omkostningsfrie initiativer med stor symbolværdi til at gøre billedet bare lidt pænere.
17. april 2007

Ud af en forfulgt befolkning skal man ved en form for smagsdommeri tildele nogle ganske bestemte mennesker, som kaldes kunstnere, den ophøjede status, der gør, at de skal beskyttes særligt

- Jesper Langballe, Dansk Folkeparti

Det er naturligvis glædeligt at regeringen nu vil give midlertidigt husly til forfulgte forfattere, journalister, tegnere, skribenter og kunstnere. Det er der desværre god brug for, og en såkaldt fribyordning eksisterer allerede i en række byer som Barcelona, Stockholm, Oslo, Frankfurt, Stavanger og Hannover. Det er den ordning, som danske byer nu kan tilslutte sig. Byen stiller en lejlighed til rådighed og hjælper med forsørgelsen i perioden, mens den forfulgte får et tiltrængt pusterum. Regeringen vil oven i det skabe mulighed for, at kunstneren kan få lov at arbejde her i landet, så længe opholdet varer. Ifølge en kronik i gårsdagens Jyllands-Posten, så vil kulturminister Brian Mikkelsen (K) og integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) gerne slå et slag for ytringsfriheden ikke mindst i kølvandet på Muhammed-krisen sidste år. Ytringsfriheden er en mærkesag for regeringen, skriver de to ministre. Det kan man jo kun tage hatten af for, og minde dem om, hvis de selv skulle finde på selv at undertrykke kritiske røster.

Når forslaget alligevel giver en sær smag i munden, er det, fordi regeringen ikke har for vane at udvise særlig generøsitet over for mennesker, som mener sig forfulgte eller på anden måde søger ophold i Danmark. Asyllovgivningen er strammet i en grad, så det er næsten umuligt at slippe igennem nåleøjet. Af de såkaldte kvoteflygtninge har Danmark bedt om at modtage de bedst fungerende, og når det gælder import af nødvendig arbejdskraft, så er det forbeholdt mennesker med høj uddannelse og brugbare kvalifikationer - ellers kan det være lige meget.

Derfor har Dansk Folkepartis Jesper Langballe selvfølgelig ret i, at det er en underlig form for smagsdommeri at invitere forfulgte kunstnere og forfattere til landet, mens afviste asylansøgere i årevis får lov at sidde invaliderende passivt i asylcentrene. Personligt forfulgte personer har ret til asyl i Danmark uanset om de er forfattere, bagere eller cykelsmede. Fribyordningen er sympatisk og måske en varsel om, at regeringen er ved at indse, at der er brug for at tage Danmarks internationale ansvar mere alvorligt. Men som det er de fleste bekendt, er det uhyre vanskeligt for regeringen at manøvrere på det her felt, fordi Dansk Folkeparti vil modsætte sig selv den mest mikroskopiske lempelse eller forbedring for udlændinges ophold og adgang til Danmark. Derfor er den mest sandsynlige forklaring på initiativet, at regeringen er ved at indse, at den meget restriktive udlændingepolitik er en vælgermæssig belastning.

Og derfor er det nødvendigt at udvælge sig nogle omkostningsfrie initiativer med stor symbolværdi til at gøre billedet bare lidt pænere. bew

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu